www.woodturning.dk

Hej.

Er der nogen der har erfaring med at dreje skåle i tørt guldregn... altså endetræ.
Jeg har et par skiver jeg næsten ikke nænner at smide i fyret, eller skære op i mindre stykker.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Nope, men det kan umuligt være anderledes end andre træsorter, så det er vel bare at gå i krig.. der er selvfølgelig nogle specielle teknikker man bruger til endetræsdrejning, men hvis du i forvejen kender dem, så burde det ikke være nogen sag, at kaste sig over lige præcis guldregn..

_________________
Hilsen
Peter

Alt er pænt på en eller anden måde - det er bare lige med at finde vinklen og afstanden

hej kaj,

Jeg er selv meget glad for at bruge Guldregn til alt muligt fra lamper til fyrrefadsholdere og mobiltelefonbakker o.s.v

Guldregn er meget tæt og kommr op med nogle helt fantastiske farve med en linoliebehandling.

At smide Guldregn i ovnen er tæt på en eller anden form for lovbrud

Ser frem til at se nogle billeder når du når så langt.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Du har ganske ret Bjørn.. Det burde ikke være hverken muligt eller lovligt.. der burde være en form for magnet i brændeovnen, der frastødte guldregn og taks, men desværre.. det er også flot til kuglepenne..

_________________
Hilsen
Peter

Alt er pænt på en eller anden måde - det er bare lige med at finde vinklen og afstanden

Jeg ved godt at de fleste ved det, men jeg har sakset dette fra GIFTLINIEN om guldregn:

Indholdsstoffer
Hele planten er giftig, men især frøene er i fokus, når det drejer sig om forgiftninger. Dette skyldes deres relativt høje indhold af cytisin (1-3 %), som tilhører en gruppe af stoffer, der ofte benævnes ’lupin alkaloider’.

Effekt af indtagelse
Indtagelse af få frø giver typisk mavesmerter, kvalme og opkastning. Indtagelse af flere frø er alvorligt og kan give symptomer hos børn. Giftig dosis for småbørn er omkring 5 frø. Symptomer på forgiftning opstår efter 15 minutter op til 2 timer efter indtagelse. Typiske symptomer er kvalme, mavesmerter, opkastninger, slimhindeirritation, sløvhed, hjertebanken, pupiludvidelse, evt. feber. I alvorlige tilfælde muskelsitren, kramper, bevidstløshed, åndedrætspåvirkning.

_________________
Venlig hilsen Bjørn

'Ingen kan alt, men alle kan noget'

Nåhhhh...

Jeg kan se, jeg selv skal til at lege.
Guldregn er noget af det smukkeste træ jeg kender... det er ikke uden grund at der er "guld" i navnet.
Jeg forsøger mig lidt frem, som jeg plejer. Har fire små skåle i gang, af guldregn der har ligget under tag og varmt i
de sidste 25 år... Jeg skal hilse at sige at træet ikke bliver mindre hårdt, eller dårligere af det.

Billeder er på vej en af de nærmeste dage.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

hej,

det er jo korrekt at hele træet Guldregn er "giftigt" i en eller anden forstand, og det "interessante" her er jo at så at sige al diskution koncentrere sig om FRØENE, og det er jo naturligt.
det er nok sket for mange gange at børn har misforstået Guldregnbælge med almindelige ærtebælge, og så går det galt.
Indholdet af giftstoffet findes i hele træet, men normalt i meget små mængder i selve træet.Jeg har ikke været istand til at finde beskrivelser af at selve træet skulle være mere farligt at bearbejde end andre træsorter - og jeg ved fra mit arbejde i træindustrien at mange asiatiske/afrikanske træsorter betegnes som - endog meget "giftige" , hvor giftighed skal læses som allergifremkalsende, støv allergi, kontaktallergi - og selvfølgelig en eller anden form for gigtighed ved indtagelse.
man skal jo ikke glemme at træs naturlige forsvarsmekanismer jo stadig findes i det træ vi drejer i, og det er jo også derfor at myndighedderne ser hårdt på f.eks træstøv. At arbejdstilsynet ikke har meget at skulle have sagt hos hobbyfolket er jo en anden sag.

For mange år siden blev Sapelli træ (Finer) anvendt i enorme mængder til finerede møbler og - ikke mindst døre, og jeg har selv oplevet, set utallige tilfælde hvor folk har fået en minimal splint i huden, som forårsagede massive infektioner - som måtte åbnes på hospitalet efterfølgende.Og sådan kunne man blive ved

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Jeps...

Jeg tror jeg kender alle de ting guldreng er berygtede for, men ikke mange kender til hvor smukt guldregn er når det er drejet, slebet og poleret. Træ findes ikke meget smukkere i mine øjne... udover elm, der også kan have noget af det samme spil i farver som guldregn. Elm har selvfølgelig ikke den samme gyldne glød, men alligevel.
Når jeg præsenterer en skål eller noget andet lavet af guldregn for venner og bekendte der ikke kender noget til træ,
er standardkommentaren altid... "nej, hvad er det... sikke en farve og hvor det flot."

Egentlig drejede det hele sig om, om der er nogen der har erfaring med at dreje i endetræ i tørt guldregn.
Tak for svar, men "Back to Business, Gents."

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

hej kaj,

Du har jo ret, back to business: drejning i endetræ af guldregn.

jeg har drejet i temmeligt meget endetræ, alt fra flade skiver til ret dybe skåle - drejet ind fra enden.

Hvis man skal lave en "flad" endedrejning er guldregn ret hård at dreje i, og til det formål bliver jeg nærmest "Japansk" og tager de sidste spåner med meget skarpe skrabere, indstillet til at skære præcist in centerhøjde.

Når jeg drejer ud til en skål, kommer man jo over i at dreje i træets vækstretning, og (for mig) er et "rør" d=10-12 mm velegnet til at hule ud effektivt - men, igen, de sidste spåner bliver taget med meget skarpe skrapere, og jeg har slebet en med en "næse" så jeg kan tage en præcis "sletspån" - både over bunden (vinkelret på fiberne), over en lille kurve i overgangen mellem endetræ og langsfibere. Sædvanligvis er resultatet så fint at jeg kun behøver en let pudsning med korn 240-320 inden oliebehandling.

jeg bruger også meget skarpe skrabere på den udvendige side, både ved formning som ved "sletdrejning".

jeg har ialt 5 skrabere, alle tildannet til både formning som til sletdrejning, og for mig betyder det at mejsler og andet normalt brugt værktøj bare ligger i skuffen.

prøv at undgå at "trykke" på sandpapiret når du pudser, selv et let "overtryk" kan forårsage at overfladen "lukker" så olien får svært ved at befugte træet.

jeg regner med at ville dreje 2 ret dybe skåle i løbet af ret kort tid. jeg har et flot (tørt) stammestykke guldregn med et grenstykke på ca 22 cm diameter. Skal nok lægge et par fotos op på forum til den tid.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Kan du ikke også lægge et par billeder ind af dine skrabere? jeg kunne godt tænke mig at se hvordan du har slebet dem, hvis det er..

_________________
Hilsen
Peter

Alt er pænt på en eller anden måde - det er bare lige med at finde vinklen og afstanden

hej,

lidt skraberslibning - som jeg bruger det

De 3 "spids" skrabere er "krummet" svagt på venstre side (meget svært at se på foto) for at sikre en jævn spån både når man trækker trækker jernet som når man skubber afhængig af hvordan fiberretningen i træet er.

den rundede på foto 2 er slebet specielt til indvendig drejning. Til meget små ting bruger jeg derudover en 5 mm skraber hvor hele fronten er rundet af.

den flade på foto 2 er slebet til udvendig drejning. dens form betyder at "slag" og vibrationer holdes nede på et minimum - og det er nemt at styre spånen.

Foto 3 viser undersiden af slibningerne, hvor specielt nr. 3 fra venstre viser den , meget "tilbagetrukne" æg, som betyder at det er nemt, og bekvemt at komme ud i de indvendige hjørner, og trække sletspånen jævnt af både i bunden som på siderne .

Selve skraberen er kun 10 mm bred, og med den "spidse" æg og smalle profil, er den god til endog meget små radier, kurver og profiler.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Skal det forstås sådan, at du skraber med jernet lagt på siden, altså i modsætning til "Shearscraping" hvor jernet står på skrå?
De ser noget tynde ud, dine skrabere, har du ikke problemer med vibrationer, når du kommer langt ud over anlægget?

hej Stig,

jo, de fleste vil nok syntes at skraberne er noget tynde, og det er da rigtigt at hvis man kommer for langt væk fra anlægget så kan der opstå vibrationer, men omvendt bruger jeg relativt korte håndtag, så det gode - gamle :"kraft x arm" sætter en naturlig grænse for hvor langt fra anlægget man kan holde en spån.

jeg laver sjældent noget i diameter over 25 cm, og har generelt ikke problemer med at få anlægget(anlæggene) til at ligge inden for max 3 cm fra spånkanten, og så kører det fint.

jeg er igang med at bygge "bagsiden" af min Myford ML8 om så jeg kan montere et nyt vangesæt(hjemmelavet) som giver mulighed for at dreje diameter op til 45 cm, og så er der ingen tvivl om at der skal noget kraftigere skrabere til - og mon ikke brugen af drejerør bliver nok den foretrukne generelt, men skraperne vil jeg stadig bruge til "finpudsningen" - de sparer en masse sandpapir.

mine nuværende skrabere bliver mest brugt med siden mod anlægget, og skæret i centerhøjde. de er ikke særligt egnede til "shearscraping" i det hele taget.

som det ses på fotos er alle skraperne efterhånden blevet noget korte i det, men de stammer alle fra ca. 1995-96 da jeg fik min nuværende bænk, så de har da holdt ganske godt.

nu er jeg ikke arbejdsramt længere, så om det tager lidt extra tid at dreje et eller andet, gør ikke noget - bare jeg hygger mig, og er tilfreds med hvad der kommer ud af processen fra træ til færdigt emne

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Jeg kender godt det der, når jernene pludselig bliver for korte, møgirriterende.

Er det en måde (med skrabere) der kan betale sig at bruge, hvis man har en nogenlunde ren spån med et rør? (er der tid sparet eller bliver finish pænere)

Hey Stig Har du set vi er avanceret til bjerge af spåner??

_________________
Hilsen
Peter

Alt er pænt på en eller anden måde - det er bare lige med at finde vinklen og afstanden

hej peter,

det bedste er at du prøver dig frem for at se forskellen i finishen af jern udformet som rør og som skrabere/mejsler etc.

hvis tidsforbruget er afgørende for dig, er det vigtigt at se på hvor lang tid du bruger på pudsningen efter at drejningen er færdig, og også at kigge lidt på hvor stor bunken af slidt/ødelagt sandpapir er når skålen etc. endelig er færdigpudset.

jeg har da mange gange set at drejningen tog, måske 30 min, hvorefter pudsningen tog lige så lang tid - eller længere, og så er det jo at man konstatere "godt jeg ikke skal leve af dette her" - så alt i alt lægger jeg langt mere vægt på at pudsningen "kun" bliver en kort og god oplevelse, som ikke relultere i et kæmpebjerg af sandpapir på vej i skraldeskanden.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej.

Jeg vil tro man kan opnå den samme finnish med et rør/U&V jern som man kan med en skraber.
Det er nok mest øvelse/koncentration og ikke mindst vane der afgør hvad man når det bedste resultat med.
Mange af de små skåle jeg er begyndt at dreje i guldregn.. (der var det igen) starter jeg pudsning med korn 120.. og derudaf. Jeg gider ikke alt de sliben og pudsen. Det er meget sjovere at dreje.
Når jeg en dag er blevet godt nok til at der ikke bliver det mindste mærke efter værktøjet, vil jeg prøve at lade være med at pudse, og bare lade træet stå råt.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

hej Kaj,

Du har helt ret, vaner og erfaringer bestemmer jo hvordan man syntes tingene lykkedes best, og det er jo fordelen når man ikke er nødt til at finde den mest rationelle måde at dreje tingene på.

Nu nævner du et - syntes jeg du peger på et spændende emne: Færdigdrejning uden pudsning.

Dengang - specielt teak var i fokus her i danmark, udviklede man pudse/lakkering/Olie metoder som jo viste sig særdeles rationelle og effektive. jeg har senere mødt disse metoder i stor stil på fabrikker i Sydøst Asien, og resultaterne var jo blevet endnu flottere end dengang vore forældre havde travlt med at fylde hjemmet med Teakmøbler.

En dag du får lyst, kunne du prøve følgende:

1: Sletdrejning med et MEGET skarpt jern, (På Guldregn betyder Omdr/Min meget - jo hurtigere desto bedre skær spånen. Guldregn træet "smørrer selv" hvis det ikke bliver varmt mens du drejer den sidste spån)
2: Påfør en gang en-komponent syrehærdende lak , glans 25-40, og puds med korn 240 når lakken er hærdet. (Denne laktype kan købes hos enhver farvehandel etc. jeg hat ikke selv erfaring med vandbaserede laktyper til dette formål, hvorfor jeg selv kun vil bruge opløsningsmiddelbaseret lak som befugter træet effektivt uden "bluming")
Puds kun let, så fiberrejsningen skæres ned.
3: Påfør Danisk Oil/Teak oil med en fnugfri klud, og lad den hærde op.

resultatet vil blive farver fra Guldregnen som "bare siger spar to" til det meste andet.
4: Når olien er gennemhærdet kan du pollere forsigtigt,, glansen vil blive omkring glans 40 (semi gloss/silkemat), men træets "Varme" farve vil blive rigtig fin.

Hvis du syntes kan du give en let mellemsligning med korn 240/320og en gang olie mere, men vær meget forsigtig med pudsningen - kommer man til at "varme" på den underliggende lak, vil det resultere i glansvariationer, som ikke er særskildt pæne at se på.

Prøv også denne metode på f.eks kirsebær, Jatoba, Ip'e og andre TÆTTE træsorter - det er flot når det er farver man går efter.

PS: Den idag så berømte Danisk Oil ( Som jo netop er "Teakolie")er jo faktisk udviklet helt tilbage i begyndelsen af 1950'erne til behandling af "Danish Design Teak look", og det var jo dengang et stærkt brud med hvordan "man " dengang lavede overfladebehandling af møbler.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Sådan BjørnA - skide godt indlæg - tak for det.

Jeg tror at jeg skal have gravet nogle små stykker teaktræ frem og lege med.

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins

Nu har jeg prøvet at se hvilket finish jeg umiddelbart kunne få frem med en skarp skraber (buet) men lige meget hvordan jeg holdt den kunne jeg ikke få overfladen i et stykke flammebirk med en lille smule råd til at blive glat.. Det havde jeg til gengæld ingen problemer med at få med min 10mmU Det var noget nær tilfredsstillende..

Nu vi er ved teaktræ.. Hvad bør man overfladebehandle det med? Jeg har kun prøvet vindruekerneolie, men er Danish Oil egentlig ikke fint til teak?

_________________
Hilsen
Peter

Alt er pænt på en eller anden måde - det er bare lige med at finde vinklen og afstanden

Hej Peter,

Er det tilladt at sige "Godmorgen", og evt foreslå at du læser indlægget lidt højere oppe på siden igen (omkring Teakoil). Undskyld ironien, jeg kunne ikke lade være.

Re. Skrabere og frønnet træ: Skrabere er IKKE egnet til at dreje i frønnet træ, som jo er kendetegnet ved at cellestrukturen er mere eller mindre nedbrudt. drejer man derfor i pinolhøjde, vinkelret på "cylinderen", er man næsten helt sikker på at få en "kærvvirkning" som vil rive lidt frønnet ved ud af overfladen.

Når træet er frønnet er det nok bedst at bruge et rør etc. som betyder at skærevinklen ligger ca. 30-45 grader relativt til fiberretningen. Så er den mekaniske påvirkning relativt mindre på det svækkede ved, og man kan i de fleste tilfælde opnå en relativ god finish, men pudsningen bliver jo alligevel det afgørende for et godt resultat.

Et forslag: Hvis du ønsker at arbejde mere i frønnet træ kan det i mange tilfælde betale sig at "lukke træet" med en lak/hærdende olie/lim inden man findrejer. Det er en omstændelig process, men specielt hvis man laver penne etc, kan det være en fordel. (Se debatten om at bruge CA-lim (netop CA-lim er jeg personligt stor modstander af til dette formål, der er mange andre gode løsninger,som kun lider af "Tidsproblemet" med, at folk helst vil være færdige inden de får begyndt)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Peter, når du siger "en skarp skraber" så er den slebet på dit overrislingsaggregat, ikke?
Det man ( jeg ) bruger når man skraber, er netop ruæggen ( burr) efter slibning på alm, aluoxid sten i bænksliber. Den får du nok ikke så godt frem på Tormek'en.
Jo mere aggressiv man vil have skraberen, jo grovere sten sliber man på.

Det er nogle drejere, som sliber ruæggen væk, inden de bruger skraberen, det virker fint for dem..................hver sin smag.

Den 3dje mulighed er at bruge en "burnisher" ( er der nogen, som ved hvad det hedder på dansk, samme teknik som når man lægger æg på en ziehklinge?) og "vride" æggen på skraberen om med den. Jeg har en liggende, som er lavet specilt til skrabere, den er du velkommen til at låne.

hej,

Stig: En "Burnisher" er vel nogenlunde det samme som et "Hone aggregat", hvor man lægget skæret ned så æggen godt nok bliver meget skarp, men hvor skærevinklen reducers mærkbart, så man får den virkning du snakker om den virker vel best netop på ruæggen

jeg sliber mine skrabere på en korn 400 sten på en almindelig bænksliber, og til mit brug fungere det ok, og det er ikke noget problem at trække en 10-12 mm bred og 2 m lang spån af på en gang (overdriver kun en lille smule)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Nej,en burnisher er et stykke meget hårdt stål, som bruges til at lave en lille "krog" på æggen, efter at man har fjernet ruæggen. Denne "krog" bruges så istedet for ruæggen.
Som sagt, samme teknik man bruger til at skærpe en ziehklinge. Jeg aner bare ikke hvad det hedder på dansk. Der findes et værktøj til at trække langs kanten på ziehklinger, men det kan jeg heller ikke huske navnet på.
Jeg skal prøve at sætte et billede af min burnisher ind, når jeg får lidt bedre tid.

hej Stig,

jeg tror at det kaldes at "Bryne" klingen, men er absolut ikke sikker. udtrykket at bryne en klinge er jo ældgammelt, og har i moderne sprogbrug vel den betydning at man sliber æggen på på en kutter som roterer mens den sidder i fræseren/kehleren etc.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Her er et billede af en burnisher til skrabere.
Iøvrigt Bjørn, så er jeg ikke enig i at skrabere er uegnede til frønnet træ. Det kræver bare at man shearscraper. Shearscraping med en behersket ruæg kan tage en meget finere spån end noget andet jern. Faktisk er der ikke tale om spåner, det er nærmere træmel, man laver.
Det er derfor mange drejere slutter af med at shearscrape både inderside og yderside på en skål, inden de pudser. Det giver en super overflade.

Bjørn nu så jeg netop at det hed teakoil,
Lyder Danish Design Teak look som noget der ligner teak eller noget der rent faktisk er teak?? jeg mener det lyder som noget der ligner teak uden at være det.. derfor spørgsmålet om hvorvidt det var godt til teak eller ej..

Stig jeg vil da gerne prøve at låne den burnisher, men det kræver nok 2 ting.. For det første en ordentlig skrababer og for det andet et kursus i Shearscraping som du jo i forvejen omtaler så meget.. Det må jeg altså lære, for det lyder hurtigt, effektivt og vigtigst af alt pænt.. Men hvis jeg en dag kommer til Roskilde, så kunne jeg jo komme forbi..

_________________
Hilsen
Peter

Alt er pænt på en eller anden måde - det er bare lige med at finde vinklen og afstanden

Hej Stig,

Den du viser på foto er et godt gammeldags "Bryneapparat" som har været brugt til Zhieklinger i "utallige" generationer. (Findes i et utal at variationer)

Specielt i det sydlige Tyskland og Frankrig var apparatet meget anvendt som en uundværlig del at overfladebehandlingen, hvor man påførte op til 12 gange lak/toner/shellak og til sidst vox.

Mellem hver behandling blev Zhieklingen brugt, og det var ret usædvanlig at slibe på disse klinger. Det man kalder et "Bryneapparat" her i Dk, lavet af stål/jern med støbegods stifter, blev i gammel tid lavet på samme måde som Barberens "Læderrem" til at skærpe ragekniven.

Grunden til at Bryneren er udformet som den er på billedet er at man vil kunne "bryne" en runding - hvorimod det på en Zhieklinge er afgørende at æggen er totalt ret, hvorfor man brugte et dobbelt lan forskudt for "brynetappen" som kunne have lidt forskellige vinkler, alt efter hvor hårdt den skulle skrabe.

Den du viser på foto "rejser" æggen og skærper dermed ved i praktis at "Trykke" stålet på plads, og udjævne "ujævnhedderne" fra slibningen. Denne metode er i praksis kun anvendbar på relative bløde ståltyper (kulstofstål, "blød" HSS ) hvorimod Cintret HSS ikke kan skærpes på denne måde.

Her betyder "Blød ståltyper" dog hærdet stål med en hårdhed omkring 50-55 Brinell.(Sådan nogenlunde)



Peter: Hvis der står Danish Teak Look på noget møbel, er det ikke sikkert at det anvendte træ er Teak. Teak i dag er meget dyrt på grund af den grove udnyttelse som har fundet sted, og de Teak plantager som blev plantet sent i 1930'erne er kun så småt ved at være "modne", og om-driften har stadig lange udsigter.

Teak olie (Danish Oil) kan i princippet bruges på langt de fleste træsorter, men er, efter min mening, best på "fede træsorter" som Teak jo er, og også andre træsorter med højt olieindhold.

Af vore egne typer er f.eks Kirsebær et godt eksempel.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej stig,

Jeg glemte næsten at spørge om du ville tage nogle billeder som viser Shearscraping. jeg tror ikke der er ret mange som kender dette.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Bjørn, jeg kender ikke Brinell-skalaen, jeg er mere vant til Rockwell. Jeg har boet en del år i USA, det er nok derfor.
Billeder af shearscraping, hmmmm. Der må du nok vente til jeg kommer til Oddense d. 21..så kan vi måske få Kaj til at lave et eller andet. det er svært (umuligt) for mig at fotografere og skrabe samtidig.
Det er nu ret simpelt. Man holder bare skraberen så æggen er i en max 45 graders vinkel mod omdrejningsretningen og tager ultrafin spån.
Det kræver at den side af skraberen, der vender mod anlægget er rundet af, ellers vil den ikke glide jævnt.