www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 15 aug 2026, 17:27

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 43 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2
Forfatter besked
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 06 jun 2015, 08:04 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 feb 2013, 20:43
Indlæg: 158
Geografisk sted: frederiksværk
I bund og grund tror jeg vi alle er enige om hvad forum er og kan , filmen knækker bare lidt når nogen siger : brug det værktøj , den patron eller gør sådan .. i stedet for at sige JEG bruger den og den patron og den virker for MIG osv.
Hvis nogen så har købt udstyr som erfaringsmæssigt kan være desideret farligt at bruge ( feks. en patron der spændes med to stænger og man "kører baglæns" ) så er det MIN mening at man advarer i stedet for bare at sige "køb en patron til 2000 kr", det er da ærligt talt ikke motiverende

indlægget har desværre ikke ret meget med tråden at gøre , men debatten gik jo lidt omkring negativ/positiv respons på de forskellige medier

Vh,Jan


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 06 jun 2015, 08:25 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
Diskussionerne kommer jo vidt omkring, så måske man kunne foreslå at der opstilles en "ønskeliste" til Rasmus Forumejer om det er muligt at ændre/udvide/modernisere/forbedre forum for også i fremtiden at møde "tidens tendens" for at møde alle de hyggelige trædrejere's behov. :)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 06 jun 2015, 08:46 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 jan 2010, 22:58
Indlæg: 620
Geografisk sted: Fredericia
Jeg har oplevet, at der er stor forskel på, hvad de enkelte medlemmer forventer af svar på deres indlæg - nogen ved godt at det de viser frem ikke er ok- men er egentlig bare interesseret i at vise frem og få ros.
Hvis nu dem, der ikke er interesseret i konstruktiv kritik tilføjede "kun ros" i deres signatur - så ville det spare meget tid for de medlemmer, der tager sig tid til at forklare hvordan den fremviste ting kunne være blevet endnu bedre.

_________________
Mvh Torben K
Pinterest


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 06 jun 2015, 10:18 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Det er da ikke så svært, og kræver kun et minimum af situationsfornemmelse at se om et indlæg er til kritik eller "kun" ros.

Hvis du synes at det viste ikke er særlig godt, så kan man jo komme med nogle høflige forslag hvis det er en ny drejer men ikke kender. Eller simpelthen lade være med at svare.

De "gamle rotter" ved vi jo kan tage konstruktiv kritik.

Det er mere besværligt med det formsprog du selv synes om, og som er forskelligt fra andres idé om former. Jeg er personlig til enkle former og meget lidt ornamentik, men det er ikke alles synspunkt. Så hvis en fremvist ting er for kompliceret for min smag, holder jeg bare min kæft.

Facebook formlen, som "Ih, hvor er den flot" og lignende giver jeg ikke en høstblomst for. Begrundet ros er noget helt andet.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 06 jun 2015, 11:24 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 09 sep 2010, 11:21
Indlæg: 1390
Geografisk sted: Kongens Lyngby
De fleste kan, med en smule øvelse, dreje noget, som familien synes er flot.
At dreje noget, som andre dygtige drejere synes er godt, er en helt anden ting.
Der var jeg ikke kommet til, uden dette forum!
10.000 FB likes, havde ikke gjordt det.
På FB vises der en masse lækre ting, fra hele verden. Som andre også har skrevet, kan man ikke finde tilbage til bestemte ting, efter kort tid. Det giver den fordel, at man kan lade sig inspirere, men ikke så let kopiere. Derved får tingene et mere personligt præg.
Jeg kan sagtens se FB som et godt salgsværktøj.

Hvis jeg på noget tidspunkt har, eller kommer til at støde nogen på forum, håber jeg vedkommende lige sender er PB eller mail. Hvis ikke man ved, at man har gjort noget forkert, risikerer man jo at gentage fejlen.

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 06 jun 2015, 11:56 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 mar 2008, 15:26
Indlæg: 4115
Geografisk sted: Hvalsø
boegemusen skrev:
I bund og grund tror jeg vi alle er enige om hvad forum er og kan , filmen knækker bare lidt når nogen siger : brug det værktøj , den patron eller gør sådan .. i stedet for at sige JEG bruger den og den patron og den virker for MIG osv.
Hvis nogen så har købt udstyr som erfaringsmæssigt kan være desideret farligt at bruge ( feks. en patron der spændes med to stænger og man "kører baglæns" ) så er det MIN mening at man advarer i stedet for bare at sige "køb en patron til 2000 kr", det er da ærligt talt ikke motiverende

indlægget har desværre ikke ret meget med tråden at gøre , men debatten gik jo lidt omkring negativ/positiv respons på de forskellige medier

Vh,Jan



Der vil jeg sige, at det virker totalt ubrugeligt når folk skamroser et produkt, f.ex. en patron eller et bestemt mærke drejejern uden nogensinde at have prøvet andre modeller.
Det svarer for mig til, at en eller anden på et skovhuggerforum skriver at Makita bare er det bedste motorsavmærke, fordi det er den første og eneste sav de har ejet.
( Enhver professionel ved at Makita er noget argt l..., som dør efter kort tids brug).
Personlig kan jeg være ligeglad, da jeg alligevel ikke køber værktøj, men hvis jeg skulle, ville jeg nok foretrække at læse indlæg fra folk, som har erfaring med flere produkter og kan sætte deres pro et contra sider op mod hinanden.
Eller er det en for elitær indstilling for et hobbyforum?

Jeg bruger meget tid på et Amerikansk forum for professionelle træklatrere.
Hvis vi laver en fejl under vores arbejde, får vi ikke bare en stump træ i hovedet, vi falder ned og dør, så der er folk extremt opmærksomme på ikke at rose et produkt, medmindre de er 100% inde i det og de konkurrerende produkter, det kan sammenlignes med.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 06 jun 2015, 12:05 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 mar 2008, 15:26
Indlæg: 4115
Geografisk sted: Hvalsø
Hornslet skrev:
Jeg syntes der er nogle der smider omkring sig med fordomme!

hvorfor er Kan man ikke få en saglig snak om det man har lavet på fb? er det kun her inde man kan det ? for det forstår jeg ikke!

jeg bruger FB mere end forumet! og jeg syntes at det er for langhåret og gammeldags at poste billeder!

Måske i skulle prøve FB før i siger at man kun får ligegyldige kommentar på det man har lavet!!

vh Karsten


Er det en fordom, når jeg siger at jeg ikke er interesseret i at deltage i et socialt medie, som reguleres efter en Amerikansk moralstandard, som synes at have sin rod i "The Bible belt"?

Jeg synes ellers vi har set masser af eksempler på det, som f.ex den skole klase, som for nyligt postede billeder af sig selv i bar overkrop, hvor de havde photoshoppet pigernes bryster over på drengene for at protestere mod at facebook rutinemæssigt sletter alt, der indeholder skyggen af et kvindebryst, hvorimod mænd i nøgen overkrop er helt ok.
Den protest holdt ikke længe, så var de blevet strøget.
Per Øvig Knudsens bog " Hippie" var udsat for det samme, da der er billeder af nøgne hippier på forsiden.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 06 jun 2015, 14:17 
Offline
spånbunke

Tilmeldt: 25 aug 2014, 17:23
Indlæg: 129
Geografisk sted: Knebel, Mols
Interessant tråd.
Jeg er selv ny. Jeg postede for nyligt mine første skåle i galleriet. Det blev modtaget med konstruktiv kritik: "Jeg kan godt lide..., ...kan forbedres ved at..., jeg syntes ikke at..., ...falder ikke i min smag [begrundelse]." Super rart at få det jeg kalder en sandwich af feedback. Øverste lag er motiverende, midterste lag hjælper mig til forbedring, nederste lag bekræfter mig i af at andres meninger og holdninger har validitet og værdi - også når de er forskellige fra mine egne.

Det får jeg altså ikke på FB. Der får jeg klap på skulderen når jeg tydeligvis er stolt. Det har også værdig, men blot en helt anden end den jeg oplever her.

Jeg har været medlem af mange fora i tidens løb, nogle som moderator med mere end 20k medlemmer der skulle holdes styr på. Nogle er stille gået i graven, andre med et smæld. Andre er opstået af asken og udmærker sig ved at reagere på den feedback der kommer gennem brugernes aktivitet eller mangel på samme.
Da jeg blev medlem her oplevede jeg at der var snak om de billeder som var forsvundet. Det blev omtalt som en næsten uvurderlig skat som der skulle kæmpes for at genskabe.
Som nyt medlem er det ikke en holdning jeg deler. Jeg ikke sidder og læser gennem gamle tråde med mere eller mindre konstruktiv kritik. Jeg skuer i stedet fremad og oplever at der hele tiden kommer nye tråde med ny værdi for alle.

Internettet er for mig transient. Den viden som opstår eller bliver formidlet, har først værdi i det øjeblik den omsættes af os. Der er rigelig viden på dette forum for mig som venter på at blive omsat så jeg kan blive bedre til min hobby. Det er jeg selv ansvarlig for sker. Hvad der skrives her er en meget lille del af hvad jeg bruger i min hverdag.

Der hvor det har mest værdi er til at skabe relationer. Disse relationer lever videre på alle mulige andre platforme end dette forum. Men de opstår i kraft af forummet - og det er da fedt, ikke?


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 06 jun 2015, 16:13 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4721
Geografisk sted: Gislev
Christian, det har nok noget at gøre med, *hvad* vi søger på
forum. Der kan være god mening i at sidde og søge efter
tekniske løsninger. Jeg vil gerne finde noget om opspænding
med vacuum, en søgning på ordet, og får svar på 80% af
det, jeg er i tvivl om - og kan spørge om de 20%.

Med FB-metoden "ude af øje, ude af sind" spørges og skrives
der om de samme ting om og om igen og meget få mere
erfarne forummedlemmer forbliver aktive.

Jeg kender kun to andre fora, der er forblevet aktive i mange år
og med høj aktivitet blandt dem, der var med lige fra starten.
Begge steder bliver man mødt venligt og hjælpsomt men også
men en klar forventning om at man har været en tur omkring
"søg" knappen og/eller google inden man spørger.

Ellers går det let som med mit reklamebud, der to gange om ugen
holder samtlige opgangens 8 dørklokker i bund samtidigt for
hurtigst muligt at få én af os til at åbne.
Nu er der så *ingen*, der svarer...

VH, Lars

_________________
Omdrejning.dk


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 06 jun 2015, 22:56 
Offline
spånbunke

Tilmeldt: 25 aug 2014, 17:23
Indlæg: 129
Geografisk sted: Knebel, Mols
Jeg er ganske enig. Det giver bestemt mening at søge efter tekniske løsninger og svar på spørgsmål i gamle tråde. Sådan søger jeg også selv meget information. Det er jeg vant til at gøre, men det er ikke mit indtryk at den yngre generation forstår at det er en god ide.
De er vant til at bruge et (simpelt) orakel ved navn google. De spørger og tror de får svar ved at klikke på det første og det bedste resultat. Ofte oplever de at de har success. Jeg tror ikke de er så vant til at lære noget for at holde ved det, men mere at finde hvad de skal bruge nu og her for derefter at glemme det igen. De når ikke at omsætte informationen til værdi som rækker længere end det mål der er først for. Det er hvad jeg mener med at nettet er primært transient.

Vi har en hobby som man ikke bare lige træder ind i og bliver god til. Det kræver øvelse at mestre teknikkerne og ikke mindst penge. Der skal bruges mange timer foran bænken før man kan hamle op med bare det mest basale. Det står i konstrast til rigtig mange af de interesser som mange unge mennesker har i dag, hvor specielt computerspil er designet til at man lynhurtigt får "belønning" for sin indsats.

Det er også præcist sådan facebook er designet. Du får et lille dopamin skud hele tiden, som er stort set gratis. Det er årsagen til at jeg undlader at bruge det til de ting som jeg gerne vil have glæde af i længere tid end 5 minutter. Jeg frygter lidt at en hel generation opvokser uden evnen til at skelne og forlader sig på den kortsigtede løsning.

Puha, det blev lidt langt.

Pointen er, at vi skaber hvad der sker her. Hvis vi ønsker det skal bestå og at andre, nye medlemmer også skal have glæde af det - så skal vi blive ved med at bruge det og støtte nye så vi alle kan få glæde af at opleve vores skønne hobby.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 08 jun 2015, 22:20 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 nov 2010, 12:21
Indlæg: 535
Geografisk sted: Ringsted
Jeg er på Facebook, men det er almindelig familiehygge. Jeg var faktisk ikke klar over at "fjæsbogen" havde noget om og med trædrejning.

Jeg har lagt nogen billeder på Facebook og det er nok lidt nemmere end her på forum. Det er imidlertid forum jeg kikker ind på næsten hver dag. Ret beset synes jeg at "fjæsbogen" er lidt småkedelig.

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 20 jul 2015, 08:42 
Offline
Site Admin - Træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 jan 2008, 14:28
Indlæg: 877
Geografisk sted: Rønde, Djursland
God tråd og meget snak der kommer langt omkring. Godt at høre forskellige holdninger.

Retningslinjerne for at lægge noget på forum bliver ikke ændret, det har virket MEGET længe. Formålet med forummet er at dele viden og højne drejernes evner og kvalitet. Derfor skal man forvente konstruktiv kritik, helst i forhold til det niveau man er på.
Sådan er det nu og sådan bliver det ved med at være.
God dag til jer alle :D

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator :D ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins :D


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Facebook
Indlæg: 03 aug 2015, 22:00 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 mar 2010, 17:32
Indlæg: 63
Geografisk sted: Frejasgade 4A, kælderen, 8700 Horsens
Jeg vil give dig ret. Men... Trædrejning er både et håndværk og et kunstart. Når noget har et kunstnerisk udtryk, som ikke kan måles og vejes, er det tit sårende at få "klar besked". Enten fordi en del af arbejdet kunne være lavet bedre, men også hvis nogen ikke bryder sig om det fremviste.
Jeg er en efterhånden habil amatørfotograf, og har lavet en del kunstfoto, samt produktfotos. Kunstfotos har jeg forlængst lært ikke at lægge mine værker med kunstnerisk islæt på fotoforum. Det endte altid med at jeg blev hidsig fordi de andre medlemmer ikke delte min begejstring. Og man skal jo ikke lave noget - hvad enten det drejer sig om fotos eller trædrejning - for andres skyld, end en selv. Derfor er det besnærende nemt at gå på facebook, og få at vide af både sin Mor og tante, at dette eller hint er verdens ottende vidunder. Men man skal også vide, at i så fald bliver man aldrig dygtigere end som så.

Og det var så ment som en opsang til nye medlemmer af forum. Efterfølgende ligeledes til seniormedlemmer:

Som ny i faget bliver man hurtig skræmt væk, hvis kritikken er lidt for hård, eller direkte. Også selv om den ikke er ment sådan. Det er min erfaring som ung, og efterhånden ikke så ung længere, at håndværkere over over min alder, kan være lidt fåmælte. Man begynder derfor let som yngre at spekulere over "hvad betød den kommentar i virkeligheden?". Også selvom der i virkeligheden ikke skulle læses mellem nogen linjer.
Brugerne her på forum er vel over konfirmationsalderen kan være lidt "hvasse" i tonen, og man ikke skal træde meget ved siden af, før hammeren falder. Jeg husker med gru et tilfælde jeg selv havde men et ældre medlem her på siden for 6-7 år siden, hvor jeg fik direkte hadske PM'er, med beskyldninger om alt fra at være rødhåret over kommunist til pædofil. (sådan føltes det i hvert fald). Og som vogn og beslagsmed-praktikant fik blev jeg skældt al hæder og ære fra, i publikums nærvær, blot fordi jeg lod et barn holde på smedehammeren, på Hjerl Hede.
Og her vil jeg huske dem på, som har været her længe, både at opildne de nye til at blive dygtigere. Kritik bør efter min mening ikke kun bestå i forslag til rettelser. Husk også at sige to pæne ting, før i siger éen der kan tolkes negativt - så glider den lettere ned hos modtageren. Vi yngre medlemmer skræmmes let, forståes.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 43 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 18 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team