www.woodturning.dk

Nej, jeg står ikke med en stak El, men jeg læste i en erindringsbog
fra 1916 om en tørremetode, der blev brugt i midten af 1800-tallet
på Køgeegnen.

Når man ønskede at bruge hele stammestykker til bestemte
dreje-formål, skrællede man barken af med en båndkniv men

"der blev levnet en smal Ring af Barken i begge Ender af
Træstykkerne for at de ikke skulle slaa Revner under Tørringen".

Bogens mange detaljer virker generelt troværdige, så jeg tror
ikke, det er opdigtet, men har nogen hørt om den metode?

Jeg gætter på, at der er tale om alm. Rødel (Alnus glutinosa).

VH, Lars

Nu er Rødel jo en af de mest tørrestabile træarter, så den er sandsynligvis god nok.
Man slipper nok ikke for lidt tørreridser i ydersiden af stammen.
Det er netop på grund af evnen til at tørre uden at revne, at den har været så skattet til drejerarbejder, træsko etc.

Det drejer sig med 99,9% sandsynlighed om Rødel, da Hvidel Alnus incana ikke er hjemmehørende i DK.
Den er indført som parktræ og har spredt sig derfra ( Som så meget andet lort, f.ex. Ahorn).
Medvirkende til spredningen var, at man en overgang brugte den som ammetræ i nyanlagte kulturer.
Til det brug anvender man idag Rødel.

Hej Stig.
Hvad mener du med ammetræ??

Vh Andreas

Andreas, Google er din ven

http://da.wikipedia.org/wiki/Ammetr%C3%A6

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Bortset fra det med at det er vigtigt at de ikke er rodskydende bla..bla...bla...!

Har de aldrig hørt om Glyphosat?

Jeg brugte Hybrid asp herhjemme, fordi jeg kunne grave rodskud op gratis.
Virkede fantastisk og fattede meningen efter en enkelt stødsmøring med Glyphosat.

Anede ikke at el er eftertragtet pga. tørre-egenskaberne. Så skal jeg da ud og finde noget jeg kan vælte:)



"De" er i dette tilfælde næsten det samme som "vi", på den måde at wikipedia er skabt af brugerne. Det betyder at det står alle frit for at rette hvad der står hvis man ser noget forkert. Det er nemt og ligetil:)

Jo, mon ikke de kender det som RoundUp.
Hvis man ved at vælge en anden træsort som ammetræ kan undgå at sprede det skidt i et skovområde, er det da en fordel.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

Problemet er ret non-eksistent, da Rødel vantrives på tørre jorder.
Det er den art, som fortrinsvis bruges som ammetræ idag, og fældes den når den har udført sin pligt, ser man sjældent mere til den.
Kun på fugtige områder kan det være et problem med rodskud, og der virker stødsmøring med Glyphosat fint.

Mængden, der bruges ved stødsmøring er forsvindende lille. Især sammenlignet med hvad landbruget bruger pr/hektar.

Jeg kom lige til at tænke på den her tråd idag, da jeg gik og pladrede Glyphosat ud i skovbunden for at alle de, som fejrer jul, kan få sig et juletræ.
Man har god tid til at tænke, når man tuller rundt med en rygsprøjte.

RoundUp var det handelsnavn Monsanto brugte, da de introducerede Glyphosat.

De tjente FEDT på at sidde med eneretten, men så snart deres patent udløb, begyndte alle andre at fremstille og forhandle Glyphosat under alle mulige og umulige navne.

Det, der fik mig til at tænke på tråden, var at det produkt, jeg bruger i år, har fået det charmerende navn: " Glypper"

Det lyder da så kært og ufarligt, at man skulle tro det var Karen Hækkerup, som havde fundet på det. http://politiken.dk/indland/politik/ECE ... oejtegift/

Lige så sødt som da landbrugets reklametromle fik
samtlige journalister opdraget til at kalde insektgift
for "plantebeskyttelsesmidler" >hædr<

Jeg er så ikke længere handelslærer men
"Overbarnenumseømhedsfabrikant"...

Længe leve ordskvalder..

"Glypper"!
(Her var der nær smuttet en smiley ind, men jeg styrede mig).

VH, Lars

"Planteværnsmidler" er såvist jeg husker den korrekte betegnelse.

Vi gik hele dagen og slog hinanden på skulderen og sagde: " Lets win this one for the Glypper!"

Jeg tillader mig som modtræk at betegne koteletter som
"Biprodukt ved gyllefabrikation".

Endnu en tråd går haywire...

VH, Lars