Hej Jens.
På denne skål har jeg brugt et 13mm u-jern med fingernail slibning, det var før jeg fik mit 19 mm bowl jern.
Allerførst har jeg startet med at hule ud fra midten, der var hul fra spændepatron alligevel (boret med forstnerbor), bare 2-3 cm ned og således hele vejen ud til kanten.
Så har jeg ellers startet ude ved kanten hver gang og taget en spån nedad langs kanten og slutte inde i midten, o.s.v, o.s.v. indtil ønsket størrelse.
Dernæst har jeg brugt min skraber (multijern fra Sorby med skrabeplatte), og der plejer jeg at kunne slette evt. spor fra drejningen.
Ang. RPM: på denne her har jeg vist højst været oppe på 900, og jeg ved godt, at jeg skal prøve at vænne mig til at bruge flere omdr., end jeg gør, så der ligger måske noget af problemet.
Til sidst har jeg slebet og slebet og slebet, jeg starter ved grove ting ofte på korn 60 (ved godt, det er groft), men det med at slibe en roterende skål med barkkant er jo ikke det fedeste m.h.t. fingre o.s.v., så jeg har mest slebet den stillestående.
Jeg har også en Sandmaster fra Sorby, men den er heller ikke god til "ulige" kanter.
Men til sidst, det ser ud til, at den ligesom er faldet lidt i sig selv nu, og jeg er egentlig rimeligt godt tilfreds nu, og tænker, at jeg må bare prøve og prøve, og så lige prøve lidt mere
