www.woodturning.dk

Hej alle,

Tilgiv mig hvis mit spørgsmål allerede er besvaret her på forum et sted. Jeg har ledt og ledt uden at finde noget.

Jeg er totalt nybegynder. Jeg forsøgte mig i dag med at dreje en spindle/langsdrejning, lidt a-la en baluster. Det var en stump eg jeg havde liggende. Den var på ca. 80-90 cm. i længden og en diameter på 4-5 cm., da jeg havde fået den rund. Jeg kunne mærke at den på midten var lidt gyngende, hvorfor jeg var MEGET forsigtig med ikke at tage for store spåner. Men pludselige huggede min mejsel i, og emnet knækkede/flækkede på midten, og sendte begge stykker ind i brystet på mig.

Er det forventeligt, at et stykke med de dimensioner gør sådan?
Hvilke forholdsregler bør man tage sig, for at dette ikke sker?

På forhånd tak!

Venlig hilsen Emil

_________________
Mvh. Emil

Mejsel kræver øvelse at anvende du skal samtidig sørge for at den er ultra skarp. Når du har lært mejslen at kende er den fantastisk til langsdrejning.

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!

Diameteren, du drejede, lyder ikke kritisk.
Det lyder IKKE rigtigt, at emnet giver efter
i dén diameter. Et vildt gæt er at du arbejder
med et sløvt jern og derfor skal trykke alt
for hårdt for at få det til at skære.
Har du hvide knoer af at holde jernet, så er
det nok det, der driller. 5 cm Eg bør ikke flexe.

Indtil du har lidt mere øvelse, så brug først
et skrubstål at dreje stykket rundt med og
derefter et spindeljern til at formgive emnet
med. Mejselen er som Martin skriver super
til spindeldrejning, men det er også et jern
som de fleste af os behøver en erfaren til at
hjælpe os i gang med.
Et 10 eller 13 mm spindeljern er langt mere
tilgivende at arbejde med imens man samler
erfaring.

VH, Lars

Arhh, et 90cm stykke på 40mm vil nu nok kunne vibrere lidt
specielt hvis der, som du skrive, trykkes lidt for hårdt, og det ikke støttes med et par fingre...

/Kim

_________________
Drejer på en Nova Galaxi DVR

Måske siger du noget der, Kim. Jeg støttede ikke med hånden på bag-/undersiden af emnet. Jeg synes nu ikke jeg trykkede hårdt over hovedet.


Jeg havde også allerede brugt skrupstålet til at gøre stykket rundt. Jeg ville sådanset bare bruge mejslen til at gøre den lidt mere ensformig og glat, efter turen med skrupstålet.

_________________
Mvh. Emil

Kik lige på brudstedet engang.
Tag evt et billede og vis os det.
Mit gæt er at emnet er skåret over spån.
Så knækker det for et godt ord.

Så gerne:

_________________
Mvh. Emil

Godt gættet, ikke?

Det er jeg fuldstændig ude af stand til at svare på, Stig.

Måske du vil uddybe lidt, for en novice som mig ?

_________________
Mvh. Emil

Årerne ligger på skrå i forhold til emnets længderetning
og bruddet følger præcis åreforløbet.
Årerne ligger præcis som man *ikke* vil se det på et spadeskaft.

Godt tænkt, Sherlock Bredsgaard - eller var det sheer luck?

VH, Lars

Ahh! Det giver mening!

_________________
Mvh. Emil

Luck!
We don't need no stinking luck.

Et emne med den diameter knækker ikke medmindre der er noget galt.
Jeg tænkte enten skåret over spån eller en knast, men at en knast ville Emil nok have bemærket, derfor var det andet mest sandsynligt.

Elementary, my dear Lars.

Det er et rent brud lim den sammen med en god kom fugtbestandig hvid snedkerlim lad det tørre et par dage og så påen igen nu ved du hvad du ikke skal.

_________________
Venlig hilsen René
intet er umulig, noget tager måske lidt tid.

René Friborg, du må meget undskyld mig, men jeg synes det er et dårligt råd... og endnu dårligere til en
nybegynder.

Lime det sammen, og forsøge at dreje igen vil da kun være at udsætte sig selv for den fare
at det brækker igen, med alt hvad dertil hører.
Kassér pinde, og brug den til noget andet.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Netop, han skal ikke langsdreje relativt tynde emner i et stykke eg, som er skåret over spån.
Det bliver jo ikke mindre skåret over spån fordi man limer det sammen igen.

Iøvrigt er det min erfaring, at man specielt i eg og elm skal være opmærksom på åreretningen i forhold til brudstyrke, da begge arter har en væmmelig vane med at have mere eller mindre synlige ringskører.

Undskyld jeg véd jo ikke noget.

_________________
Venlig hilsen René
intet er umulig, noget tager måske lidt tid.

Hej Stig,
Igen kommer min uvidenhed frem til skue Hvad mener du her? (*::smiley der er meget opsat på at blive klogere::*)

Vh. Emil

_________________
Mvh. Emil

Ringskøre er en sygdom, hvor en enkelt årering mister grebet til de tidligere årringe. Resultatet bliver en stamme, der består af en masse ringe, som ikke hænger sammen.
Billedet er af en klods elmetræ med ringskøre med endetræet opad.
Den lodrette revne er en normal, radial revne, men som du kan ane ender den få cm inde, hvor den så fortsætter rundt med en årering.
Jeg savede en Ø 120 cm stamme op, og endte med et læs pindebrænde, simpelt hen fordi træet faldt fra hinanden i 5 cm tykke stykker.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

God forklaring, tak for den Mindre godt billede Jeg forstod det dog fint alligevel

_________________
Mvh. Emil

Jeg tror Erling ved en fejltagelse har uploaded et billede fra Mars Pathfinder.
Det ligner ihvertfald mere et forsøg på at bevise eksistensen af vand på Mars end et stykke træ.

Men forklaringen var god.

De 256 kB i max størrelse giver lidt problemer, men her er den eneste klods jeg kunne komme til i skuret.
De revner der er, er malet op med en kuglepen. Bunden af klodsen er buet, den skilte ad af sig selv langs en årering.
Klodsen er ca 10*10 cm, så der er kun til lidt penne eller håndtag mellem de ødelagte åreringe.

Stig: Naturligvis synes du at det er en god forklaring, du har jo selv givet mig den

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

Tak for svar allesammen!
Jeg blev en del klogere!

_________________
Mvh. Emil

Her er lige et enkelt billede mere, som jeg antager
viser ringskøre.



VH, Lars