|
Heller ikke jeg er knivkyndig, men Pokkenholt har jeg haft i drejebænken, og trods det hårde og tunge er det ikke særlig svært at dreje i. Det sætter hurtigt drejejernene til i en sej, gummiagtig masse, men det er der jo råd for. Vær opmærksom på at Lignum Vitae er en meget udbredt betegnelse for Pokkenholt, men den ægte Pokkenholt har det latinske navn Guaiacum officinale. Hvis du skal købe dig til et stykke hos en forhandler, er der altså god grund til at tjekke, om det er den efterhånden sjældne original eller én af de mange lignende arter, der også glad og gerne kaldes Lignum Vitae.
Det uforgængelige ved Pokkenholt ligger nok mere i dets evne til at modstå stor belastning som f.eks. lejer til gamle skibes skrueaksler eller skiver i taljeblokke end modstandsdygtighed over for hak og slag.
God jagt på det helt rigtige.
VH, Lars
|