Hej i gæve drejere
Jeg har besluttet mig for at købe en drejebænk til mit værksted, men jo mere jeg kigger på nettet efter den rette, des mere forvirret og usikker bliver jeg på hvad jeg skal købe.
Som udgangspunkt har jeg et par tusinde kroner at gøre med, men jo færre penge der går til bænken, jo flere penge er der til drejejern og pinoler.
Jeg skal bruge den til at lave stole- og bordben samt skåle og hvad jeg nu ellers kan finde på når den først er kommet i hus.
Det ville ikke gøre mig noget at den var brugt eller gammel, så længe den virker upåklageligt og der ikke er mere vedligehold end brug i den.
Kan i anbefale en god bænk, eller er der evt. en af jer der har en gammel til salg?
Jeg har fundet en side hvor jeg kan få et begyndersæt billigt
http://www.primusdanmark.dk/tr%C3%A6dre ... 7emqi1edb7men jeg er igen ikke sikker på om den er noget værd. Sidst jeg købte den billigste udgave af et værktøj fik jeg en søjleboremaskine fra Harald Skrald der var så meget slør i at den ikke kunne ramme inden for 5mm af en kørneprik. Det vil jeg gerne undgå sker med drejebænken, specielt hvis der ikke er en fysisk butik jeg kan reklamere i.
På forhånd tak
Anders