Forhåbentlig er der nogen af alle Jer gode mennesker, som kan hjælpe mig.
Til næste skoleår har vi udvidet undervisningen på vores hovedfagshold, så vi kan tage på en inspirationstur - også gerne til udlandet.
Mit "problem" består i, at jeg har 2 forskellige hold; et Snedkeri- og et Drejekunsthold, og jeg skal finde mulige besøgssteder, som på en eller anden måde kan have relevans for begge hold.
Uden at have undersøgt noget endnu, har jeg tænkt på Sæterglenten i Sverige + ?, syd-/midtengland m diverse drejere, Home of Woodturning, værktøjsfremstilling i Sheffield ? og at der måske kunne være muligheder i den tidligere østblok med små- eller mellemstore virksomheder, som stadig fungerer på håndværksmæssig baggrund.
Jeg hører meget gerne fra de af Jer, som har besøgt sådanne steder, eller som kender nogen, som har gjort noget lignende.
I skal ikke spekulere på transport, indkvartering eller forplejning - det skal jeg finde ud af efterfølgende - "blot" ideer til interessante steder at besøge og få inspiration fra.
I håb om en masse tilbagemeldinger - vh
Nils Frederiksen
www.nf-woodcraft.dk