bare et par forslag, som måske kunne være til gavn:
1: Indvendigt. IMO ser overfladen lidt "nusset ud" grundlæggende fordi du nok ikke har fået pudset den rigtigt "i bund". Ask er jo fantastisk netop fordi træet så nemt optager farve i vækstringene, og dermed muliggør af man kan danne nogle flotte forløb og billeder, men, det kræver - syntes jeg, at man gør noget ud af at få kontrasten så stor som muligt.
2: Udvendigt : Du har valgt en meget kraftig farvetone, IMO alt for kraftig - og som dermed giver nogle "forkerte" kontraster og farveforløb fordi skålen jo er drejet 360 grader, og dermed viser både med- og modvækst samt endetræ - og dermed alle mulige forskellige egenskaber i forhold til hvor meget farve træet kan optage.Personligt ville jeg nok have valgt at starte med en "svagere" farvetone, og så måske påføre 2 eller flere gange, alt efter det resultat du er ude efter.
3: Når du nu har valgt at vise skålens indvendige side så stærkt, ville det (igen IMO) have klædt den om du havde "centreret" åreforløbet, så det flotte træ havde foldet sig ud på hver side af en tænkt midtlinie.
4: Ask er IMO ikke særligt velegnet til ret høj glans, hvorfor valget af overfladebehandling ligesom er udslagsgivende for det færdige indtryk (jeg ville have valgt noget som giver silkemat etc. , men vi er jo heldigvis alle forskellige).
Bortset fra alt dette er det en flot drejet skål med fine kurver og fod.

_________________
Bjørn AndersenModus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262