fdethlefsen skrev:
Til Jane!
Jeg syntes det gik ganske udemærket, men det kræver skarpe jern.
Til Erling!
Sdste gang brugte jeg snor og elastik til at sætte stykkerne i spænd, denne gang prøvede jeg at påføre enderne godt med lim,
gnide dem mod hinanden, og så lade dem ligge i fred et par timer uden spænd, det lykkedes fint, måden fik jeg oplyst af Steffen.
mvh
Flemming
hej Flemming,
vedr. limning:
1: bruger du PVAc lim (Hvid snedkerlim) skal emnerne under tryk inden for ca. MAX 5 min
2: Bruger du PU-lim (lys eller mørk) skal emnerne under tryk senest efter 10-15 min.
PVAc lim behøver generelt min 4 kg/cm2,
PU-lim kan "nøjes med" ca.1-2 kg/cm2.
Den "bedste" limning får du ved at påføre limen på begge flader - men brug aldrig mere end at den våde lim lige akkurart bliver trykket ud af limfugen når du sætter emnet i spænd.
Effektiv limning af endetræ er næsten umulig, man kan - med de mest alment brugte lime højst opnå en vis fiksering og delvis opfyldning af endetræet. Den påførte limmængde bør være væsentligt højere end almindelig "langs limning" for bare at fylde endetræets åbne celler op.
Nu vil mange nok sige at man da sagtens kan lime med væsentligt lavere pressetryk end ovenfor angivet. Jo da, men man opnår bare at ende med "tykke" limfuger, og en væsentligt forringet fugestyrke - og dermed at de limede dele kan springe op når de bliver udsat for centrifugalkræfterne i en drejebænk.
Får man ikke de limede emner under pressetryk hurtigt nok, sker følgende:
1: PVAc lim : Den våde lim danner "skind", som ikke kan genopløses med den ringe vædskemængde som er til rådighed, og derved falder limningeevnen.
2: PU-Lim, hærder ved (de normalt ilgængelige typer) en reaktion med fugt/vand. I denne reaktion frigived CO2, som, efterhånden som limen "fortykker" bliver fanget i limen.
PU-lim SKAL under pressetryk inden man begynder at se boblerne bliver "fanget" i den flydende lim. Det er sædvanligvis tydeligt at se - specielt ved den mørke PU-lim.
Får man ikke emnerne under tryk hurtigt nok, kan limningen se ok ud efterfølgende, MEN, der er så at sige INGEN limfugestyrke, og limfugen vil have tendens til at delaminerer - selv ved en minimal mekanisk påvirkning.
Et lille "FIF" når man bruger PVAc lim til f.eks sådan en skål du viser. Når du har høvlet limfladerne, kan du lave en "primer" af PVAc lim : 50 dele PVAc lim + 50 dele demineraliseret vand.
Påfør denne blanding et et tyndt lag, men så jævnt som muligt, og lad det tørre helt op, helst ved alm. rumtemperatur.
Du kan nu have emnerne liggende i flere uger vis ønskeligt.
Påfør derefter et tyndt lag lim på begge limflader. Læg dem sammen og "gnub" fladerne sammen et par gange.
Ret derefter fladerne ind og sæt pressetryk på.
De fleste PVAc lime bør sidde i spænd i ca. 1 time/20C
Pu-lime bør sidde i spænd min. indtil den skum som dannes udenfor limfuger er helt afhærdet og tør.