www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 10 aug 2026, 03:33

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 38 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 28 apr 2015, 13:44 
Offline
spånbunke

Tilmeldt: 25 aug 2014, 17:23
Indlæg: 129
Geografisk sted: Knebel, Mols
Nu er jeg så stille gået i gang med at dreje og får lavet et par skæfter til de jern jeg har arvet som mangler eller trænger til nyt skæfte.
Det betyder at samlingen vokser og det samme med repræsentationen af skæfte-tykkelser, -længder og jerntyper. De skramler lidt rundt på bordet bag min bænk når bænken er tændt og jeg tænker det er tid til at lave et eller andet som de kan stå i.

Det skal siges at de nok enten skal hænge på væggen bag bænken eller på de 2 skabslåger som er under bordet som bænken står på. For sidstnævnte placering er det i min interesse at bevare mine reproduktionsorganer samt generel førlighed i mine ben og derfor skal den alvorlige ende af jernet nok gemmes væk bag noget.

Kan i komme med forslag, ideer og inspiration til hvad jeg kan lave som både holder på dem, men også tager hensyn til variationen i længder etc.?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 apr 2015, 15:10 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Ud over risikoen for at få piercet tåneglene eller blive taget ud
af avlen, så er der er også en risiko for det stakkels værktøj.
Det er jo ikke dækket ind med skadestue og gratis reparation.
Et drejejern på gulvet får nemt et hak, og det med at have dem
til at ligge og skramle går ud over skarpheden.

Når jeg spindeldrejer (altså bruger jernene omkring vinkelret på
drejebænkens længdeakse) har jeg oftest jernene stående på
højkant i en træplade med huller til højre for pinoldokken.
Selve jernene hænger ned mellem vangerne Der er de hverken
i vejen eller til fare.
Når man er på markeder eller udstillinger, er der af og til en uopdragen
pilfinger (også børn, men det er sjældnere!), der fingererer ved de
nedhængende jern. Derfor har jeg lovet mig selv, at hulpladen fremover
flytter over som låg på en tom plastikkasse.

Til mine drejejern til skåldrejning (med længere håndtag) har jeg
hængt en 50 x 50 mm liste op bag drejebænken. Hvert jern bor i
et bestemt, lodret hul, der har selve jernets diameter i den nederste
halvdel og messing-hæfteringens diameter i den øverste halvdel af hullet.
På den måde holder de sig pænt lodret, selv med lange og tunge håndtag
- og uden at skæret vipper ind mod væggen.

Eneste krav er at væggen bag drejebænken aldrig bliver fugtig!

VH, Lars


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 apr 2015, 19:37 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 12 nov 2012, 22:15
Indlæg: 233
Geografisk sted: Syvveje, djursland
Jeg har set 'en have understellet fra en kontorstol med en rundstok op i en passende højde, og så en rund plade oven på. I pladen var der boret/skåret huller, passende til de enkelte jern. Det så smart ud.

Det er nemt at have inde for rækkevidde og det er nemt at få væk hvis man skal forbi.

Når jeg engang får støbt plant gulv i mit værksted (gammel stald) så er sådan et rullebord på min to do liste.

Mvh.

Peter/FT Cocker


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 apr 2015, 12:39 
Offline
spånbunke

Tilmeldt: 25 aug 2014, 17:23
Indlæg: 129
Geografisk sted: Knebel, Mols
Spændende løsninger.

Lars, er du ikke sød at tage et billede af dit setup til spindeldrejning? Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener, men har på fornemmelsen at det er en løsning som måske passer til mig. Som nybegynder står den pt. udelukkende på spindeldrejning.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 apr 2015, 13:00 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Spindeldrejning er et hamrende godt sted at begynde.

Beklager, der *er* p.t. ikke noget setup at fotografere, det forsvandt
under transport.

Et stykke 12 mm krydsfinér, 30 cm langt, 15 cm bredt.

To 5 cm tykke træklodser i samme bredde som afstanden mellem dine vanger.
Skru dem på midt under de korte sider, helt ud til kanten. Så bliver pladen hvor den er.

Bor huller række huller mellem klodserne til dit værktøj, ikke for tæt.

Finito.

VH, Lars


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 apr 2015, 13:30 
Offline
spånbunke

Tilmeldt: 25 aug 2014, 17:23
Indlæg: 129
Geografisk sted: Knebel, Mols
Ah, så er jeg med. Tak skal du have.

Ja, selvom det er svært at holde sig fra de mere avancerede projekter så bruger jeg tid på at lære værktøjet at kende. Helt helt simple ting. Når jeg kan dreje i 30 min uden at noget hugger i, så kan jeg overveje at komme videre:)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 maj 2015, 23:12 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 16 sep 2012, 22:59
Indlæg: 233
Geografisk sted: Assens kommune / Vest Fyn
Hej Christian TH mfl.

Jeg poster lige et billede af mit rack til mine jern, det er et bræt hvor jeg har boret hul med et forstnerbor og bagefter skåret ind til hullerne på båndsaven, så jeg ikke skal have jernet helt på for at få det ud, men bare lidt så messing krave på skaft er fri, efterfølgende er der skruet et bræt på bagsiden hvor der er huller i til ophæng på vægen.

Som der ses er det også plads til borepatron med dorn.

God fornøjelse med hobbyen.


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
Mvh
Kvisten

Hvor intet vover intet vinder.
Hvorfor udsæt til i morgen, hvad man kan nå i dag.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 maj 2015, 08:00 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Vedhæftet fil:
Holder til Jern 1.jpg


Vedhæftet fil:
Holder til jern 2.jpg


Vedhæftet fil:
Planskiver og spændepatroner.jpg


Holder til drejejern bag mig på væggen, ca. en meter fra bænken. Det er tæt nok så man sætter jernet på plads under drejningen i stedet for at lægge det på vangerne, så det ryger på gulvet. De spidse jern, som mejsler, er i inderste række, så man ikke bliver spiddet ved at række over. Skrabere tilvenstre foran mejsler. Drejerør i den højre reol, med skålrør i den ene ende og spindelrør i den anden.


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 maj 2015, 09:12 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 19 nov 2009, 14:32
Indlæg: 1737
Geografisk sted: Fjelsø, Vesthimmerland
Jeg har boret et lille hul i enden af skæftet og sat en lille messingøsken i og så en vinkelkrog i væggen.
Til at starte med havde jeg boret hul igennem skæftet, men det er jeg gået bort fra, syntes, det var lidt synd for skæfterne.


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
Med venlig hilsen

Kai Ingemann

Der står Axminster AWVSWL 1200 på min drejebænk :-)
https://www.facebook.com/kai.i.kristiansen


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 maj 2015, 10:22 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Der er ikke den store forskel på Kvistens, Agerbundsens og min egen løsning.

Jeg ønsker ikke at kunne tage drejejernene forlæns ud som på Kvistens hylde.

Jeg ønsker heller ikke at have skærene opad som Agerbundsen har.

Derfor har jeg valgt udgaven på billedet. Indretningen med to diametre i hvert
hul sørger for at jernene står stabilt med håndtaget op - men så skal jernene
selvfølgelig have faste pladser.

VH,
Lars


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 maj 2015, 11:08 
Offline
spånbunke

Tilmeldt: 25 aug 2014, 17:23
Indlæg: 129
Geografisk sted: Knebel, Mols
Nogle super gode løsninger til inspiration. For mig tror jeg den største udfordring er den store variation i skæfters længde og diameter uden at nødvendigvis have faste pladser. Jeg skal nok lige dele når jeg har fundet en løsning som jeg tror på:)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 maj 2015, 12:28 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Vores udgangspunkt er nok nogenlunde det samme.
Jeg kom bare til den konklusion, at det nemmeste
kompromis var at jeg lærte at leve med de faste pladser.
Det gik ok og det gjorde næsten ikke ondt.

VH, Lars


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 maj 2015, 12:56 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Lars,
nu er hylden jo fuld, så hvad gør du når du køber et nyt stykke værktøj?

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 maj 2015, 13:04 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Jeg plejer bare at låne værktøjet ud, så hænger det
ikke og tager plads op hos mig ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015, 15:14 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 22 dec 2011, 12:55
Indlæg: 236
Geografisk sted: København
Så er der dem der køre kaos stilen, mig selv inklusiv


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
Venlig hilsen
Victor Wennicke Sørensen


Senest rettet af VWSorensen 07 maj 2015, 20:15, rettet i alt 2 gange.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015, 18:44 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Du er for sej, Victor, hvorfor har jeg aldrig tænkt på den
løsning før? Enkelt og fikst :lol:

Man *kunne* sæføli også sætte en dartskive op på væggen
og kaste jernene deri efter brug.

VH, Lars


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015, 19:39 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 mar 2008, 15:26
Indlæg: 4115
Geografisk sted: Hvalsø
Min løsning er at hænge jernene så de er godt af vejen.
Når jeg så drejer, har jeg et lille bord, ca 50 x 50 cm på høje stålben ( Selvbygget) ved bænken, hvor jeg lægger de 3-4 jern, jeg bruger til opgaven, i den rækkefølge, jeg bruger dem sammen med målegrej etc..
Nemt og overskueligt.

En anden ting, når I har alle jeres jern med nøjagtig ens skafetr hængende side om side, bliver I så ikke bims af hele tiden at snuppe det forkerte?

En smule maling, farvet tape eller hjemmelavede skafter i forskellige udformninger gør altså underværker for overskueligheden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015, 19:41 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 jan 2010, 22:58
Indlæg: 620
Geografisk sted: Fredericia
Er det kun mig der har dette problem?

Hver gang, der bliver sat et billede ind på måden som i det forrige indlæg (det med spanden) bliver min brugerflade på tråden besværlig. Min ipad vil gerne vise hele billedet - det betyder at der bliver zoomet ud så teksten bliver for lille til at læse - hvis jeg omvendt zoomer ind på teksten kan jeg ikke se billedet.

Er jeg bare et brokhoved eller...

_________________
Mvh Torben K
Pinterest


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015, 19:50 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 12 nov 2012, 22:15
Indlæg: 233
Geografisk sted: Syvveje, djursland
Torben K jeg har det samme problem uden at kende løsningen..

Og kaosmodellen med spanden, går det ikke ud over skæret når det proppes sådan ned i en spand? Nok ikke en metode jeg vil benytte mig af, selvom det måske lyder sart..

FT Cocker/Peter


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015, 20:06 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 22 dec 2011, 12:55
Indlæg: 236
Geografisk sted: København
Så er det ændret.

Man kan et ligge et stykke skum i bunden af spanden. Man kan også vende jernene om, så skal man bare lade værre at skære sig

_________________
Venlig hilsen
Victor Wennicke Sørensen


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015, 21:46 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Victor, vil du ikke lige forklare hvordan billeder bliver så store?
Har set det nogle gange men ved ikke, hvad det skyldes?

VH, Lars


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015, 21:53 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 jun 2010, 13:22
Indlæg: 2456
Geografisk sted: Ballerup
viewtopic.php?f=12&t=4743&p=50690&hilit=+foto#p50690

En af mange måder

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015, 22:04 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 16 sep 2012, 22:59
Indlæg: 233
Geografisk sted: Assens kommune / Vest Fyn
Hej Lars

Det med størrelse er fordi du ikke udnytter kib. helt hvis du laver billederne i en størrelse omk. de 200 kib. fremfor de 29 kib du bruger
du skal bare blive under 240 eller 250 kib. (kan ikke i skrivende stund huske det eksakte max)
det passer også ca. med alm. billede størrelse 10x15 cm i Microsoft Office Picture Manager.
så skulle det blive en fornuftig størrelse.

_________________
Mvh
Kvisten

Hvor intet vover intet vinder.
Hvorfor udsæt til i morgen, hvad man kan nå i dag.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015, 22:16 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Jeg kan nemt lave billeder både over og under 256 kb-grænsen.
Jeg forstår derimod ikke hvordan det fænomen opstår som Torben
beskriver.
Præcis det samme hos mig: Før Victor rettede noget, havde jeg et
monsterbillede af spanden og resten at trådens indlæg er bittesmå
og totalt ulæselige.
Jeg var desværre ikke i skole den dag, vi havde om billedbehandling i
den stråtækte.

VH, Lars


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015, 22:42 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 16 sep 2012, 22:59
Indlæg: 233
Geografisk sted: Assens kommune / Vest Fyn
Ok, det nåede jeg ikke at se inden det blev rettet, troede det var fordi dine billeder var mindre.
Mit gammel hakkebræt af en pc viser bare tingene på gl.dags vis, den er ikke til den moderned side :lol:

_________________
Mvh
Kvisten

Hvor intet vover intet vinder.
Hvorfor udsæt til i morgen, hvad man kan nå i dag.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 maj 2015, 05:48 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 22 dec 2011, 12:55
Indlæg: 236
Geografisk sted: København
Det sker når jeg tager et billede i fuld opløsning og smider op på ( i dette tilfælde imageshark). Når jeg så linker direkte til det kommer det til at se stort ud, specielt på skærme med en ikke så høj opløsning.

Nu har jeg skaleret det ned og vedhæftet det normalt, man ville også kunne skalere det ned og linke til det som jeg gjorde før, så ville det også blive mindre.

_________________
Venlig hilsen
Victor Wennicke Sørensen


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 maj 2015, 06:50 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Tak for forklaring og undskyld afsporingen.

Og tilbage til emnet, så puslede jeg med en variant af spanden.
Ville klæbe f.eks. 5 x 5 plastrør sammen i en blok og lægge en
træskive i bunden af hvert rør så jernene var beskyttet.
Min ordning med hylden vandt fordi jeg så har skæret af
jernene synligt i øjenhøjde og ikke skal rode efter det rigtige.

VH, Lars


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 maj 2015, 11:34 
Offline
spånbunke

Tilmeldt: 25 aug 2014, 17:23
Indlæg: 129
Geografisk sted: Knebel, Mols
Kunne man forestille sig en knivmagnet i model lang blive brugt til noget fornuftigt i denne forbindelse?....hmmm.
Tror jeg forestiller mig noget tilsvarende et pibe rack, hvor skæftet hviler i en lille fordybning og den sjove ende hviler og bliver lidt fastholdt af en magnet i toppen. Så behøver der ikke være så stor vinkel på hylden for at jernene bliver holdt oprejst og ingen faste pladser (selvom favoritterne nok kommer til at rotte sig lidt sammen i den ene ende).

Så er der bare det med at længden på alle jernene jo sjældent er den samme. Kan i fornemme det knager?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 maj 2015, 11:53 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 09 sep 2010, 11:21
Indlæg: 1390
Geografisk sted: Kongens Lyngby
http://www.axminster.co.uk/610mm-magnet ... -pack-of-3

De holder langt de fleste drejejern, uden støtte.

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 maj 2015, 12:16 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Der er en risiko at jernene bliver magnetiserede - det er rapporteret som uhensigtsmæssigt, da de hænger lidt i landet, som gør det svært at "finesse" bevægelserne af jernet på landet.

Jeg har ikke selv hverken prøvet eller oplevet det.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 38 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team