www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 09 aug 2026, 08:09

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 21 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 24 maj 2014, 19:40 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 04 jan 2014, 08:13
Indlæg: 17
Geografisk sted: Aarhus
Hej alle
Jeg har sat variabel hastighed i drejebænken.
Ved ganske lav hastighed er der en mislyd. Hør den på denne video: http://youtu.be/6sRaKKNXZ6w
Jeg har skiftet lejer, så det er ikke det. Jeg synes at kunne høre, at lyden kommer nede fra motoren, men den er helt ny.
Jeg har rykket remskiven lidt ud igen, så den går helt sikkert ikke på motoren.
Så snart man kører lidt op i fart, stopper lyden.
Kan nogen komme med et forslag til, hvad det mon kan være?

Se i øvrigt mine to grovdrejninger på billedet. Den store er en skål i bøg, og den anden er i japansk kirsebær.
Jeg har hverken anchorseal eller paraffin, så jeg fandt noget laksefarvet maling og håber på det bedste.

Go weekend
Søren


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 maj 2014, 20:01 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 12 nov 2012, 22:15
Indlæg: 233
Geografisk sted: Syvveje, djursland
Du kan bare bruge alm. Snedkerlim og nøjes med at smøre det på hvor årerne går ud af træet. I min optik er det "overkill" at smøre dem helt ind.

Parafin og anchorseal bruges i min optik kun til endeforsejling af flækkede stammer eller opskårne stykker. Jeg bruger selv tung Oil til endeforsejling.

Med hensyn til mislyden er jeg blank.

Mvh

FT Cocker/Peter


Senest rettet af FT Cocker 24 maj 2014, 20:04, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 maj 2014, 20:02 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 nov 2010, 15:10
Indlæg: 371
Geografisk sted: Randers
Hej,

Ja, der er noget der går på et eller andet sted.

Hvad siger motoren ved lav hastighed, hvis du ikke har rem på?
Er der så lyd? hvis ja skal du finde fejlen i motoren.

Har du prøvet at dreje hovedakslen med hånden, kan du mærke eller høre noget der?

Jeg har også en Union og har aldrig hørt den lyd!

Med venlig hilsen
Niels

_________________
Svære ting vil altid virke umulige, indtil de er gjort!
Her flyver spånerne fra enten en Vicmarc eller Union Graduate
http://www.traeknuden.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 maj 2014, 20:47 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Det lyder som om et eller begge remhjul sidder løst på akslen. Det kan du mærke med hænderne på spindlen, på motoren kan du måske stikke en skruetrækker ind i den modsatte ende, og derefter mærke om remhjulet sidder fast. Begge øvelser selv sagt med motoren stoppet ;)
Er der nogle skruer i remhjulene, kan du jo starte med at sikre dig at de er i orden og spændt.

Lige i de første sekunder i starten hvor du kører langsomt kan man se, at det øverste remhjul sidder meget tæt på huset og at det slår en smule. Det kan være snavs, der snyder visuelt, men hvis der er en skævhed kan det være den, der lige kan ramme huset, når der køres langsomt. Af med remmen og mærk efter om du kan presse akslen, så remhjulet kommer til at ramme indersiden af huset. Samtidigt kan du jo så kontrollere, at remhjulet ikke kan vrikkes hverken på langs eller tværs af spindlen.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 maj 2014, 21:31 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 21 sep 2008, 16:10
Indlæg: 278
Geografisk sted: Ballerup
Det er lidt svært at stedfæste lyden ud fra en video, men det er da bedre end en verbal beskrivelse, så jeg vover at give et bud.
Det lyder som noget støder imod et eller andet sted. Jeg mener det er i takt med omdrejningen på motoren, men det må du efterprøve.
Prøv at afmontere kileremmen og kør med motoren, alternativt drej den pr. håndkraft. Så vidt jeg husker er motoren på en Union Graduate en normmotor, så jeg vover det gæt, at ventilatoren slår imod skærmen. prøv at afmontere skærmen og hør om lyden forsvinder.
Hilsen Erling_J


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 maj 2014, 07:36 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 feb 2008, 12:50
Indlæg: 621
Geografisk sted: Elling/Frederikshavn
Hej Søren. Hvor bor du henne i verden. Måske er der en her på forum i nærheden der kan hjælpe. Det lyder som andre har skrevet som om noget slæber på et sted. Jeg syntes at der måske er forskel på lyden når remmen er monteret i yderste rille og i inderste rille. har du prøvet at køre med slap rem for at høre om der er en forskel der?

_________________
Hilsener Bent K
"Der er altid noget inde i et stykke træ - det skal bare findes"


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 maj 2014, 09:19 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 04 jan 2014, 08:13
Indlæg: 17
Geografisk sted: Aarhus
Tak for alle jeres bud.
Jeg vil lægge hovedet på blokken og sige, at det ikke er ved spindlen. Jeg har lige skiftet begge lejer og haft den skilt ad og renset. Remskiven på spindlen kan kun sidde på den ene måde.
Lyden er der ikke, når motoren kører uden rem.
Og det er rigtigt observeret, at lyden er værst, når remmen går i yderste rille på remskiven.
Ligeså er det korrekt observeret, at lyden følger omdrejningstallet på motoren. Derfor kan jeg i kraft af gearingen være rimeligt sikker på, at det er ved motoren og ikke ved spindlen, lyden opstår.
Det er ny motor fra newton tesla, som laver variable drive packages til Graduate bænken.
Erling, kan du fortælle mere om ventilatorremmen? Skal jeg skille motoren ad - tage kappen af og se, om noget kører ujævnt?
Jeg bor i Aarhus, og bænken står på Helgenæs.
Selvfølgelige skal jeg da lige efterspænde skruen til remskriven på motorens aksel...det kunne godt nok være dumt, hvis det bare var det.
Når man kører uden rem, er der dog en del resonans i hele maskinen ved forskellige omdrejninger, når man langsomt kører motoren op i hastighed.
Og tak til Peter for tippet med snedkerlim :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 maj 2014, 15:05 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 21 sep 2008, 16:10
Indlæg: 278
Geografisk sted: Ballerup
Hej Søren!
Der er ikke nogen ventilatorrem på motoren.
Ventilatoren sidder på en kort akseltap modsat den tap, du tager kraften fra.
Jeg har "lånt" et billede fra en motorleverandør, det ligger her:

http://www.fabrika.dk/wp-content/upload ... Motors.jpg

Til højre på billedet kan du se en skærm, den dækker over en ventilator, oftest i aluminium, en af vingerne kan være bøjet og slår mod skærmen, eller skærmen kan have en bule.
Skærmen sidder med 4 små skruer.
Jeg forstår ikke, at lyden ikke er der, når du drejer pr. håndkraft.
Er der slør aksialt eller radialt i motoren ( på langs eller på tværs af akslen), prøv om du kan fremprovokere lyden ved at skubbe i forskellig retning, mens du drejer den med hånden.
Kom tilbage, hvis der er noget som er uklart.
Hilsen Erling_J


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 maj 2014, 15:30 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 04 jan 2014, 08:13
Indlæg: 17
Geografisk sted: Aarhus
Hej Erling
Her er et billede af en motor, som er magen til visuelt.
Jeg tager over og skiller den ad i den kommende forlængede weekend.
vh
Søren


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 maj 2014, 17:26 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 feb 2008, 12:50
Indlæg: 621
Geografisk sted: Elling/Frederikshavn
Hej Søren.
Jeg lægger mærke til at du skriver: "Lyden er der ikke, når motoren kører uden rem". Det får mig til at tænke på at fejlen måske skal findes i den ende af remmen hvor motoren ikke er. Jeg bemærker et der sidder en smørenippel ved den øverste remskive, og jeg vover at spørge om der er blevet smurt her :)

_________________
Hilsener Bent K
"Der er altid noget inde i et stykke træ - det skal bare findes"


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 maj 2014, 17:59 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 04 jan 2014, 08:13
Indlæg: 17
Geografisk sted: Aarhus
Der er nye, forseglede SKF-lejer i maskinen. De skal ikke smøres. Lyden kommer hver gang, motoren kører en omgang ved lave omdrejninger. Den kommer helt sikkert ikke, når spindlen kører en omgang (der er gearing på, så de følges ikke ad). Den siger mindre i toppen nu, end den gjorde, før jeg skiftede lejerne, og lyden var der også før.
Næste trin er at åbne motoren og se efter ventilatoren, som Erling skriver om.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 maj 2014, 19:53 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 feb 2008, 12:50
Indlæg: 621
Geografisk sted: Elling/Frederikshavn
Alt i orden Søren. Jeg er spændt på at høre om hvad du finder når motordækslet afmonteres. Tag gerne nogle billeder :)

_________________
Hilsener Bent K
"Der er altid noget inde i et stykke træ - det skal bare findes"


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 maj 2014, 20:20 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 21 sep 2008, 16:10
Indlæg: 278
Geografisk sted: Ballerup
Hej Søren!
Jeg blev noget forbløffet, da jeg så billedet af din motor, eller en der ligner.
Den motor, jeg har forventet, er lukket, den kan være drypvandstæt, og den køles ved at luft blæses uden om den.
Den du viser er ventileret, d. v. s. luft blæses eller suges gennem motoren med det skidt, som følger med luften, det er ikke en type, jeg ville vælge til brug ved træ-bearbejdning.
Ventilatoren sidder inde i motoren, og du bliver nødt til at skille den mere eller mindre ad.
Se så også efter om der sidder et eller andet fremmedlegeme i den.

Hilsen Erling_J


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 maj 2014, 20:31 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 21 dec 2013, 00:19
Indlæg: 378
Geografisk sted: Bjerringbro - Det mørke midtjylland
Soren8000 skrev:
Der er nye, forseglede SKF-lejer i maskinen. De skal ikke smøres. Lyden kommer hver gang, motoren kører en omgang ved lave omdrejninger. Den kommer helt sikkert ikke, når spindlen kører en omgang (der er gearing på, så de følges ikke ad). Den siger mindre i toppen nu, end den gjorde, før jeg skiftede lejerne, og lyden var der også før.
Næste trin er at åbne motoren og se efter ventilatoren, som Erling skriver om.



Hvilken type lejer har du købt?
har kigget efter størrelsen på nettet, men har ikke fundet hvilke størrelse man skal bruge.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 maj 2014, 22:14 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Hvis du følger Erling_J's forslag og skiller den ad, kan det meget let være at du finder fejlen inden du når ind til lejerne.

Ellers står det typisk på lejerne hvilke mål de holder.

Med en digital skydelærer der kan vise metrisk- og tommemål er det relativt let at finde målet på akslen og lejets yderside. Det vil være et pænt tal enten i mm eller i tommemål, men ikke begge dele.

I mine ører ligner det ikke lyden fra et ødelagt leje, langt mere som noget, der støder på når motoren roterer.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 maj 2014, 01:25 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 21 dec 2013, 00:19
Indlæg: 378
Geografisk sted: Bjerringbro - Det mørke midtjylland
xang1972 skrev:
Soren8000 skrev:
Der er nye, forseglede SKF-lejer i maskinen. De skal ikke smøres. Lyden kommer hver gang, motoren kører en omgang ved lave omdrejninger. Den kommer helt sikkert ikke, når spindlen kører en omgang (der er gearing på, så de følges ikke ad). Den siger mindre i toppen nu, end den gjorde, før jeg skiftede lejerne, og lyden var der også før.
Næste trin er at åbne motoren og se efter ventilatoren, som Erling skriver om.



Hvilken type lejer har du købt?
har kigget efter størrelsen på nettet, men har ikke fundet hvilke størrelse man skal bruge.



Efter lidet mere roden rundt fandt jeg størrelsen på lejerne, uden at skulle skille bænken ad først..
Headstock 6208 2ZZ C3
Tail stock 6010 2ZZ C3
Og nu kan de så købes til ~200 kr, istedet for +400 i UK ved en af de to forretninger der sælger union graduate spares..


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jun 2014, 17:55 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 04 jan 2014, 08:13
Indlæg: 17
Geografisk sted: Aarhus
Undskyld!
Nu har jeg sat hak i "Giv mig besked ved besvarelse".
Godt du fandt lejernes størrelse. Jeg har købt SKF-lejer, de skulle være gode.
Jeg har ikke haft lejlighed til at skille motoren ad endnu, men det skal da prøves.
Jeg kan nu bistå med min erfaring i både installation af variabel hastighed og skift af lejer på Union Graduate.
Det er ikke så svært, det er bare starte i den ene ende...
VH
Søren


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 mar 2015, 12:33 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 21 dec 2013, 00:19
Indlæg: 378
Geografisk sted: Bjerringbro - Det mørke midtjylland
forsvandt lyden ?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 mar 2015, 18:52 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 04 jan 2014, 08:13
Indlæg: 17
Geografisk sted: Aarhus
Nej.
Vi har kørt en del med bænken, og det er hverken blevet værre eller bedre.
Jeg kommer ikke i sommerhuset så ofte på denne årstid, så jeg får heller ikke gjort noget ved det, med mindre det bliver værre.

VH
Søren


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 mar 2015, 19:13 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 okt 2014, 20:00
Indlæg: 144
Geografisk sted: Ebdrup- et sted midt på Djursland
Hej.
Hvad er frekvensen ved laveste hastighed. Jeg har erfaring for et motoren "snakker" ved frekvenser under 10- 15 Hz.

_________________
Vh
Birger


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 mar 2015, 20:21 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 28 dec 2011, 13:25
Indlæg: 132
Geografisk sted: Blære, Års
Et bud kunne også være at noten er kommet for langt ind og rører ved motor flangen !

_________________
Med venlig hilsen
Kent Kannegaard

Drejer på Jet JWL-1642


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 21 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team