MotivationDu vil lave en skål med større højde end 5 cm.
Du vil lave en skål med en flot kurve.
Du vil gerne arbejde med bænken kørende det meste af tiden, uden at stoppe på grund af unødvendige målinger og vurderinger.
Træ svinder ved tørring. Ikke noget problem Når man vil lave en lidt større skål, kan man ikke få fat i tørt træ uden svindrevner.
Men man kan dreje en skål af vådt træ så stor, som man vil.
Mens den fordrejede skål tørrer, vil den slå sig og blive oval, men træet vil ikke revne, når bare godstykkelse er lille nok.
Siden kan man dreje sin tørre skæve skål rund, og denne vil både holde formen og være uden revner.
Se evt. om svind på
http://w2.ef.dk/tu/0112html/pdf/materie05.pdfhttp://www.trae.dk/leksikon/fugtighed-og-trae/Klargøring af materialeMan fælder et træ.
Man finder et lovende sted på stammen og skærer en cylinder med ens højde og diameter.
Straks efter udskæringen, marvkløver man cylinderen, d.v.s. skærer på langs gennem stammens midte.
En halv cylinder er råmateriale til en skål.
Hvis der er revner i materialet, kommer de altid fra stammens midte.
Det er nødvendigt at fjerne alt revnet materiale.
Det er nødvendigt at fjerne stammens midte fuldstændigt.
Det er meget hurtigere at fjerne revnet materiale med kædesaven, end med drejejernet, så se ordentligt efter.
Snitfladen på den halve cylinder er et kvadrat.
Tegn diagonalerne, så midten er fundet, skær hjørner af, så der er en ligesidet 8-kant tilbage; skær evt. fra til en ligesidet 16-kant, hvis klodsen er tæt på det største, man kan have over vangerne.
Sæt planskiven på i midten og montér klodsen på drejebænken.
Værktøj og drejeteknikkerDu skal bruge et u-jern med fingernailslibning til alle de næste delprocesser. Kun det ene jern.
Du skal desuden bruge en spændepatron.
Du skal bruge 3 teknikker, som forklares senere:
pullcut, hvor fasen holdes på emnet, og æggen på jernets side bruges,
pushcut, hvor fasen holdes på emnet, og æggen på jernets spids bruges,
skrælleteknik, hvor fasen næsten holdes vinkelret på emnet, og æggen på jernets side bruges.
MetodeIdéen er at dele arbejdsprocessen op i klare delopgaver. En smed ville kalde det momenter.
Delopgaverne bør tilrettelægges, så der bliver færrest mulige stop; d.v.s at arbejdet som helhed skal have så få målinger og så få ændringer af anlæggets indstilling som muligt.
Begyndere standser ofte bænken for at betragte hvor langt man er fra det ønskede; det kan undgås, når man har defineret sin opgave tydeligt, inden man går i gang.
Grundlæggende formgivning: FacetterFor let at kunne opnå at lave en regelmæssig kurve uden flade steder eller knæk, laves skålens profil først som bund, topflade samt 2 større, rette facetter på siden.
De 2 sidefacetter deles op i 4 mindre, siden flere, lige brede små facetter, så den den endelige kurve efterhånden kommer frem. Mere om det senere.
Her kommer tekst og billeder af et stykke ask, fra klods til grovdrejet skål. 21 delopgaver.
1. Bunden skal gøres flad.Uligevægt kommer altid fra bunden. Derfor skal bunden gøres flad først, så man kan blive fri for vibrationer.
Anlægget skal være vinkelret på vangerne. Tjæk, at emnet løber frit.
Anlægget skal være under midten, gerne så langt nede, som det kan.
Bænkens hastighed skal være så lav som muligt.
Brug
pullcut:Man skal skære med æggen på siden af jernet, ikke med spidsen.
Håndtaget skal vende ned mod gulvet, og enden kan støttes mod låret.
Start fra midten. Læg fasen på materialet, uden æggen tager fat.
Dej jernet mod uret, så begynder det at skære. Træk jernet fra centrum helt ud til kanten.
Spånerne må gerne være 10 mm brede.
Skær hele tiden fra midten, fra rundt mod kantet, så hugger jernet ikke i.
Det kan være nødvendigt at flytte anlægget tættere på materialet 1 gang, men oftest er det ikke påkrævet.
Vedhæftet fil:
1 Start. Pullcut. Anlæg under midten.jpg
2. Tappen laves og barkgrænsen markeresNår bunden er flad og tilpas stor, lidt under 1/2 af diameteren, laves en grov tap, 1-2 cm større i diameter end spændepatronens mindste indstilling. Tappen skal være 0,5 cm høj. Senere, når emnet løber rundt uden rystelser, skal tappen tildannes mere nøjagtigt.
Nu er bundfladen færdig.
Stop bænken og hold jernet ved den barkgrænse, som er nærmest centrum; start ganske kort igen og drej en rille til at markere grænsen. (Det plejer jeg at gøre, men desværre ikke i denne billedserie.)
Vedhæftet fil:
2 Plan bund med tap.jpg
3. Anlægget flyttes parallelt med barkgrænsen.Anbring anlægget parallelt med barkkanten.
Nu skal den 1. facet skæres.
Pullcut fra højre mod venstre.
Forsigtige snit til start, 2 mm. Se efter "spøgelsesbilledet", når klodsen snurrer.
Det er ved begyndelsen af dette moment, at den første store risiko for at hugge i findes, fordi man ikke drejer fra rundt til kantet.
Forsigtige snit til start, og hold jernet godt ned mod anlægget, før træet bearbejdes.
Jo tættere man kommer på barkkanten, jo grovere spåner kan man tage. 5 - 10 mm, afhængig af drejebænkens kræfter.
Sørg for at snittene er parallelle med anlægget.
Man er færdig, når rillen eller speedmarkerstregen er væk.
Det færdige snit skal være ret.
Flyt evt. anlægget tættere på undervejs, men det er ikke sikkert, at det bliver nødvendigt.
Kontrollér, at der ikke er bark tilbage på facetten.
Hele denne 1. facet kan laves uden at stoppe bænken på grund af markering af barkkanten.
Vedhæftet fil:
3 Anlæg parallelt med barkgrænse.jpg
4. Anlægget flyttes parallelt med vangerne.De sidste kanter skal skæres af.
Pullcut. Det er lige godt at starte fra højre eller venstre. Smag og behag.
Sørg for at snittene er parallelle med anlægget.
Man mærker med hånden eller siden af drejejernet om alle kanter er væk.
Det færdige snit skal være ret. Dette er den 2. facet.
Vedhæftet fil:
4 Anlæg parallelt med vanger.jpg
5. Overkanten rettes af. Anlægget skal ikke flyttes.
Brug
skrælleteknik, på engelsk peelingcut:
Start 5 mm fra kanten. Jernets åbning skal være næsten vandret. Man skærer med den nederste æg på jernets side, så angrebsvinkelen mellem fas og træ cirka 85°. Vinklen mellem topfladen og drejestålets håndtag skal være cirka 20°.
Tryk jernet ind i træet fra top mod bund. Når lyden er ensartet, er snittet færdigt.
skær så 5 mm længere inde på fladen, o.s.v., ialt 3 cm bredt er tilstrækkeligt. Ikke mase på, der er lidt risiko for at hugge i.
Nu er skålen rund, i balance og har en topflade, 2 facetter og en bundflade med en tap.
Vedhæftet fil:
5 Overkant rettet af.jpg
6. Markering af kanterKanten mellem bunden og 1. facet, samt kanten mellen de to sidefacetter mærkes med en speedmarker.
Der afsættes to nye mærker omkring det første. De nye mærker skal være 1/4 - 1/3 facet bred.
På billedet ses den ene opmærkning. Den midterste lodrette er på kanten. De to andre lodrette viser, hvor de kommende kanter skal være. Den vandrette streg viser, hvor materialet skal skæres væk.
Anlægget er stillet, så det er parallelt med den nye facet.
Kanterne skæres væk med pullcut fra højre mod venstre.
Markeringen ved bunden, som man ikke ser ret godt på billedet, ligner den første: midterste markering er på kanten mellem bund og side, venstre markering er lidt oppe ad 1. facet, højre markering er lidt inde på bunden. Bundens diameter bliver derfor mindre af dette snit. Man skal flytte anlægget for at kunne lave dette snit.
Man ender med en topflade, 4 facetter på siden og en bundflade.
Vedhæftet fil:
6 Markering af kanter.jpg
7. Flere facetterEr en facet meget bredere end de andre, deles den i mindre, så alle facetter har cirka samme bredde.
På billedet har skålen nu: top, bund og 6 facetter.
Kanterne er tegnet op med speedmarkeren. Der er to prikker om hver streg, 1/4 facet væk; kanterne drejes væk fra prik til prik, stadig med pullcut fra højre meod venstre. Siden har derefter 12 facetter.
Man kan finde en position for anlægsholderen, så den ikke behøver at blive flyttet hele tiden; så kan man dreje anlægget, så indstillingen passer til det enkelte snit.
Vedhæftet fil:
7 Nye kanter markeret.jpg
8. Drej kanterne vækKanterne skal drejes væk nu, fra bunden mod toppen af skålen.
Sæt anlægget ca 60° i forhold til vangerne og en anelse (1/2 værktøjsdiameter) under centrum.
Dette et godt tidspunkt at slibe jernet på, hvis det trænger.
Der skal skæres 1 gang med
pushcut:U-jernets åbning skal være vandret og pege væk fra skålen.
Sæt jernets spids i træet ved skålens bund og før jernet med spidsen forrest fra bund til top. Fasen skal hele tiden være på det netop drejede. Jernet skal føres med et regelmæssigt sving, og med let hånd. Hvis man trykker for meget, kan der komme riller. Drej evt. anlægget, når du er halvvejs.
Hvis man har lavet facetterne godt, kan man nøjes med spåndybde på 0 - 1 mm.
Momenterne 6 - 8 kan og bør laves uden at stoppe bænken.
Vedhæftet fil:
8 Kanter drejet væk i ét pushcut.jpg
9. Ret tappen og marker centrumTappen fra før skal nu gøres færdig.
Brug pushcut.
Lav tappens diameter 5 - 8 mm større end det mindste, som spændepatronen kan tage. Tag højde for at visse træarter kan svinde væsentligt, så lav endelig ikke tappen for lille.
Lav tappen en smule konisk, så er det lettere at få patronen til at holde fast.
Vær omhyggelig med at lave overgangen mellem tap og bund skarp. Sjusker du her, kan skålen ikke centrere, når den monteres i spændepatronen.
Brug medløberpinolen til at markere tappens centrum. Dette mærke skal bruges, når den færdigdrejede skål om et årstid skal have tappen drejet væk.
Nu er skålens yderside færdig.
Vedhæftet fil:
9 Tap rettet af og mærket med medløber.jpg
10. Montér skålen på spændepatronenMed tungere emner plejer jeg at sætte spændepatronen på klodsen, inden jeg monterer den på bænken. Spændepatronens vægt hjælper til med at få patronen centreret rigtigt på emnet. Spænd nogenlunde til.
Spænd efter, når skålen sidder på bænken. Kontrollér om den løber rent. Hvis ikke, kan man løsne patronens greb lidt og forsigtigt slå på kanten, til skålen er i balance.
Spænd efter.
Vedhæftet fil:
10 Spændepatron monteret.jpg
Fortsættes i næste indlæg