www.woodturning.dk

Så fik jeg drejet 2 skåle i lærk med blåsvamp,
pudset med 220 og voksbehandlet.

Ø 24 H 8 cm

Ø 19 H 6 cm

_________________
Livet er ikke det værste man har
om lidt har Winnie kaffen klar.
Steffen. Vordingborg
hjemmeside http://u528439.mono.net/

Det er da nogle fantastiske farver. Drejearbejdet ser vist også ud til at være helt i orden.

_________________
Med venlig hilsen

Kai Ingemann

Der står Axminster AWVSWL 1200 på min drejebænk
https://www.facebook.com/kai.i.kristiansen

Rigtig flot. Er det rigtig som jeg ser den nederste, at den er drejet ud af en tregrenet kløft.

_________________
Mvh.
Hans Peter

Glad bruger af Axminster 1628

På forhånd: Undskyld Steffen, hvis jeg misbruger dit indlæg eller udtaler mig provokerende.

Når jeg ser en skål som din, tænker jeg hver gang, at den hører til i brændeovnen.
Ikke fordi den er dårligt udført - bestemt ikke- men fordi der er hak i kanten og store knaster i overfladen på ydersiden.
Jeg har set mange skåle med barkkant, knasthuller og revner, som er flot udført, men hvor jeg - som en betinget refleks - tænker, jamen hvad skal den bruges til?
Når jeg drejer en skål, og giver min gamle mor den i hånden, sidder hun og glider den rundt, og føler hvor glat, tyk/tynd den er og kommenterer på, hvor meget chokolade, der kan være i den, Hun ville blive meget stilfærdigt høflig, hvis hun fik din skål i hånden.

Som en prydgenstand/kunsthåndværk kan jeg da godt se værdien i en skål med barkkant/knasthuller/revner, men som brugsgenstand?

Hvad mener i andre?
Er jeg helt ødelagt af min gamle mors opdragelse?
Står jeg ikke helt alene?

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

Du er ikke provokerende, eller måske , jeg tager det som et lærere rit skulderklap,
der er andre som er værre end dig.

De to skåle er lavet af samme stykke træ , jeg fik en klods som var skåret til en skål,
på daværende tidspunkt havde jeg ikke tid til at dreje i den , den blev henkastet på en presenning
for at den ikke skulle blæse væk, der lå den ca. 1 år i alt slags vejr nærmest druknet i vand.
da jeg fik fat på den igen var den næsten på vej i brændeovnen, men nej , jeg delte den i to stykker
og så op på drejebænken, det var et margerit , ikke på grund af farven eller knaster, men på grund
af sand indhold , jeg har aldrig sleben jern så tit som her , jeg brugte en hjemmelavet skraber for ikke at slide de dyre jern op før tid , jeg har aldrig set så flosset træ før som dette , så der lå også
et stort pudsearbejde bag efter .
jeg har ikke en gammel mor som dommer , men en kritisk hustru der nok skal give mig tørt på
hvis det ikke er i orden,

Man kan diskuter kvalitet , ikke skønhed.

_________________
Livet er ikke det værste man har
om lidt har Winnie kaffen klar.
Steffen. Vordingborg
hjemmeside http://u528439.mono.net/

Der vil jeg sige til Erling, at hvis vi vil have skåle uden knaster og diverse, så findes der jo udmærkede Margrethe skåle i plastik i alverdens farver.
Jeg synes da netop, det er de forskelligheder, der gør at træ er et skønt og uforudsigeligt materiale at have med at gøre, og disse ting er jo med til at gøre hver enkel ting unik.

_________________
Med venlig hilsen

Kai Ingemann

Der står Axminster AWVSWL 1200 på min drejebænk
https://www.facebook.com/kai.i.kristiansen

Du står "milevidt" fra hvad jeg syntes er skønt, flot, spændende, kunstnerisk, overraskende, fantasifuldt o.s.v, og det er jo netop hvad træ giver mulighed for, og her har Kaj Ingemann fat i det helt essentielle : Giv din gamle mor en Magrethe skål, den er glat, uden huller og "barkkant" o.s.v, og den kan fås i et "hav" af størrelser - og billig i forhold til et flot stykke træ som fremstår " i sin egen ret" mange år fremover.

Steffen har (IMO) fundet noget fint og dejligt i de to ting, og der kommer ALDRIG to mage til.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej Steffen

Det er et par nydelige skåle.
Jeg ville gerne have set den øverste kant, ned til "vulsten", følge kurven på siden nedenunder.
Din historie om træet er da sjov i sig selv.
Selv har jeg hørt "hvad kan den bruges til?" mange gange. Nogle gange er det lidt trist og andre gange tænker jeg at personen
(mor, kone datter, søn, ven....) er handicappet når de ikke kan se "lyset".

Det der overskygger ALT er om jeg kan lide det jeg har lavet, BASTA.
Om det er kunst eller andet er ragende ligegyldigt, bare det føles godt at arbejde med det.

Mvh

Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang

Helt enig med de foregående.

Man kan da lave mange fine ting af det "perfekte" stykke træ, men det bliver alt for hurtigt kedeligt at se på.
Det er alt det u-perfekte og alle fejlene i træet der giver liv, og gør det spændende at se på.
Det er heller ikke så tit folk udstiller ting drejet i plast og metal

Steffen: Personligt har jeg aldrig kunnet lide blåsplint, men bortset fra svampeangrebet kan jeg rigtig godt lide dine træklodser, og du har bestemt fået et par flotte unikaskåle ud af dem.

Erling: Medmindre det er varm chokolade med flødeskum, er en hullet skål med barkkant mindst lige så god til chokolade som de "perfekte".
Desuden har man jo en rigtig god grund til at tage et par stykker chokolade ekstra, for man er da nødt til at se lidt nærmere på den mærkelige skål

Heldigvis er vi forskellige, og hygger os med at lave forskellige ting. Hvis alle lavede det samme og syntes om de samme ting, blev livet sgu for kedeligt.

Mvh Hans Henrik

Jeg vil et langt stykke af vejen give Erling ret.
Man ser godt nok mange skåle med umotiveret placerede huller, stumper af barkindløb og deslige.
Hvis det er velinkorporeret i skålens design, kan det absolut være flot, men i de fleste tilfælde er der tilsyneladende ikke tænkt nærmere over det.
Man tager blot et stykke træ og drejer en skål uden at tænke nærmere over hvordan klodsen skal skæres til og vendes i bænken for at få et harmonisk resultat..

Steffens skål hører bestemt ikke til i den kategori, jeg synes, designet hænger pænt sammen.

Min personlige betingede refleks er at jeg, når jeg ser sådan en skål, tænker: " Hvorfor gider en dygtig drejer spilde sin tid på at kæmpe med sådan et umuligt stykke træ"

For at citere Richard Raffan ( Efter hukommelsen, så det er nok mere en parafrase end et citat) " Life is too short to bother turning softwood".

Skal man endelig muntre sig med nåletræ, er lærk da noget af det værste at vælge, især så hurtigtvokset lærk som den her.

Selv efter al Steffens møje er der en modbydelig oprift på indersiden, som han ikke har kunnet pudse væk, og som i mine øjne burde have dømt den til brændefyret.

I forhold til de ting, vi er vant til at se fra Steffens hånd og bænk, er den virkelig ringe.

Totalt spild af tid og kræfter IMO.

Hvis det er fordi du mangler træ, Steffen, så sig til.
Så skal jeg nok finde noget til dig.

Tak til jer alle for de lærerige ord.
tak til Stig for trætilbuddet, sender dig eb PB.

_________________
Livet er ikke det værste man har
om lidt har Winnie kaffen klar.
Steffen. Vordingborg
hjemmeside http://u528439.mono.net/