www.woodturning.dk

En lille skål til køkkensalt. Der er lagt mere vægt på ergonomien end på æstetikken. Den skal være relativt bastant, så den inviterer til at blive brugt og giver indtryk af at kunne tåle knubs. Der er ikke nogen konventionel relation mellem den ydre og den indre form. Ydeformen er beregnet til at kunne løftes med fedtede fingre under madlavning - uden at den smutter ud af hånder og spreder al saltet på gulvet - eller værre i gryden. Den indre form er næsten halvkugleformet, så saltet er nemt at få fat i med fingerspidserne i lige nøjagtigt så meget man vil have.

Ca. 12 cm diameter og 6 cm høj. Sødkirsebær, så den bliver betydeligt mørkere efterhånden. Kinesisk træolie, friktionhærdet færdig på drejebænken.

De er ret populære. Jeg hører tit: "Kan du ikke lave sådan én til mig?"

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

den er nydelig
mvh
Flemming

_________________
mvh Flemming

Hvorfor lige kineserolie? Jeg har aldrig selv brugt det, så spørger af ren uvidhed.
Jeg er normalt h-olie disipel

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!

På lager, ikke dyrt, gode erfaringer og pæn overflade og naturprodukt. Det tørres hurtigt ved varme fra klud eller køkkenrulle på bænken. Der kan evt. lægges flere lag på senere om nødvendigt. Det gulner en lille smule, men ikke nær så meget som linolie - og det har ingen betydning på kirsebærtræ. Lugter heller ikke grimt.

50% "tung" olie, 50% vegetabilsk terpentin og lidt tørrelse.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Fin saltkrukke.

Med den store efterspørgsel kan du hurtigt tjene en million - undskyld, lave en million (spåner).
Bjarne

_________________
Ingen dag ved bænken uden at prøve nyt!
- og ingen dag ved bænken uden at bruge det allerede indlærte!

Enhver form for TERPENTIN er - principielt uegnet til fødevarekontakt, OG "tørrelse" er heller ikke velegnet til fødevarekontakt

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Enhver form for HÆRDET overfladebehandling er OK for fødevarekontakt.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Bortset fra "TØRRELSEN" som stadig kan afgives/opløses fra den "Hærdede" overflade. Hvis man undlader at blande tørrelse i blandingen kan man vel nogenlunde slippe afsted med udsagnet - men 100% korrekt er det ikke.

nedenfor er en ganske god beskrivelse at "Sikkativer/tørrelse":

Tørrelser

Mange typer på markedet er baseret på: kobolt, magnesium, calcium og bly. Sikkativ er et farligt produkt til fremskyndelse af oliefarvens tørring fordi:

* Man kan ikke være sikkert på om fabrikanten af oliefarven har tilsat tørrelse eller ej.

* Hvordan styrer man den tilsatte mængde når det drejer sig om procenter.

Tørretiden varierer fra pigment til pigment, også ved tilsætning af sikkativ. En tommelfingerregel er at der ikke bruges mere end 1 - 2% sikkativ. Når du tilsætter mere end 3% er der store chancer for at maleriet får rynker, krakelerer, skaller af eller slet ikke tørrer.

Obs

For store tilsætninger af sikkativ har den stik modsatte virkning: Farvelaget tørrer langsommere eller slet ikke end uden tilsætning af sikkativ.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hæng Dem ikke i petitesser - brug Randers Reb.

Det ville gøre alle overfladebehandlinger med katalytisk acceleration af tørrefunktion til IKKE at være "food safe!!

Det vil sige:

Linoliefernis.
Linoliemaling
Al alifatisk oliemaling
Polyester maling

Så at sige enhver overfladebehandling, som ikke kun tørrer ved fordampning af et opløsningsmiddel.

Polyuretan maling (frigiver isocyanat).
Epoxy går tilsyneladende fri, da de to komponenter ikke afgiver dampe eller er opløselige efter endt reaktion.

Hvis vi så også ser på de ihhhh så grønne såkaldte vandbaserede produkter, så indeholder de flest en "co-solvent", - glykol ester elller glykol ester acetater, som er påvist at have nogle modbydelige hormon forstyrrende effecter i industribrug.

Så pas endelig på at det lille pus ikke gnaver på vægge, døre, møbler eller malet lejetøj i hjemmet.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Når jeg laver saltkar giver jeg indersiden af karret en lille tur med en klud med lidt madolie på. Så ser karret mere færdigt ud. Hvis det er mørkt træ som kan "stå selv" uden overfladebehandling skærer og sliber jeg det så fint som muligt - til sidst med vandslibepapir uden vand. Men det er jo en temperementssag. Jeg bryder mig ikke om at bruge de forskellige slags overfladebehandlinger til emner der skal bruges til fødevarer.

_________________
Hilsener Bent K
"Der er altid noget inde i et stykke træ - det skal bare findes"

hej Jesper,

Du vender just lige den ældgamle diskussion omkring alt det der med "food safe" materialer.jeg har on and off været blandet lidt ind i den diskussion siden 1980'erne, og der er ikke rigtigt dukket nyt op i alle de år. Allerede dengang var det svendske firma BRIO (Legetøj af træ) gevaldigt optaget af at små børn skulle kunne bide i togvognen uden at få f.eks blyforgiftning

Et vigtigt emne er dog "NON VOLATILE CONTENT", som er et udtryk formuleret af FDA (USA), og hvis nogle af de produkter du f.eks refererer til indeholder VOC over visse grænser, Tja, så er de bare ikke "Food safe".

Der findes dog mange produkter som kan anvendes til overfladebehandling af drejede emner (Også f.eks. salatskåle/saltkar) - men for de flestes vedkommende må man bare leve med at de ikke giver en hærdende overflade, men der findes alligevel en del som gør.

(Du har selv navngivet en af dem )

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Undskyld hvis jeg vender tilbage til trådens emne

Kan godt lide din udformning med fokus på funktionen.
Godstykkelsen får karret til at blive stående og tanken
bag grebet til fedtfingrene kunne en del designere lære
lidt af.

VH, Lars

en pæn lille saltbøtte du har kreeret.

For at øge forvirringen (og ignorere den kedelige, seriøse fynbo) vil jeg lige tillægge en ny dimension (nej ikke den 4.).

Jeg er blevet belært af min hustru om at fingrene i saltkarret er forbudt da vi alle dør af bakterieoverførsler som udveksles i saltkarret. Tør slet ikke tænke på overforbruget af salt.
Summa summarum, du bør levere en eller anden øse, skovl, spade eller tilsvarende til at borttransportere saltet fra karret til vores hærgede legemer og andre fødevarer.

Mvh

Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang

Både salt og sukker er konserveringsmidler - dvs. at i visse høje koncentrationer kan bakterier ikke leve i salt eller sukkerlager, og slet ikke på det tørre salt eller sukker. Jeg tror ikke du behøver at være bange for at overføre bakterier via tørt salt.

..............men når du nu HAR nævnt det, så må jeg se om jeg kan fremtrylle Raffans velkendte salt "scoop" på bænken.

Stay tuned...............

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Ville også være ret tryg ved håndholdt salt (DogmeDrys?)
fra skål i betragtning af at der skal noget virkeligt krapyl
af baktusser til ikke bare at overleve (det gør de) i en bunke
salt. Det er jo når de lynformerer sig at vi får problemet.

Heraf netop salt til det mest letfordærvelige kød, nemlig fisk.
Sidste holdbarhedsdato på en pose salt ligger vist også langt ud over min.

VH, Lars

PS: Forresten regner man med, vi har mellem 500 og 1.000 ARTER
af bakterier i kroppen og vi indeholder op mod 10 gange så mange
fremmede celler (bakterier, svampe, vira osv.) som af kroppens egne celler.

Når nu denne tråd er så dejligt rundt omkring mange ting (skønt at der diskuteres så livligt ), vil jeg, som gammel "nørd udi oliernes mystiske verden" gerne lige fortælle lidt om "Tung oil":

1:Tag et kig på Vilkipedia og skriv "tung oil" i søgefeltet, brug evt oversætteren til dansk.

2: Tung Oil har været brugt i generationer, først og fremmest til skibsmalinger, dengang man måtte bruge alle de farlige opløsningsmidler, sikkativer og pigmenter, som er forbudt ved lov i dag. Men de var effektive, og Tung olien var et effektivt opløsningsmiddel/bærestof som jo endda hærder, og er filmdannende.

3: Til vort brug som hobby trædrejer er problemerne få, men ganske væsentlige:

3.1: Man er sædvanligvis nødt til at "fortynde" Tung olien med f.eks terpentin (mineralsk/vegetativt underordnet),
3.1.1 Den udhærdede tung olie film er særdeles ujævn og dermed særdeles svær at polere "jævn" så glans og transparens bliver tilfredsstillende, (med mindre der er fortyndet inden påføring)
3.2 Da tung olien hærder meget langsomt, er det relevant at anvende "Tørrelse"/Sikkativ" til at forkorte hærde tiden, hvilket gør den uinteressant i forhold til emner til fødevare.

4: En væsentlig fordel med Tung Olie er dog at den er særdeles resistent både overfor syre, alkalisk påvirkning og vand, og i forhold til dette "vinder" den stort i forhold til rigtigt mange af de produkter som er tilgængelige på markedet - også div. voks typer.

PS:: Hvis man alligevel ønsker at bruge Tung Oil til sine drejede emner bør man - hvis muligt, sikre sig at det er en kvalitet som kommer fra Asien (Kina eller der omkring), hvorimod den kvalitet som kommer fra Syd Amerika ,efter min mening, ikke er lige så god.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Torben,

Det er jo ikke lige mig med det der pindesnitteri, så det kan du nok gøre meget bedre:



Efter forhåndenværende stumpers princip blev det til en stump eg i passende størrelse. Nok ikke det bedste valg - ......meeeen? Shellak sealer plus polérvoks.



Skålen til venstre blev desværre en 3. sortering. Det var et skønt stykke taks, doneret af en af de venner man skal have flere af. Desværre viste det sig at have ringskøre, så den holder ikke. Midten falder simpelthen ud om ikke så længe. Jeg må se i øjet at resten af den ellers flotte stump på 20 cm diameter bliver til andre småting for at omgå skøren. Slebet til korn 400. Ingen anden overfladebehandling. Om de aromatiske olier i taks så er skadelige for nogen, skal jeg ikke kunne sige.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Om der skal en udveksling over overfladebehandling og dens kemi etc. til, skal vi så ikke få den over i "Finish" sektionen, hvor den måske kan findes igen senere.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Cap't : det er fa------ flot

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

nå vi nu snakker fingersalt og bakterier vil jeg så lige minde om at urinstoffer lever fint i et saltkar. for år tilbage lavede et laboratorium en test af fingersaltkar på restauranter i det københavnske og fandt intet mindre at der var mere end 50 forskellige urinstoffer i en gennemsnitlig københavnsk saltkar. bevares om det er urinsyre eller NaCl så er det altsammen en slags salt. Det giver også smag
velbekomme og godt der kan laves små skeer og saltbøtter.

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!

Så må vi jo lære kokkene at vaske fingre efter urinalbesøg.

Alumni fra Harvard og Yale var tilfældigvis samtidigt på tissehuset. Harvard manden vaskede grundigt hænder efter endt gerning. Yale manden knappede bare op og rettede på slipset. Harvard manden: "På Ha'va'd har vi lært at man skal vaske hænder efter toiletbesøg." Svaret fra Yale: " Vi lærte at lade være med at tisse på fingrene."

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

A propos salt.
Jeg morede mig i sin tid meget over Mik Schack´s hjemmeservice.
Han bruger ofte kun kemisk rent salt til opvaskemaskiner i sin madlavning.
Hans påstand var, at hvis middelhavssalt smagte af mere end salt, måtte det være smagen af ligtorneplaster og mågeklatter.

Hilsen Birger

_________________
PROMAT - Hva´ellers ?

er dette facts eller bare en urban legende ?

(Jeg har også hørt noget lignende, men tvivler på at det er noget det er sant, og at man samtidig kan sprede bakterier gemmen saltet... )

Jeg synes den er rigtig godt tænkt og udført. Et fint eksempel på at et enkelt, funktionelt design også kan være smukt.

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig

fact, jeg skal forsøge om jeg kan finde det.

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!

Det bliver sjovt at se beviset for at urinstoffer "lever".
Det er næsten lige så godt som "Liv på Mars".

ja lever gør de jo så ikke, da urinstoffer ikke er bakterier eller vira. Fortalelse!

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!

Satans!
Nu havde jeg lige håbet på en nyopdagelse!