www.woodturning.dk

God tittel synes jeg - forsættelsen af bund-snakken fra galleriet.

- jeg er selv imod mærker - det viser netop at jeg har gjort mig umage.

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins

Jeg er enig, med anders, bunden skal med, tænk på det første der sker meden skål er at den bliver samlet op og vendt om. Der er ikke nogen der siger det skal være hysterisk lavet i bunden hver gang, en flad bund uden dikkedare er mindst lige så lækker som at den er sit eget kunststykke

_________________
Rasmus - Skew the wood

Træ, special værktøj, opgaver, alt inden for trædrejning. - http://www.woodturning.dk - tlf 29486637

Til Anders og andre i denne debat.

Jeg er heller ikke vild med mærker.

Derfra og så til sige at man ikke må have et "hul", "fod" eller "ring" der indikerer at man har brugt en spændepatron?
Det bliver lidt for overdrevet for mig.
Iøvrigt er det dejligt hvis produktet har en nytteværdi udover det æstetiske.

Bunden nået?
Nej det handler stadig om at ingen har facit på rigtigt og forkert.
Af samme grund er det dejligt at diskutere emnet, enhver kan jo så vælge de løsninger man føler bedst for.

Jeg er virkelig glad for dette forum fordi der er så mange muligheder, oplysninger, diskussioner.
Hjælp er det også nemt at få i fald man har behov. Dejligt

Mvh

tjmanden Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang

Jeg tror nok jeg skal stramme mig lidt mere an for at forklare hvad jeg mener.
For jeg er jo heller ikke fortaler for sjusk eller ufærdige ting.

Jeg mener bare sagtens at mærker efter opspænding og efter drejejern kan bidrage positivt til den æstetiske oplevelse af de ting man har lavet.

Kunstmalere fjerner jo normalt heller ikke penselstrøgene i deres malerier. Undtagen fotorealisterne - der jo netop har taget kampen op med maskinerne.

_________________
Gunnar Langemark
- rådgiver, alkymist og aspirerende træmand.

Selvfølgelig må der være hul, fod eller andet, men efter min ydmyge mening er det lidt synd
at et flot stykke håndværk med flot form og god finish, har tydelige mærker efter opspænding fordi
man som drejer måske ikke har tænkt på at bunden er en del af det færdige resultat, eller måske
været for doven til lige at gøre det helt færdigt.

Jeg kan personligt godt lide at der vises den samme omhu med hele det drejede emne ... altså både indvendigt, side og bund på en skål.

Men i sidste ende er det hele selvfølgelig smag og behag, der som bekendt er forskelligt.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Som ikke drejer må jeg sige som der blev skrevet tidliger. Vender jeg bunden opad og kigger på den og ser hvordan hele emmnet er lavet.

Hvis jeg skul lave en kniv og ikke pudset frontholk og bagholk (det er det forerrest og bagerste stykke på en knivskæfte) vil jeg få kritik fra de fleste.

Personlig mener jeg det er sjusket og dårlig håndværk. Jeg har selv lavet 'fejl' ved pudsning af mine knive mange gange, men jeg går altid tilbage i korn størrelse og retter det.

For mig er der ikke noget mere irriterende end der er nogen der siger at 'den kniv er ridset, er den så lidt billigere'. Det er sku da træls............. ikk'

Igen er det smag og baghag da jeg ved også at første gang kniven bliver brugt får den nok en lille rids.

Det er bare mine tanker om jeres inlæg.

Go' dag allesammen

Stuart

_________________
Stuart Harvey

http://www.skotteknive.dk

"No knife...... No life"

"men efter min ydmyge mening er det lidt synd at et flot stykke håndværk med flot form og god finish, har tydelige mærker efter opspænding fordi man som drejer måske ikke har tænkt på at bunden er en del af det færdige resultat, eller måske været for doven til lige at gøre det helt færdigt."

Kaj - vi er faktisk helt enige på det punkt. Du giver nemlig en forklaring på HVORFOR der i det tilfælde er mærker. Og det er jo IKKE fordi de mærker er der af anden grund end at drejeren ikke gider eller ikke KAN fjerne dem. Og det mener jeg heller ikke er i orden.

Men når jeg en dag bliver dygtig nok, så vil jeg dreje en skål eller en æske hvor den KUN får jernet - og absolut ingen polering. Den skal drejes så man tydeligt kan se mærket efter en medbringer i bunden. Faktisk vil jeg dreje bunden af - og spænde den op igen med en medbringer og gøre tingen færdig - også FORDI det mærke skal være der (wow - det er jo næsten snyd...).

Det er TEGN på at dette er en drejet ting. Man skal - ved eftersyn - kunne se at det er et drejejern der har lavet overfladen. Den skal være så glat som jeg kan lave den - men der skal OGSÅ være et klart og ensartet mønster efter et drejejern. Drejejernets mærker i træet er smukke - hvis de er lavet rigtigt.

De fleste (90%) af de drejede ting jeg ser sat til salg på markeder er bløde i overgangene, og slebet ihjel efter min mening. De er simpelthen ikke længere drejede ting, men lavet med sandpapir - sådan groft sagt. (Jeg kan vist godt tillade mig at være lidt grov overfor de 90%, når jeg nu føler mig så alene med min æstetiske vurdering... )

Jeg synes at svage, men klare, spor efter drejningen - er skønnere end klare spor efter slibningen. Og jeg taler ikke om slibespor - altså streger. Jeg taler om rundede kanter og bløde overgange - ujævnheder der er glattet med sandpapiret.

Jeg kan sagtens også nyde et godt stykke drejearbejde der er slebet og poleret. Men hvis man sliber, skal man - efter min mening - først slibe når man er kommet så langt som overhovedet muligt med drejejernet. Og så skal man slibe så lidt som muligt.
De virkelig dygtige drejere hvis ting jeg har set - sliber da også på den måde.

Men jeg vil gerne noget andet også. Jeg vil gerne det som jeg skrev i den anden tråd:
Hvis jeg kunne få en håndbygget bil - så skulle man kunne se det. Der skulle være klare spor efter håndværket. Man skulle kunne se en flot svejsesøm mellem pladerne. DET ville være at vise håndværket frem. Ikke at slibe den ned - og skjule den under syv lag lak.

_________________
Gunnar Langemark
- rådgiver, alkymist og aspirerende træmand.

Gunnar, nu skal jeg lige huske at skrive hvem jeg svarer.

Jeg har lidt svært ved at se sammenligningen med en håndbygget bil, men lad det ligge.
Selvfølgelig kan man dreje og få et godt resultat med jernene alene, og man ellers har evnerne dertil.

Der hvor kæden hopper af for mig, er at der skal/kan være spor fra medbringer eller andet for at vise at det er drejet. Vi har som hånddrejere så mange muligheder for at tilføje finesser og detaljer på vores drejede emner, der netop ikke kan laves på automatbænke eller CNC maskiner.

Du har helt ret i, at der hvor detaljerne alligevel bliver pudset ihjel, kan man lige så godt lade være med at lave dem, men det er jo der øvelsen og evner kommer ind i billedet.

Og så vender jeg lidt tilbage til det der med at sælge noget af det man laver. Min oplevelse er, at når folk står med en ting i hånden der er 100% i orden med detaljer og finnish, er de lidt mere tilbøjelige til at betale penge for det. Ikke fordi jeg sælger alverden, men det sker ind imellem at der kommer lidt penge ind til sanpapir, drejejern og andet jeg bruger i værkstedet. Jeg drømmer om at kunne ernære mig ved at dreje,
men det er en drøm der nok aldrig bliver virkelighed. Men så længe jeg kan holde penge hjemme til de ting jeg forbruger ved drejebænken, er jeg såmænd meget tilfreds.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Kaj - Nu er det jo ikke mig der vil bestemme om der MÅ være mærker. Jeg siger at der KAN være, og med god grund. En af grundene kan være at man gerne vil noget andet æstetisk - hvor værktøjet, materialet og processen er en del af udtrykket. En anden grund kan være at man ønsker at stå ved at man drejer på en drejebænk.

Der er jo stort set enighed her på sitet om, at der IKKE MÅ være mærker.

Jeg gør bare indsigelser mod det - og siger at det kan godt være at der MÅ. Ikke at der SKAL.

Jeg tænker på en anden parallel, der måske kan hjælpe til at forstå hvad jeg mener. Da Picasso var 12 år kunne han tegne så perfekt realistisk som næsten ingen andre. Det gad han bare ikke blive ved med. Derefter udviklede han sin kunst.
Ikke fordi jeg vil sammenligne ret mange drejere med Picasso - men princippet gælder stadig.

Det kan godt være jeg simpelthen bare bruge nogle andre æstetiske målestokke. Jeg har jo også en lidt anden baggrund end de fleste her på sitet.

_________________
Gunnar Langemark
- rådgiver, alkymist og aspirerende træmand.

Jamen Gunnar, jeg forstår dig såmænd udemærket.

Jeg tror bare det er vigtigt som trædrejer, at få styr på den tekniske og håndværksmæssige del af drejeriet,
inden man begiver sig ud i kunsten. Og for mig at se, er det hvad de fleste medlemmer her på forum knokler med, og sveder over.

I øvrigt har jeg set flere udstillide drejede ting, der blev kaldt kunst. Jeg ville have været ked af at lægge navn til de ting. Den håndværksmæssige side af arbejderne var på jysk: HELT TIL HEST. Fordi man kan farve en skål rød udenpå, og blå indeni er det ikke nødvendigvis kunst, i mine øjne. Jeg kan gå med til at kalde det kunsthåndværk, hvis den tekniske og håndværksmæssige del var i orden.

Den her tråd skal nok udvikle sig, men hvor er det fedt at få gang i nogle diskusioner.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Gunnar L skrev: Det kan godt være jeg simpelthen bare bruge nogle andre æstetiske målestokke

Nej Gunnar, det skal du absolut ikke. Træ er et naturligt materiale, og man kan selvfølgelig gøre alt hvad der er muligt for at få det til at ligne plastik - med højglans osv hvis det er det man ønsker.

Der er sikkert rigtigt mange som igennem tiden har "lagt lidt under" for netop den holdning at alt drejet skal være "perfekt" - uden drejeriller/mærker og andet vederstykkeligt - for ikke at tale om alle de fejl og mangler i designmæssigt relation som et stykke sandpapir kan adstedkomme.

Man kan da heldigvis lave tingene som man selv syntes er pænt/flot/godt design - måske enda noget andre syntes om, og som på toppen ser "æstetisk" rigtigt ud.

Jeg bestemmer selv 100% hvad jeg syntes er rigtigt for mig - lytter meget gerne til kritik, og elsker at experimentere både med træet, drejningen, overfladebehandlingen osv.

Man kan heldigvis bruge alle de gode erfaringer/indspil andre lægger ind på forum, og så er det jo også hyggeligt at snakke med andre drejere - ikk??

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

@Bjørn
Der manglede vist et R i min kommentar. Der skulle stå: jeg bruger.

Jeg har bestemt ingen intention om at ændre på mine æstetiske målestokke. Det er stort set det eneste jeg virkelig ved noget om - i denne sammenhæng.



Men tak for støtten.

_________________
Gunnar Langemark
- rådgiver, alkymist og aspirerende træmand.

Gunnar,
A) maler arbejde er vel også en håndværk, det er det i hvert tilfælde i mine Bog
B) de slebet kanter er jeg enig med dig om fremskidt
C) mærker / op rifter efter slibejernet , hvis du kan dine håndværk efterlader du ikke "mærker", så meget ha jeg lærte, mærker som regler opstå kunne fordi ens jern er ikke skarp nok så der taber du mig igen.
Jeg gætter på at mange der er på den forum er med fordi de vil samle information, men også af denne vej vil gerne forbedre deres drejning teknik og afslutninger, derfor de råde de flest af os, der kommer med sådan noget, er baseret på hvad "vi mener" er den ultimative måde at opnår den håndværksmæssig flottest resultatet med, jeg mener også at overdreven rykke klapperi, som man møder på nogen af de andre forum er noget vi skal vær varsom med, det fremmer ikke forståelsen ej heller højner standarden på vores drejning.

_________________
Dont burn it, turn it.
www.Joepearson.dk

Hej Joe - vi er jo faktisk ikke så faens uenige Joe. Men jeg tror vi kan komme nærmere begrundelserne for de æstetiske vurderinger.


"A) maler arbejde er vel også en håndværk, det er det i hvert tilfælde i mine Bog "

Absolut. Min oldefar var kunstmaler - og han var først og fremmest håndværker. Der står ikke meget om ham i kunsthistoriebøgerne, selvom han både vandt medaljer og er udstillet på kunstmuseer i udlandet (jo jeg HAR skal læst dem, da jeg læste kunsthistorie på universitetet). Og ham der skal male min håndbyggede bil skal også lave et godt håndværk. Men jeg vil OGSÅ kunne nyde at ham der svejsede pladerne var rigtig dygtig - selvom en svejsesøm i nogles øjne er grim.

"B) de slebet kanter er jeg enig med dig om fremskid"
Bingo!


"C) mærker / op rifter efter slibejernet , hvis du kan dine håndværk efterlader du ikke "mærker", så meget ha jeg lærte, mærker som regler opstå kunne fordi ens jern er ikke skarp nok så der taber du mig igen."
Jeg snakker jo ikke om hug-mærker, men om at du kan dreje op til en finish som er bedre end korn 320, og så ville jeg lade den stå sådan. Den finish der er skåret - eller måske skrabet - er anderledes end den der er pudset op. Jeg kan ofte se forskellen, og jeg vil gerne nyde at en drejer har kunnet dreje sig frem til sådan en finish. Så lad den dog stå!

Nu vil jeg så gøre noget jeg ellers har forsvoret. Jeg vil vise en ting der ikke blev færdig. Jeg smadrede låget. Men æsken er drejet - og jeg havde ikke nogen planer om at slibe og pudse den. For jeg kunne godt lide dens finish. Måske laver jeg et låg af et andet stykke træ en dag. Den er ikke smidt ud endnu. Den har en diameter i toppen på 56 mm.

Den æskes finish er så tæt på det jeg mener, som jeg kan komme lige nu. Jeg skal lidt længere, men jeg tror meningen fremgår. Hvis jeg sliber den med ret meget sandpapir, går livet af den. Og det er faktisk skæremærkerne fra drejejernet der giver den liv.
Det kan godt være det ikke er godt håndværk, men det er æstetisk tilfredsstillende for mig.
Hvis "gode håndværkere" ikke vil lægge navn til sådan noget, så vil jeg.
Bare jeg har styr på hvad jeg gør.

"Jeg gætter på at mange der er på den forum er med fordi de vil samle information, men også af denne vej vil gerne forbedre deres drejning teknik og afslutninger, derfor de råde de flest af os, der kommer med sådan noget, er baseret på hvad "vi mener" er den ultimative måde at opnår den håndværksmæssig flottest resultatet med, jeg mener også at overdreven rykke klapperi, som man møder på nogen af de andre forum er noget vi skal vær varsom med, det fremmer ikke forståelsen ej heller højner standarden på vores drejning.!"

Vi er meget meget enige. For meget rygklapperi er et onde. Det er også derfor jeg stiller
spørgsmålstegn ved de bagvedliggende værdier i den æstetiske vurdering. En perfekt teknisk kunnen er jo et mål i sig selv - og håndværksmæssigt er det også fantastisk at man kan få den type kritik her.
Men det betyder ikke at den æstetiske vurdering ALTID er på det perfekte håndværks præmisser.

_________________
Gunnar Langemark
- rådgiver, alkymist og aspirerende træmand.

Nu slog jeg for sjov skyld ordet æstetik op i nudansk ordbog, bare sådan for at være helt sikker på ikke
at jokke i spinaten (det har jeg jo gjort før), så her er de indledende ord: det at noget er udformet så det er smukt og behageligt for sanserne = SKØNHED
Ja, smag og behag er forskelligt ... og det er ikke enkeltpersoner jeg sigter imod.
I øvrigt er din æske eller dåse flot Gunnar. Sgu underligt du ikke har kastet dig over drejeriet for mange år siden.

Jeg har skrevt det før. Med en noget slidt floskel, kan jeg godt lide at træet taler til mig i processen. Forstået på den måde, at når jeg har fået banket de første hjørner af, lader jeg mig inspirere af hvordan træet ser ud, årer, knaster og hvad der er.

Uha, det er sgu noget af en tråd den gode bettebror har bragt for dagen her.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Gunnar nej vi er ikke så uenig , ((bar se på hvor mange indlæg vi har tilsammen)
nu er det virklige en skam at du ikke kunne komme til Stigs seminar, for der hade du sikkert lært at undgå de små mærker som du viser på dine ellers flot formet æske. Jeg ha ud i værksted, et stykke elm masse som Stig drejet på og efterlade total glat, uden mærker eller unødig pudsning og det tog maks 1- 2 min. ekstra tid at lave, den sidder ved siden af mine bænk til minde mig om at det er den finish jeg skal efterstræb. Det er også denne skrabe teknik som Steffen bruger og er en af årsagerne til det meget tydlige fremskridt der er kommet i de ting han viser.

_________________
Dont burn it, turn it.
www.Joepearson.dk

Det vil jeg rigtig gerne lære. Jeg ville også være kommet, men blev desværre forhindret af arbejde.

Når jeg kan dreje (næsten) som Stig - så vil jeg alligevel lave noget med mærker. Og så kan vi jo se om der er andre der kan forstå det...
LOL


Det jeg synes er interessant ved tråden, er jo at man faktisk GODT kan diskutere smag. Man kan ikke fortælle den anden at hans smag er forkert (ikke med et godt resultat i hvert fald), men man kan fortælle den anden HVORFOR man mener noget er godt, eller smukt.

_________________
Gunnar Langemark
- rådgiver, alkymist og aspirerende træmand.

Hej Gunnar - og alle I andre!

Jeg har med stor fornøjelse læst jeres indlæg. Det er spændende diskutioner der føres.
Jeg er enig med de fleste om at revner, trykmærker, slibemærker og lignende ikke bør findes på drejede artikler.
Bunden skal være lige så færdig og pæn som resten af værket. Jeg er også enig (med de fleste) i at man ikke skal kunne se, hvordan skålen er spændt op.
Jeg har også den mening at det vi laver ikke er kunst, hvis man laver tingene uden ovennævnte skavanker og i øvrigt har et rimelig design på sine ting - og det tror jeg ikke man kan få, før man behersker et minimum af teknik - så kan man til nød kalde det kunsthåndværk. Jeg vil kalde det håndværk! Og så skal det være godt håndværk uden fejl og mangler.
Hvis man så vil sætte sit personlige præg på, kan man da godt gøre som du, Gunnar, foreslår, lave nogle mærker efter jernet eller medbingeren. Men jeg vil hellere gå en anden vej og interessere mig lidt for carving (træskæring) og/eller teksturing (lave mønstre, ru overflader eller lign) samt farvning. Til at illustrere hvad jeg mener vil jeg senere (forhåbentlig idag) sætte et par eksempler i galleriet. jeg er endnu ikke sikker i disse teknikker, men det er sjovt at prøve
For at bruge disse teknikker skal man kunne sit håndværk først ,og det er derfor jeg siger øve, øve, øve.
Lad være med at tro, at fordi man kan dreje en skål eller en lysestage er man verdensmester. Det tager sin tid at lære ligesom alt muligt andet.
Det er ikke for at være lyseslukker at jeg skriver dette, snarere tværtimod.
Det er heller ikke møntet på nogen her på forummet. Kun på mig selv.
Belønningen i form af glæden ved at dreje, bliver kun større og større.
Bjarne

_________________
Ingen dag ved bænken uden at prøve nyt!
- og ingen dag ved bænken uden at bruge det allerede indlærte!

Som før sagt, for mig handler det om hvorvidt mærkerne/ finishen er som den er, fordi drejeren har villet det, eller fordi han/hun ikke evner andet.
raffan har i sin første bog et billede af en af hans yndlingsskåle. Den er drejet færdig og så er der taget en lang spiralformet spån af ydersiden, som starter bred og så bliver smallere og smallere. Mesterligt!!
Hvor mange her mon ville være i stand til det?

Jeg kopierede ideen til en bi-vander. ( et sted hvor bier kan drikke vand uden at falde i og drukne) Et stort fladt elmefad med spiralmønster ind mod midten. Jeg fik så en kobbersmed til at lave en høj smal cylinder i kobberplade, som kunne fyldes med vand og stilled med bunden i vejret i midten, så vandet stille løb ud, efterhånden som bierne drak det.
Den rå elmeoverflade og kobberet stod smukt til hinanden. Det var et mestestykke i design og kunsthåndværk, pånær en ting.
Ræven fandt lynhurtigt ud af at når han var tørstig, kunne han bare skubbe røret omkuld, så var der masser af vand!

En anden ting, som influerer på overfladebehandling, er hvad emnets formål er.

Jeg lavede på et tidspunkt en masse små grødskåle til nogle øko-børnebutikker i bøg.
Jeg fik 65 kr stk + moms.
Så bliver overfladen derefter. De blev lavet færdige på ydersiden med en fod, der kunne gå direkte i et sæt bakker og så blev indersiden ordnet. Færdigt arbejde.
I kan selv regne på hvor meget tid, man har til at lave sådan en skål, når træet og olie/bivoks osse skal betales.

Jeg lavede engang 300 håndtag til sjippetove.
De blev forborede i firkantet stand og så sat på en stor pinolspids og en medbringer og gjort færdige.
Der var mærke efter medbringeren i enden, men betyder det noget på et masseproduceret sjippetov?

Igen, Begge ting endte med den finish, de fik, fordi jeg valgte at tilpasse finishen til prisen, ikke fordi jeg ikke kan gøre det bedre.

Apropo's hvad Joe siger om rygklapperi, synes jeg faktisk, vi har fundet en god balance i galleritråden.
Der er ikke nogen som får hovedet revet af, de fleste får gode råd og vejledning.

Til- de fleste......

Mærker efter jern eller sandpapir er heller ikke min kop te. Men bunden er ikke nået i mine øjne, når man stadigvæk kan spænde den færdige skål op i en chuck.
Jeg laver mange ting i træ der ikke er helt tørt og så er der flere fordele når man senere kan spænde dem fast på bænken igen.
1 Man kan rette en skål der er blevet skæv
2 Man kan ændre design
3 Man kan ændre overfladebehandling
4 Man kan fjerne skæmmende brugsskader

Jeg har haft en skål stående på mit sofabord til nøgler og andet skramme- den har er blevet ændret fire gange. Første gang fordi den havde slået sig en smule. Anden gang en oppudsning fordi der var løbet lim ud af en utæt tube. Tredie gang fordi den efter en festlig aften havde fungeret som askebæger (ikke smart). Sidste gang fordi den nu var blevet lidt tynd og knækkede et stykke af kanten, da jeg tabte den.
Nu er den blevet for lille til sofabordet- men den er fin til småkager og jeg kan stadigvæk godt lide dens udseende.

Mvh Morten

Jeg tror jeg opgiver..

Jeg taler jo ikke om skavanker.
Jeg taler om hvad man foretrækker æstetisk.

Men hvis man ikke kan se andet end, at en skål drejet med en rå finish har en skavank, så har man nok også svært ved at sætte pris på det samme som jeg.
Så vil man se det som en skavank - og intet andet.

Men enig Stig. Vi har en god tone her på forum, og jeg sætter stor pris på alle de gode tips og tricks.

Indianerne i Sydamerika væver med vilje "fejl" ind i deres tæpper - fordi det perfekte er forbeholdt guderne. Det har jeg i hvert fald ladet mig fortælle.

_________________
Gunnar Langemark
- rådgiver, alkymist og aspirerende træmand.

Hej Gunnar- Jeg tror, at jeg forstår hvad du mener- det jeg skriver om bunde er noget helt andet. Jeg er ikke dygtig nok til at dreje "med grov overflade" Men jeg øver mig Mislykkedes det, så kan man altid pudse . Jeg har set eksempler på nettet af ting der var utroligt smukke, med overflader der var grove. Jeg syntes selv, at det er sværere at lave ting estetisk smukke, når designet er groft- Jeg må med skam også melde, at mange af de ting jeg laver ligner hinanden (der er dog en smule udvikling set over tid)- Min kunstneriske åre må være lidt tynd Forum virker dog ofte som ren gødning på den.

Mvh Morten

Ps. dermed ikke sagt at det I andre laver er lort

I øjeblikket "leger" jeg meget med penne. Det er ikke fordi jeg skal være pennedrejer. Der er ikke ret meget drejearbejde i en pen.
Men det er fordi jeg godt kan lide øvelsen. Sådan en lille ting kræver opmærksomhed på detaljen. Så meget - at jeg var nødt til at købe læsebriller for at se godt nok.
Og så lærer jeg at slibe med sandpapir - den ene vej, på tværs, den anden vej - næste kornfinhed... osv.
Det er simpelthen en god øvelse i at lave noget der er HELT færdigt, fordi man faktisk kan blive helt færdig - og dreje nogle stykker i løbet af ledige stunder i en weekend.
Jeg synes simpelthen ikke jeg magter de store fade og skåle endnu. Og jeg tror jeg vil vokse langsomt derop til.
Så jeg har masser at lære fra de tips der findes her på sitet. Også med slibning og efterbehandling.

_________________
Gunnar Langemark
- rådgiver, alkymist og aspirerende træmand.

Hej Gunnar og andre.

I Gambia så jeg en lokal træmand hugge en kvindebuste ud af et stykke "brænde" (mahogni der lignede de størrelser vi har liggende i brændestabelen).
Manden sad på jorden op ad et træ.
Ved fødderne lå en stump træ som fungerede som fodholdt (bare fødder) høvlebænk/huggeblok/ambolt.

På bedste vis optog jeg en del af øvelsen med mit kamera.
Det er noget grovkornet (lav opløsning) men jeg kan stadig glæde mig over den virtuositet han udviste når han svang sin lille tværøkse (gambiansk tængsel).
Der var ingen tøven og han slog hårdt og præcist. Kun få stedet brugte han en økse med smalt buet skær(overgangen mellem armhuler og bryst) og ved næseborene et huljern,
Vi talte undervejs om teknik, øvelse og værktøj.
Når han havde hugget emnerne til blev de givet videre til sønnerne som med fil, knive (til skrabning) og til allersidst og lidt sandpapir/smergellærred fjernet alle hugmærkerne.

Jeg var dybt rørt at al det håndværkskunst jeg havde oplevet på 50 min.

Figuren købte jeg hugget og uslebet for 60 kr. (det var en god pris efter vanlig standard)

Øksemanden forstod ikke at jeg ville have busten uslebet , men det måtte jeg jo selv om.
Jeg forklarede igen hvorfor, men det var spildte guds ord på BalleLars

Min svigersøn er fra Gambia og det var via hans lillebror jeg kom i kontakt med træmanden under lidt mere private former.
Billedhuggeren fortalte også at han ikke kunne arbejde efter en tegning, det sagde ham ganske enkelt ikke noget.
Alt lærte de igennem praksis og fra opgave til opgave, hvor så arbejdsområdet hele tiden blev udvidet (efter "mesters vurdering")

Jeg vil i morgen prøve at lægge et par billeder ind af damen, hvis udseende jeg nyder dagligt.

Økserne de bruger er lavet af bladfjedre fra biler og de skærpes med en fladfil (et par hurtige strøg så er den køreklar.
Jeg har købt 2 økser - 1 flad tværøkse og en med et tværliggende huljernsskær. 20 kr. stk. og håndsmedet på en jernbaneskinne og varmet i en esse i gruset.

Æstetikken i figuren og glæden over at se en mester i sving er et af mange store stunder i mit liv.

mvh

tjmanden Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang

Hermed de lovede billder af min gode håndværksoplevelse.
Der komme lige en lille krukke med at noget bøgetrø fundet i dyrehaven.
Da det revnede kunne jeg stadig lide farverne og valgte at fremhæve skavanken.
Revnen er siden renskåret.
Ikke for at få kritik kun for at vise der er mange måder at gøre ting på.
Det her er en af dem jeg godt kan lide.

Mvh
tjmanden Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang

Hej Torben
Den ser "snøreme" godt ud.
Jeg har set vistnok et jernalderfund hvor en revnet træslev er samlet med en lædersnøre så den kunne bruges videre istedet for at man skar en ny!
Hilsen Birger

_________________
PROMAT - Hva´ellers ?

Det er en dejlig tøs, du har fået dig der. Jeg kan godt forstå, du ikke ville have hende pudset.

Spændende stykke bøgetræ.
Først troede jeg, det "bare" var rødmarv, men jeg kan se at det skiller i stammens centrum. Meget mærkeligt.

Til Stig

Træstykket jeg fandt svarer nogenlunde til en underarm (uden hånd) og knækket midt på overarmen.
Størrelsen var også nogenlunde det samme.
Desværre var der ikke så meget der kunne bruges.
Jeg drejede også en lille krukke den modsatte vej, men den flækkede i det lyse område og helt ibund.
Den fik sin sidste tid som brændsel.

Gambianeren vejer faktisk 1,5 kg og er ca.30 cm høj.

Mvh

tjmanden Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang

Dejlig dame, Torben! -og flot skål!

Det er sådan en dame der får mig til at anbefale at bruge carving (træskæring) på drejede arbejder.
Jeg mener træskæring og drejning er to forskellige håndværk med hver sine karakteristika. Træskæreren kan med stor fordel beholde mærkerne fra kniven, hvorimod drejeren (normalt) har den glatte overflade uden mærker efter jernene.
Men ved at kombinere de to håndværk kan du få karakteristika fra begge med og det kan i nogle tilfælde skabe (næsten) et kunstværk.
Dit billede af damen inspirerede mig til at vise nogle billeder fra Mexico.
Jeg var i Mexico for 5 år siden og kom ved den lejlighed til en by der hedder Oaxaca. I nærheden af denne storby lå der en række landsbyer med hver deres specielle håndværk. Vi besøgte bl a træskærerlandsbyen.
Det vi så her var fantastisk.
Der var mange træskærere, der med deres "primitive" redskaber skabte smukke ting.
De havde skåret i træ i mange år med det resultat at den specielle træsort de brugte (jeg husker desværre ikke navnet) var udryddet indenfor en radius af 50 km fra landsbyen, hvilket gav dem store problemer.
I modsætning til Torbens dame efterlod de ikke mærker efter kniven - se kniven de brugte på et af billederne.
Når de var færdige med at skære, fandt de en strimmel sandpapir frem, pudsede knivmærkerne væk og malede figurerne.
Jeg siger jer, det var flotte figurer der blev lavet.
Der kan kun være 5 billeder her, så de andre 100 må vente til senere.
Bjarne

_________________
Ingen dag ved bænken uden at prøve nyt!
- og ingen dag ved bænken uden at bruge det allerede indlærte!

Hej Bjarne

Jeg kan godt forstå at du bliver imponeret, det var jeg også blevet.

Dine ideer om træskæring og trædrejning i samme værk bruger jeg allerede.
Vi er enige.

Jeg hægter lige en på når jeg finder den.

Tak for ordene.

Mvh

tjmanden Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang