Hvis du tænker på de runde eller firkantede HSS stål er svaret nok nærmest ja - men.
Deres form og størrelse gør det ret begrænset, hvad du kan slibe dem til, og du får et (løsbart) problem med at få et ordentligt hæfte på dem. Til kopianlæg bruger man ofte HSS bits.
Stål med påsvejsede HM platter er endnu værre at slibe, men fx. Kel McNaughton System Bowlsaver har påsvejsede platter på stålene.
Når man skærer i stål er processen at æggen trykker mod emnet. Trykket giver en høj nok temperatur til at metallet smelter foran æggen. Den kommaformede spån tager hovedparten af varmen med sig. Det kan du læse mere om i Frylunds Fagteori
http://www.fagteori.dk/drejebaenken/drejebaenkens-vaerktoej/hss-staal.aspxNår man skærer i træ, er der tale om en skarp æg, der skærer spånen fri. Det er meget begrænset, hvor meget varme der opstår, så HSS stålets evne til at tåle varme er uden betydning. Til gengæld er det vigtigt at æggen er skarp, og her er det min erfaring, at alt for hårdt stål kan være ganske svært at få en skarp æg på. Lykkes det, så holder det sig til gengæld skarpt længere tid.