For ikke at få alt for mange forudfattede meninger/ideer ind i denne tråd, er det nok lidt vigtigt at pege på at jeg nok stiller større krav til lejerne i en bænk end de fleste.
For det første kører min bænk ALTID med den maksimale hastighed ubalancen tillader,
For det andet bruger jeg - langt overvejende skrabere, hvor andre bruger U-jern, mejsler etc,
For det tredje bryder jeg mig ikke om at skulle pudse en emne, det bliver så langt hen ad vejen som muligt DREJET færdigt, evt. så der kun skal en meget fin efterbehandling til med f.eks ståluld 0000 eller en slibepad.
Min generelle oplevelse af div. mindre drejebænke, det være sig Axminster, jet og hvad de nu hedder alle sammen, så kommer de fra den samme fabrik i Kina, og, der er jo en grund til at de er relativt billige, f.eks lejerne, som nok typisk er fra Taiwan, og som måske ikke altid lever op til de tolerancekrav som f.eks SKF, FAG stiller til deres lejer.
Taiwan lejerne kører/holder sandsynligvis ganske godt - bare de ikke skal køre for stærkt, og hvis det tilfredsstiller et behov, er det jo ganske ok, ikk'

Jeg er ret sikker på at ALLE de kineserbænke som kommer ud til danske hobbydrejere som nye ALLE har godt af at blive spændt efter etc, ikk' , min havde
Bortset fra ovenstående kan jeg godt lide den nye Jet 1221vs 's udseende, kraftige vanger, en kraftig pinoldock, kontrolboxen kan valgfrit flyttes men, jeg bryder mig personligt ikke om jævnstrømsdrift/fartregulering, jeg vil hellere bruge midlerne på en god inverter løsning - men sådan er behov og ønsker jo forskellige.

_________________
Bjørn AndersenModus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262