|
Jeg har erfaret at der er sæson på kurser i drejning - i hvert fald inden for en rimelig radius af Mols:)
Havde ellers håbet på at tage et kursus 23 maj hvor familien er afsat til anden side, men i stedet vil jeg høre om der evt. er en som vil dele erfaringer/tips/tricks med en nybegynder som jeg? Jeg bor i Knebel på Mols og kører gerne lidt. Jeg har et større stykke taks samt nogle gode stykker ask som kan tjene som rigeligt af øve-materiale. Jeg har også egne jern som jeg gerne vil øve mig med og gerne vil høre din mening om og holdning til.
Lidt om mig: 36 år, 2 børn. Glad for naturen. Arbejder med softwareudvikling. Nyder at bruge hænderne og dygtig til det hvis jeg nu selv skal sige det:) Jeg er åben, assertiv, positiv, ekstrovert og nok også lidt perfektionist og lidt ærekær. Lever for at lære. Har en gammel Arundel bænk og en række jern (mest gamle Sorby jern og så lidt andet) som jeg har fået foræret af min svigerfar. Har selv suppleret med et Tormek setup så jernene kan holdes skarpe.
Så hvis du har tiden og lysten så vil jeg være taknemmelig. Jeg lover at tage en kage med og betaler naturligvis også gerne for din tid.
Giv lyd hvis du har tid og lyst, det håber jeg du har:)
|