Her er en notat
det er taget her fra
http://www.maskinkorekort.dk/Indhold/ke ... anvend.htm13 - Enkeltspindlet kehler
På en kehlemaskine med en spindel, ligger spindlen frit over arbejdsbordet – fastholdt i et leje i den del af spindlen, der ligger ind over maskinstativet.
Spindelpartiet er stilbart horisontalt op til 10-15 mm.
Ved kehlearbejde med større værktøjer skal spindlen støttes af et pinolstyr eller støtteleje, der kan være både under- og overliggende.
Det underliggende pinolstyr er fastgjort til arbejdsbordet og skal følge højdeindstillingen og må derfor ikke indstilles, før den endelige højdeindstilling er foretaget.
I modsat fald kan pinolstyret bøje spindlen. Når man anvender støtteleje med konisk udboring for akselspidsen, skal man være omhyggelig med tilspændingen. Man bør altid trykke lidt smørelse ind i pinollejet og fordele det ved at trykke pinolstyret mod akslen, før det fastspændes. Glemmes dette, bliver lejet hurtigt varmt.
Det overliggende pinolstyr er uafhængig af arbejdsbordets indstilling. Det skal indstilles med stor nøjagtighed, således at spindlen ikke presses til nogen af siderne.
Husk spindel og skærende værktøjer skal være afskærmet således at det ikke er muligt utilsigtet at komme ind i fareområdet, Dette gælder også og især prøvekørsel
Fremføringen af emnerne sker ved hjælp af to riflede og sektionsdelte valser, der er skråtstillede i forhold til sidelandet, således at emnet trækkes ind imod landet. I emner hvori trykmærker fra de riflede stålhjul ikke fjernes ved bearbejdningen, kan der anvendes glatte gummivalser. Valserne er stilbare i højden og er fjederbelastede, således at de fortsat yder tryk ved mindre variation af emnetykkelsen.
Fremføringshastigheden er variabel enten med faste hastigheder f.eks. 3, 5 og 7 m/min., eller ved hjælp af trinløst gear, hvor alle hastigheder fra 0 til 10 m/min. kan opnås.Ved indføringen virker fremføringsvalserne som trykanordning. Efter bearbejdningen skal emnerne fastholdes, således at de ikke slynges tilbage mod operatøren.
Til at fastholde emnerne er der anbragt en trykstang, hvorpå der fastspændes en trykfod.
Trykfoden, der udformes i hårdttræ, bøg eller lignende, skal anbringes så tæt på det skærende værktøj som muligt.
Trykfoden skal være tildannet således, at den danner kontra til det kehlede emne.
Herved ydes det mest effektive tryk.
det er makeret med rød
_________________
Medlem af drejeklubben 4224.
