Rene Hollerup skrev:
Hvor meget sug skal der til for at holde et emne fast er en støvsuger nok ?
mvh
Rene Hollerup
En støvsuger er som sådan nok, men det er ikke alle støvsugere, som kan tåle at køre uden at der strømmer luft gennem slangen, da mange af dem bruger luften til afkøling af motoren.
Hvor lidt eller meget der skal til afhænger af det areal du suger på. En skål med en radius på 5 cm har i runde tal et areal på 5*5*3 eller 75 cm². Det atmosfæriske tryk et 1 kg/cm² eller 1000 mBar så hvis trykket inden i er på 0 mBar presses skålen fast med et tryk på 75 kg.
Man kommer ikke ned på 0 mBar med noget af det pumpegrej vi almindelige mennesker har adgang til, men omkring 3-400 mBar burde let kunne opnås. Det giver så et tryk på 6-700 mBar eller 0,6 til 0,7 kg/cm² = 45-52 kg i eksemplet.
En skål med den dobbelte diameter har et fire gange så stort areal, og den fastholdes derfor med et fire gange så højt tryk.
Den kraft du kommer med, når du drejer, afhænger af hvor langt fra centrum du drejer. Det kan sammenlignes med en vippe: jo længere ude man trykker jo mindre tryk skal der til for at vippen bevæger sig nedad.
Der er med andre ord ikke lige et generelt svar på dit spørgsmål, men forhåbentlig giver det her dig en ide om det.
(jeg bruger her værdien 3 som phi, det er tæt nok til eksemplets runde tal).