www.woodturning.dk

Hej Alle

Der er ved et dejligt svinkeærinde på "køb af ny drejebænk" startet en snak om hvad/hvordan/hvem kan vi stimulere/motivere/sælge vores egen glæde ved arbejdet med træ.
Selv har jeg som pædagog arbejdet meget med træ og jern, sammen med børn fra 3 til 15 år.

Min egen sløjd i skolen mindede om møbelsnedkeri, det vil jeg kalde overbud. En lille kasse med fire lige sider og en bund = 4 x 90 gr. x 5 = 20 gange skal en unge, på måske 12 å,r skære 90 gr. vinkler for at tingene skal passe sammen. Der er ikke mange voksne der kan det. Heller ikke proff. håndværkere.

Ideen med "grøn sløjd" og individuelle ting (figur, karv, knivsnitning , masker (inuit, afrika osv) har givet mange glæder hvor jeg har arbejdet og måske har det fået nogle til at have større interesse for træglæden og dens muligheder.

Hvordan kommer vi videre?
Hvor skal vi sætte ind?
Hvem skal være vores "ofre"

Personligt har jeg et barnebarn på 6 år der spørger "skal vi snitte?" og før han har lukket munden for at trække været er knivene klar og nyhvæssede. man skal ikke regne med at det tager mere end et kvarter for så skal vi lige prøve noget andet og det er bare naturligt for en 6 årig.

Mvh

Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang

Hej Torben

Trænørder vokser ikke på træerne, de skal podes frem!
Det er vigtigt at kombinere grøn sløjd, med "møbelsnedkeri". Alfa og omaga er at møde børnene der hvor deres evner og ambitioner er. Hvis vi bare lader dem "hygge" sig med træ er der ingen udvikling.
Et barn på eks 7år har ikke motorikken eller fysikken til at høvle osv. til gengæld er et spids bræt et skib der han give stor glæde og en pind der er snittet og afbarket verdens flotteste sværd.

I sløjdundervisningen er der også stor forskel på hvad niveau eleverne kan beherske. Jeg har imorgen gang i følgende projekter med min 5.klasse:
-Et mini staffeli af teaktræ samlet med dyvler.
-Et smykkeskrin af mahogni (Rester af en dørkarm fra hendes forældres nyrenoverede hus) samlet med synlige bøgedyvler og med et låg der skal et spejl i.
-En opbevaringskasse af mdf skruet sammen (og utilsigtet skæv!)
-Tre holdere til køkkenruller med fødder der er undersænkede i korsform og en drejet "pind" til køkkenrullen.
-To malkestole, en med drejede ben (kun et ben er færdigt) og en hvor benene er formet med båndkniv.
-En drejet rangle og en drejet saltbøsse.
-En elev der brænder skilte (hun har en brækket arm)
De sidste fire elever skal igang med noget nyt.

Eleverne må selv bestemme hvad de laver, så længe det indeholder "sløjdkvaliteter" og hvis de har en tegning- Jeg lærer dem så hvordan.

Det er generelt projekter der tager lang tid og er på grænsen for hvad de kan- men de har selv ønsket det, og er pavestolte når de kommer hjem med noget der ikke er "klamphugget"

I andre klasser er niveauet lavere- men altid med de håndværksmæssige færdigheder i højsædet.
Det er skønt når lille Lines far (Line vejer ca 30kg) fortæller at hun selv har høvlet en skuffe der ikke kunne lukkes.- Mon ikke Line kan klare de almindelige opgaver i hjemmet når hun bliver voksen, uanset hvilken karriere hun ellers måtte vælge?

Om en måned skal jeg på lejrskole- selvfølgelig har vi alle knive med. Her laver vi alt fra snobrødspinde og vandrestave til små skeer osv (Jeg har en økse og huljern med).

Der er mange måder at lære træ at kende på.

Hej Gundtoft

Selvfølgelig er der mange indfaldsvinkler til at arbejde med træ og det med podningen er vi nemt enige om.

Jeg synes bare det er ærgerligt hvis vi i vores iver efter "kunder" til træglæder, kommer til at skubbe nogen ud, bare fordi vores ambitionsniveau bliver for højt.

Udviklingen ligger, for mig at se, mest i at stimulere lysten. Grundliggende tror jeg at de små synlige sikre successer bærer længst ( 4 ssss) - sidenhen skal der nok komme andre boller på suppen, når de opdager hvad de kan, med bare lidt vejledning.

Hvis man hver gang man får lyst til noget (bare for sjov eller fordi man ikke kan lade være) også bliver udsat for belæring (af nogen kaldet undervisning/pædagogik) mister man nemt lysten. Jeg kender personligt flere mennesker der har droppet museumsbesøg (ærgerligt for dem) fordi der medfulgte belæringer og ulidelige foredrag om dette og hint. Det samme har jeg oplevet på naturområdet.

Af samme grund styrer jeg mig voldsomt når der er børn der viser initiativ. Jeg vil så nødig dræbe deres lyst med min egen overbegejstring over at have et "offer". Men jeg holder eje med dem så jeg er klar hvis der viser sig en lejlighed til lidt extra underholdning.

Da jeg for ca. 200 år siden var tømrer snakkede vi altid om at planlægning var ½delen af arbejdet og den anden ½del var værktøjet - så hvad skulle vi så lave?

Men det tiltaler mig meget at du laver individuelle projekter med ungerne og de iøvrigt (både projekter og unger) er så forskellige.

Nå jeg må hellere stoppe, her kan der koges meget suppe. Hvem gider spise den?

Mvh

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang

Hej Tjmand

Jeg er helt enig med dig i at det er børnenes lyst der der er drivkraft i alt de laver og når vi er ude i naturen snittes der lystigt. Hvis jeg i natur og teknik underviser dem i et Grønlandsemne, så laver de figurer i fedtsten og sæbe eller små slædemodeller i træ- og her bliver de kun begrænset af deres egen fantasi og ikke af mine kunstnerriske/håndværksmæssige ambitioner på deres vegne.

I Sløjd derimod har jeg en årsplan og klart definerede mål- så er det op til mig at motivere eleverne, heldigvis er det let, når man selv brænder for faget og kender børnene.
Det er også vigtigt at tænke på børnenes alder og modenhed- de fleste i 5.klasse nyder arbejdsprocessen OG produktet. I tredje klasse er det arbejdsprocessen der er sjov og produktet underordnet, da de syntes at en afbarket pind i sig selv er et vidunder.

Vi laver dog også helt frie opgaver i sløjd- frit materialevalg og metode. Her evalueres opgaven som den skrider frem, og jeg giver råd efter behov- Det har givet nogle overraskende kreative løsninger- en hylde af varmebøjet plexiglas limet med tagrendelim eller en skammel samlet med sejlgarn (køn, stærk og stabil !).