www.woodturning.dk

Træet er gamle hyldebrædder i fyrtræ fra mit nedlagte rejsebureau.

Som i kan se, har jeg været nødt til at afmontere modtagerne på skålbakken, og i stedet skære et kobberrør i små stykker, og bruge dem som nye modtagere

skålen er 10 cm høj, og diameter 38 cm

mvh
Flemming

_________________
mvh Flemming

Det ser spændende ud men det giver en masse arbejde at lime så mange lister sammenså det kan komme til at passe sammen ,jeg synes at der er lidt langt imellem, limningerne, ellers flot arbejde, Hans.

hvordan er det at dreje i, har hørt det skulle være noget være l..t

jeg spørger fordi jeg i dag har fået fyldt bagagerummet op med fyrtræ stykker på ca. 16 x 8 x 3 cm, som jeg ville få ståret til listestykker som skulle limes sammen, og drejes i..... ( der er nok mellem 60 og 80 stykker så der er noget af tage af )
der er også ca 20 stk. fyr med en rød farve, kan ikke huske hvad han kaldte dem...

_________________
Hel ny drejer, men elsker det allerede. og nu ejer af en Elektra Becum 1000

Flot skål.
Jeg undrer mig lidt over din måde at lime ringene sammen. Synes at jeg har set dem limet i en opspænding med snor eller gummibånd over.
Har du en god grund til at samle dem i få stykker af gangen?

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

Til Jane!

Jeg syntes det gik ganske udemærket, men det kræver skarpe jern.

Til Erling!

Sdste gang brugte jeg snor og elastik til at sætte stykkerne i spænd, denne gang prøvede jeg at påføre enderne godt med lim,
gnide dem mod hinanden, og så lade dem ligge i fred et par timer uden spænd, det lykkedes fint, måden fik jeg oplyst af Steffen.

mvh
Flemming

_________________
mvh Flemming

Jeg har før skrevet om en 'pernitten segmentdrejer' Gunnar Nygaard.

Jeg mener at huske at han samlede alle klodserne med tape på den ene side. Så kunne han vippe den ene halvdel henover den anden, give dem lim på endestykket, vippe tilbage, og sådan fortsætte vejen rundt.

Kuns et lille input.

_________________
Venlig hilsen Bjørn

'Ingen kan alt, men alle kan noget'

hej Flemming,

vedr. limning:

1: bruger du PVAc lim (Hvid snedkerlim) skal emnerne under tryk inden for ca. MAX 5 min
2: Bruger du PU-lim (lys eller mørk) skal emnerne under tryk senest efter 10-15 min.

PVAc lim behøver generelt min 4 kg/cm2,
PU-lim kan "nøjes med" ca.1-2 kg/cm2.

Den "bedste" limning får du ved at påføre limen på begge flader - men brug aldrig mere end at den våde lim lige akkurart bliver trykket ud af limfugen når du sætter emnet i spænd.

Effektiv limning af endetræ er næsten umulig, man kan - med de mest alment brugte lime højst opnå en vis fiksering og delvis opfyldning af endetræet. Den påførte limmængde bør være væsentligt højere end almindelig "langs limning" for bare at fylde endetræets åbne celler op.

Nu vil mange nok sige at man da sagtens kan lime med væsentligt lavere pressetryk end ovenfor angivet. Jo da, men man opnår bare at ende med "tykke" limfuger, og en væsentligt forringet fugestyrke - og dermed at de limede dele kan springe op når de bliver udsat for centrifugalkræfterne i en drejebænk.

Får man ikke de limede emner under pressetryk hurtigt nok, sker følgende:

1: PVAc lim : Den våde lim danner "skind", som ikke kan genopløses med den ringe vædskemængde som er til rådighed, og derved falder limningeevnen.

2: PU-Lim, hærder ved (de normalt ilgængelige typer) en reaktion med fugt/vand. I denne reaktion frigived CO2, som, efterhånden som limen "fortykker" bliver fanget i limen.
PU-lim SKAL under pressetryk inden man begynder at se boblerne bliver "fanget" i den flydende lim. Det er sædvanligvis tydeligt at se - specielt ved den mørke PU-lim.
Får man ikke emnerne under tryk hurtigt nok, kan limningen se ok ud efterfølgende, MEN, der er så at sige INGEN limfugestyrke, og limfugen vil have tendens til at delaminerer - selv ved en minimal mekanisk påvirkning.

Et lille "FIF" når man bruger PVAc lim til f.eks sådan en skål du viser. Når du har høvlet limfladerne, kan du lave en "primer" af PVAc lim : 50 dele PVAc lim + 50 dele demineraliseret vand.

Påfør denne blanding et et tyndt lag, men så jævnt som muligt, og lad det tørre helt op, helst ved alm. rumtemperatur.
Du kan nu have emnerne liggende i flere uger vis ønskeligt.

Påfør derefter et tyndt lag lim på begge limflader. Læg dem sammen og "gnub" fladerne sammen et par gange.
Ret derefter fladerne ind og sæt pressetryk på.

De fleste PVAc lime bør sidde i spænd i ca. 1 time/20C

Pu-lime bør sidde i spænd min. indtil den skum som dannes udenfor limfuger er helt afhærdet og tør.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

den limning Flemmeig har lavet , hedder at rive træet sammen.
det kan gøres, når der ikke kan spændes med tvinger.

i Flemmings tilfælde hvor gæringen ikke er 100% kan man lave 2 halvdele
på den måde og lime dem sammen under spænd.

når man river træet sammen, skal begge limflader være rene og glatte,
påfør lim på begge limflader gnid fladerne sammen, så man kan
mærke at emnerne suger sig sammen, der opstår modstand, lad limen ( Hvid snedkerlim )tøre.

_________________
Livet er ikke det værste man har
om lidt har Winnie kaffen klar.
Steffen. Vordingborg
hjemmeside http://u528439.mono.net/

Jeg har lige siddet og læst i woodturning mag. (venligst lånt af Torben - super læsning) at Dennis Keeling faktisk slet ikke anvender pres, når han laver sine segment skåle.

Jeg skal skrive ganske kort, hvad han skriver om presse metoden.

Some segmendted turners clamp their segments together under heavy mechanical pressure to close any gaps. I found that these stressed joints eventually break, with costly results. The "grab method" doesn't put the joints under any strain.

Jeg skal dog lige tilføje, at jeg aldrig har lavet en skål som segment, så jeg har det kun fra litteraturen.

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!

Helt rigtigt Steffen og martin, MEN, kravene til træets fugtighed (MAX 10 RF) og den mekaniske bearbejdning er særdeles høj.

River man træ sammen med lim - specielt de moderne PVAc lime, skal man lige huske at de oftest "kun" indeholder ca. 50 % limtørstof, hvilket betyder at ca. halvdelen af det påførte volume "forsvinder" -enten ind i træet, eller fordamper.

I "gammelt tid" da man ofte "rev" limninger sammen brugte man hudlim etc, hvor limtørstoffet var tæt på 80-100 %.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Dennis keeling bruger en lim som hedder titebond II

Hvordan indholdet er i denne lim har jeg ingen ide om, men her er producentens beskrivelse

Titebond II Extend Wood Glue

Titebond II Extend Wood Glue combines weatherproof performance (ANSI Type II water-resistance) with a slower speed of set. It is ideal for exterior applications that involve more complex assemblies. It also provides a translucent glue line, offers excellent sandability and is unaffected by finishes.

Titebond II Extend offers superior performance on all common wood species, particleboard, MDF, plywood and other porous materials. In addition, it is compatible for use with Hot Press and radio frequency (R-F) gluing systems.

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!

Jeg kender udemærket Titebond II. På dansk er det en D3 PVAc med ca. 52% tørstof. D3 betyder vandfast - beskyttet, og Titebond II er en rigtig god PVAc limtype. Den fremstilles af "Franklin Adhesives" i USA, hvor Titebond navnet kommer fra.

Men det ændre ikke på det forhold at man skal passe gevaldigt på hvis man undlader at sætte de limede emner under press.

Lader man være, skal man bare være klar over de potentielle følger det kan have, og det er jo heller ikke sandsynligt at ret mange hobbydrejere her i Danmark har den maskinpark til rådighed som må betegnes som påkrævet for at sikre den rigtige overflade på træet.

Desuden er der en hel række krav som det absolut anbefales at overholde vedr. træet/limningen generelt:

1: Fugten i træet bør ligge under 10 %RF, helst under 8% RF.
2: Limningsoverfladerne skal være HELT friskforarbejdet, og det betyder i praksis ikke mere end ca. 30 min til 1 time efter bearbejdning (Høvling/pudsning). Dette gælder for "tørre træsorter". "Fede/kiselholdige/olieholdige træsorter" bør normalt videreforarbejdes inden for langt mindre tid (5-30 min afhængig af træsort)
2.1 Der gøres opmærksom på at der findes en række træsorter som er meget vanskelige at lime i det hele taget. Vedr. disse kan man søge oplysninger på nettet.
3: Limning skal ske dobbeltsidet,
4: Limmængden (totalt) skal være i overensstemmelses med leverandørens anbefalinger,
5: Limningstemperaturen, for træ såvel som lim - og rum bør være mellem 20 og 23 C
6: Limen skal (efter leverandørens anvisninger) påføres og fordeles jævnt,
7: Limens "åbne åbentid" skal overholdes, og der må ikke ske "skinddannelse",
8: Rivningen skal ske inden limens "lukkede åbentid" udløber,
9: Det limede emne skal lægges "stressfrit" ved samme temperatur som ved limning.
10: Det limede emne bør ikke efterbearbejdes tidligst før efter 7 døgn/ved 20-23 C.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Bjørn, i dit første indlæg, mangler der da et tal i denne sætning?

>PU-lim kan "nøjes med" ca. kg/cm2


VH,
Lars

har rette indlægget : 1-2 kg/cm2 (den smuttede)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Når jeg river træ sammen ,bruger jeg kun hvid snedkerlim, som skrevet i tidliger indslag.
hvorfor pu lim er kommet med ind i emnet ved jeg ikke,
for jeg vil ALDRIG bruge pu lim da den er eksplamderende ( koger op ) og støder
træet fra hinanden, pu lim skal under spænd.

Hvis man er sikker på at alle, jeg mener alle limflader er rene og jævne
kan det sagens lade sig gøre at rive træer sammen over enderne.

Når ringene er limet sammen og tørre skal de også pudses og være rene og jævne før
limningen, når ringene skal limes sammen som en lagkage SKAL de være under spænd,
så limningen bliver tæt hele vejen rundt,ellers kan de godt springe i limningen, når de kommer i
drejebænken under høj fart.

Hvis man skal lave et drivhjul til en rok, en enkel ring, skal træstykkerne tappes sammen.

_________________
Livet er ikke det værste man har
om lidt har Winnie kaffen klar.
Steffen. Vordingborg
hjemmeside http://u528439.mono.net/

Steffen:
Ligger der ikke i det du skriver, at de endelimninger du får lavet ikke nødvendigvis er særligt stærke?
Styrken kommer først med de limninger af lagene, der er størknet under spænd.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

Når man limer endetræ sammen er styrken ikke særlig stærk, men
stærk nok til at den kan klare en tur gennem en valsepudsser, ikke en industrimaskine ,
JET laver små valsepudser.

men når der kommer en klods oven på samlimningen bliver den stærker.
en klods op hver sids af linmingen bliver den endnu stærker,

_________________
Livet er ikke det værste man har
om lidt har Winnie kaffen klar.
Steffen. Vordingborg
hjemmeside http://u528439.mono.net/

Pu-limen kom nok med ind, da jeg tidligere har set/hørt at man troede at denne limtype gav en større limstyrke, og, at PU-limens skummende egenskaber også gav den "fyldende" egenskaber.

Ved at "rive" en frisk påført PU-lim sammen, opnår man en relativ forbedring af kontakfladerne og man får også rduceret bobbeldannelsen en del. derved stiger limfugestyrken en del, og betyder også at man kan anvende et noget lavere pressetryk. Hvor meget lavere vil jeg ikke engang gætte på, det er op til den enkelte at finde.

Vedr. PVAc lim til samling af endetræ: Ja, man opnår en vis fiksering, men lad være med at opfatte det som en Limningsstyrke.

Endetræslimning har i princippet INGEN struktural styrke alene. DVS at man nødvendigvis må fremstille en form for laminat hvor styrken fremkomme ved fladelimningen, eller man må gøre som Steffen også skriver lave en fingersamling over enderne for dog at opnå en rimelig styrke.

Læg mærke til hvordan f.eks bordplader er samlet over enderne. Fingersamling er ganske normalt, men læg også mærke til at man meget sjældent ser f.eks to endesamlinger ligge lige ved siden af hinanden i en bordplade.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262