www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 14 aug 2026, 06:29

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 31 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 10 okt 2014, 23:11 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 09 okt 2014, 21:53
Indlæg: 17
Geografisk sted: syd/østsjælland, Faxe
Hej alle glade trædrejere!
Jeg er ny her i dette forum, jeg har brugernavn "Knastfeldt" jeg glæder mig til at lære forretningsgangen "her i butikken" at kende, men det ser jo ud til at være kolosalt hyggeligt.

Jeg har drejet lidt for mange år side og har nu tid og lyst til at genoptage denne kunstart, jeg har det meste, men mangler erfaring. Det ser ud til at trædrejning mest er en jysk disiplin, hvad gør en stakkels mand fra Faxekanten, (østsjælland) der gerne vil træffe drejere med erfaring.

Hvis der er en slags klub eller lignende i nærheden hører jeg meget gerne derom.

jeg har en meget gl. tryk- og drejebænk i støbejern, med kile-remtræk. Tung som bare pokker men stærk og stabil.

Glæder mig til at lærer jer nærmere at kende.

Med venlig hilsen

Knastfelt


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 okt 2014, 23:23 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Velkommen Knastfelt,

Det er ikke bare et Vestdansk fænomen, men også en del her på djævleøen og i Københavnstrup.

Fyld din profil ud med hjemstavn osv. så får du flere svar.

Der er en del som mødes i Rømersgade 27 den første tirsdag i måneden til enuformel sammenkomst om drejning i PoulMbyg's værksted.

Gammelt støbejern er helt OK.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 01:55 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Velkommen til.
Knastfelt skrev:
jeg har en meget gl. tryk- og drejebænk i støbejern, med kile-remtræk. Tung som bare pokker men stærk og stabil.

Det er vi et par stykker der også har. Læg et billede af den ind.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 14:39 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 09 okt 2014, 21:53
Indlæg: 17
Geografisk sted: syd/østsjælland, Faxe
Hej igen!

Tak for velkomsten.
Min brugerprofil er uddannet guldsmed, mangeårig selvstændig, nu folkepensionist og multihåndværker.
Er bosat i Faxe Ladeplads nær Stevns på Østsjælland.
Jeg har som allerede sagt kun lidt erfaring som drejer og næsten ingen erfaring med at slibe jernene
Det ville være rart med kontakter lidt nærmere end København, for udveksling af alt det jeg kan se, alle de andre "klubber" deler med hinanden.

Mht. slibning af "jernene"; på "you tube" har jeg set mange forskellige videoer med drejning og slibning, med alle deres smarte hjælpemidler, er det noget man selv fremstiller? Findes der et regelsæt for slibevinkler og tilbehør på dansk?

Jeg vedhæfter et foto af min særdeles tunge drejebænk: Hvor stort et handikap er det, at den ikke kan kører langsommere end 700 omdr i m.?

Med venlig hilsen
Knastfelt


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 15:06 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Velkommen til.
En god grund til at følge rådet og kigge ind i Rømersgade er,
at du dér møder en håndfuld venlige drejere fra din nærmeste
omegn.
Det med de 700 omdrejninger er ikke noget vældigt problem
i det daglige. Meget store og asymmetriske emner vil give meget
uro, så det kræver en omhyggelig opspænding, men din bænk
(som vi stadig ikke kan se) lyder til at kunne tumle det.

VH, Lars


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 16:53 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 09 okt 2014, 21:53
Indlæg: 17
Geografisk sted: syd/østsjælland, Faxe
Hej Lars!

Tak for svaret, jeg vil følge dit råd og tage ind i Rømersgade og hilse på næste gang.
Jeg prøver en gang til med billedet, håber det hænger ved denne gang.

Mvh. Knastfelt


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 17:56 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Knastfelt skrev:
Min brugerprofil er ...

Du misforstod opfordringen.
I øverste højre hjørne klikker du på "Brugerkontrolpanel"
Derefter kan du under "Profilindstillinger" skrive hvilken del af landet du bor i, fx. Faxe Ladeplads, men "Syd for Kbh." vil også kunne gøre det.
Desværre kan eller vil den store stygge administrator ikke gøre den oplysning obligatorisk ved indmelding, så stort set hver gang, der kommer et nyt medlem, skal en af os almindelige brugere bruge tid på at skrive om det. Ak ja.
Der bor mindst et aktivt medlem i området, så mon ikke du vil kunne få en kontakt.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 18:42 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Knastfelt skrev:
Hej Lars!

Tak for svaret, jeg vil følge dit råd og tage ind i Rømersgade og hilse på næste gang.
Jeg prøver en gang til med billedet, håber det hænger ved denne gang.

Mvh. Knastfelt

Den ser da dejlig ud. Gammelt stæbejern er absolut ikke at foragte.

Hvis du vil snakke om slibevinkler og se hvordan én af os gør det, så er du velkommen til at forvilde dig til Sandved en gang.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 18:45 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 09 sep 2010, 11:21
Indlæg: 1390
Geografisk sted: Kongens Lyngby
Det er jo en Kramper RKT du har. Der er flere brugere, af denne fantastiske skabning, her på forum.
Med hensyn til hastighed, sæt en frekvensomformer på, så får du variabel hastighed.
Jeg ville være ked af en støbejernsbænk, som ikke kan gå længere ned end 700 omdrejninger. Du får simpelt hen ikke fuldt udbytte af den.

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 18:47 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Knastfelt skrev:
langsommere end 700 omdr i m.?

Det ser ud til at din motor kun har tre trin på remhjulet. Originalt har den sikkert haft fire ligesom spindlen.
Hvis maskinen kører for hurtigt til dit brug, kan du formodentlig rykke motoren, så den med sit mindste spor kommer til at trække i det største spor på spindlen.
Det er også muligt, at du kan rykke motoren så langt, så bunden af et spor på motorens hjul sidder ud for toppen mellem to spor på spindlen. Remmen kommer så altid til at løbe lidt til den ene eller anden side, men da den er ganske lang vil du næppe mærke noget til det.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 19:39 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 28 jun 2011, 18:37
Indlæg: 301
Geografisk sted: Lille Ladager ved Køge
Hej Knasfelt.
Jeg vil da også byde dig velkommen til et super forum!
Med udgangpunkt i Faxe Ladeplads er der ikke så langt til Herfølge - hvor de har en husflidsforening med bl.a. drejning på programmet. Sidst jeg forhørte mig (et år siden), var der dog fuldt booket. Jeg bor ved Køge - heller ikke så langt væk - og du er meget velkommen til en snak om trædrejning - og hvis du mangler noget træ, kan jeg godt finde lidt i mine stakke.

_________________
Venlig hilsen
John

http://www.helmersen-woodturning.dk

Pas på dig selv når du er i værkstedet - brug sikkerhedsudstyr!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 20:38 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
Du er også velkommen til en tur til Ørslev, Vordingborg hvis lysten er til det. :)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 21:54 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 09 okt 2014, 21:53
Indlæg: 17
Geografisk sted: syd/østsjælland, Faxe
Hej Alle!

Det var dog fantastisk, fra at føle sig alene med sine spørgsmål, til nu, at føle sig omgivet af venner har kun varet godt 24 timer, - dejligt.

Hej BjoernA, Johnhelm, ErlingSj, Finn Guldbæk, Agerbundsen og Den Kedelige tak for invitationer og gode råd, jeg vil meget gerne benytte mig af jeres viden og gæstfrihed når det passer ind i jeres program og i mit.

Finn Guldbæk, Jeg vil prøve at få plads til en meget lille remskive inderst på akslen, indenfor trappeskiven, ellers må det bliver en frekvensomformer.

Og ErlingSj, jeg har nu prøvet at finde ud af at udfylde en brugerprofil, men - men, jeg er s'gu ikke nogen ørn til det her.

Gode hilsner fra

Knastfelt


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 22:18 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Det er sgu ikke svært, klik på "Brugerkontrolpanel" i øverste højre hjørne, og du kan fylde ind hvad du synes er relevant.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2014, 23:14 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 09 okt 2014, 21:53
Indlæg: 17
Geografisk sted: syd/østsjælland, Faxe
Hej Agerbundsen!

Så gik det alligevel, med lidt hjælp, tak.

mvh.
Knastfelt


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 okt 2014, 00:12 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Knastfelt skrev:
Finn Guldbæk, Jeg vil prøve at få plads til en meget lille remskive inderst på akslen, indenfor trappeskiven, ellers må det bliver en frekvensomformer.

Det var nu mig, der kommenterede på det remhjul.
Du kan næppe sætte en skive mere på, men så vidt jeg kan se, er motoren skruet fast på en plade, der er hængslet til benet.
Hvis motoren sidder i aflange huller, kan du løsne den fra pladen, og føre den 15 mm til højre (set på billedet).
Det vil medføre, at motorens lille remhjul nu kommer til at ramme spindlens store. Det giver en lavere hastighed i bunden.
Det vil så også medføre, at det store hjul på motoren ikke længere rammer det lille på spindlen, men i stedet det næstmindste. Det medfører lavere hastighed i toppen.

Finn gav dig rådet om at anskaffe en frekvensomformer. Det er langt den bedste løsning på alt om hastigheder. En frekvensomformer vil give motoren omdrejninger fra omkring 1/5 af det nuværende til lidt over 2 gange. Dine 700 omdr. bliver altså reduceret til 140, mens din nuværende topfart bliver fordoblet.

Samtidig gør en frekvensomformer det muligt at køre i begge retninger, hvilket er en fordel når man sliber.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 okt 2014, 10:00 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 09 okt 2014, 21:53
Indlæg: 17
Geografisk sted: syd/østsjælland, Faxe
Hej ErlingSj.

Undskyld navneforbistringen.

Tak for jeres gode råd. Kileremmen er så lang at jeg sagtens kan blande skivestørrelse, dvs. en str. op og en str. ned, med den nuværende position af motoren. Ved at lade remmen løbe "skævt" har jeg rigtig mange forskellige hastigheder.
Det er, når remmen er på den mindste på motoren og og den største på pinolen, at farten er 700.
Når jeg flytter remmen modsat har jeg 2800 omdr. på pinolen.
Akslen på motoren er lang nok til, at jeg indenfor trappeskiven kan få plads til et lille remhjul det skal bare drejes til i hul og bredde (har drejebænk til metal).
Men du har ret, en omformer er en langt bedre løsning, men jeg har indtryk af at sådan en sjover er ret kostbar.

God weekend

Knastfelt


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 okt 2014, 10:10 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
En - lille ting, men ret væsentlig omkring det at sætte frekvensomformer på en drejebænk. Husk lige at få kontrolleret om husets HFI-RELÆ er i orden til at kunne håndtere en sådan omformer. Det er ikke så længe siden jeg hørte en "grufuld" historie om at det havde været nødvendigt at installere en ny type HFI-Relæ, og det var vist nok ikke særligt billigt. :(

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 okt 2014, 10:28 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 09 okt 2014, 21:53
Indlæg: 17
Geografisk sted: syd/østsjælland, Faxe
Hej BjoernA.
Tak for advarslen, det vil jeg få undersøgt.
Mvh. Knastfelt


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 okt 2014, 10:34 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
BjoernA skrev:
installere en ny type HFI-Relæ

Hvis der er plads i målerskabet koster det omkring 1.000 kr at få sat et PFI relæ op. Da der er tale om usikret strøm ind i relæet, skal der en aut. installatør til den del. Resten af vejen til værkstedet kan (og må) man selv trække, forudsat man gør det korrekt. Men selv med et PFI relæ kan det være problematisk at få strøm på en gammel VLT.
De nyere omformere tror jeg ikke har det problem. Fandt http://www.kattegatteknik.dk/produkter/el-teknik/frekvens-omformere/serie-e2-syn10/, som har en omformer Syn10 til en rimelig pris. Det er nok værd at ringe til dem og høre nærmere.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 okt 2014, 22:51 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 09 okt 2014, 21:53
Indlæg: 17
Geografisk sted: syd/østsjælland, Faxe
Hej ErlingSj.

Tak for linket til omformere.
Det blev dét der afgjorde sagen for denne omgang, min motor er på 2,2 kw og 5,3 til 8,3 A så det er en ordentlig basse.
Motoren er formentlig den der blev brugt dengang bænken fungerede som trykbænk, før min tid.
En frekvensomformer til den, vil koste ml 4 - 6 tusinde kr. det er for meget for nu.

Jeg har i weekenden drejet et lille remhjul til, så det passer på akslen.
Sat fast med skruer og notgang skal det nok blive dér. Det vil give mig en hastighed på ca. 350 omdr. m.
Plus at det giver endnu flere vekselmuligheder

Jeg fornemmer at min motor er rigelig stor til trædrejning, men jeg har ingen viden om, hvad der ville være rimeligt til en bænk i min str.?
Og - med en mindre motor ville omformeren koste langt mindre.

Glæder mig til at komme igang.

Mvh. Knastfelt


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 okt 2014, 08:40 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
Lad du bare motoren sidde på, den gør det godt og har masser af kræfter og moment, og det er lige præcist det alle ønsker sig.

Din løsning med det lille remhjul er rigtig god, og så længe du gider skifte hastighed (og det er ret nemt på din bænk) er det jo ikke et problem.

God fornøjelse, og vis os noget af det du får lavet på bænken.

PS: Check lige om du kan montere en omskifter så den kan køre begge veje rundt. Det vil du være glad for ved pudsning, og det er en simpel ting at installere.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 okt 2014, 12:18 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 11 feb 2009, 20:53
Indlæg: 529
Geografisk sted: Taulov-Fredericia
Jeg har to kramper rkt drejebænke- de er lavet i Horsens og var skabt til professionelle trædrejere. Rigtig god bænk- med en frekvensomformer får du ikke mange nye maskiner der er bedre.
Den mindste motor jeg har haft på, var 1hk- hvilket var nok


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 okt 2014, 20:31 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Flot løsning med det lille hjul.

Jeg har lige i dyre domme anskaffet en 2,2 kW motor til min trykbænk. Gå endelig ikke ned i størrelse, det vil du fortryde den dag du får fundet dig et sæt "bowlsaver" værktøj.

Din bænk er - som Gundtoft skrev - ikke en trykbænk. Det er den alt for spinkel til ;)
Men det er en meget ankerkendt trædrejebænk, som er på fleres ønskeliste, (og den er kraftig nok til at lave mindre trykkeopgaver).

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 okt 2014, 21:01 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 aug 2011, 07:56
Indlæg: 308
Geografisk sted: Albertslund
Hvad er en trykbænk?

_________________
Med venlig hilsen
Lars Linde


Træmand wannabe


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 okt 2014, 21:27 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 09 okt 2014, 21:53
Indlæg: 17
Geografisk sted: syd/østsjælland, Faxe
Tak for alle tilbagemeldinger.

Det er godt at vide at min drejebænk er af et anerkendt mærke og at der stadig kører mange af dem.
Jeg beholder glad og gerne min "monstermotor", den kører da også super fint.

En vendekontakt er en storartet ide som jeg vil installerer snarest.

Nu har jeg fastspændt remhjulet igen og fået reduceret omdrejningerne til 370 omd.m. det må blive ved det indtil videre.

jeg vil selvfølgelig gerne have en omformer men nu skal jeg først lige se om det overhovedet er noget jeg får brug for.
Det tager nok lidt tid før der ligger foto af noget jeg har begået.

Og ErlingSj, hvad er et "bowlsaver"værktøj??

Mvh. Knastfelt


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 okt 2014, 21:33 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Lars:
Man drejer en form af hårdt træ.
Derefter spænder man en relativt tynd, rund metalplade (stål, messing, kobber eller aluminium) op mellem træklodsen og pinolen.
Med en afrundet stålstang indfedtet i en blanding af konsistensfedt og olie, kan man nu trykke den roterende plade ned, så den følger formen.
Det land, du støtter drejestålet på er udskiftet med en lige klods med huller. I hullerne sætter man en stålstang, så det stål man arbejder med har noget at trykke mod. Resten er håndværk og gode muskler.

Pokaler, Lampefødder og i det hele taget runde ting lavet af metalplader kan trykkes op på den måde, man behøver ikke en kæmpe presse.
Jeg har tænkt mig at eksperimentere med bunden af en øl/sodavandsdåse. Sav den af et par cm over bunden. Lav en klods i passende størrelse og pres dåsen til en lysmanchet :)
Den opgave er lille og let nok til at den kan løses på enhver trædrejebænk. Problemet er at få spændt et eller andet fast på landet, man kan støtte mod.

Knastfelt: Jeg har denne udgave: http://www.woodturningvideosplus.com/center-saver.html men der findes flere forskellige løsninger.
Som du kan se huler man en klods ud, så der kan komme en hel serie skåle ud af den. De passer til hinanden i åretegningen.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 okt 2014, 21:58 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 aug 2011, 07:56
Indlæg: 308
Geografisk sted: Albertslund
Hej Erling

Tak for forklaringen angående trykbænken

_________________
Med venlig hilsen
Lars Linde


Træmand wannabe


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 okt 2014, 22:03 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 jan 2008, 20:30
Indlæg: 443
Geografisk sted: Valby
Der er lidt at se på her ...

http://www.onewayeuropa.com/metal_spinning/index.htm

_________________
Jesper Koed

Medlem af klubben NOVA DVR XP


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 okt 2014, 22:32 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Knastfeldt kig her og se Promats udgave af en bowlsaver
i funktion:

http://www.youtube.com/watch?v=5u2Yst1qXpc

Et godt tip er at klikke på "Søg-knappen oppe i øverste,
højre hjørne og skrive det ukendte begreb ind der.

VH,
Lars


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 31 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team