www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 09 aug 2026, 10:54

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16 nov 2013, 16:28 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 sep 2011, 21:59
Indlæg: 331
Geografisk sted: Østjylland; Randers
Hej på forum.
Har fået fat på en gammel 380v bænk og har fået en frekvensomformer koblet på.
Nu er jeg ikke nogen ørn til el, så hellere spørge først. :oops: :oops:
Vil gerne have størst muligt moment samtidigt med et fornuftigt område med omdrejninger. :lol:
Men det er nok ikke muligt? Motoren er "kun" på 0.55 kW. 1400 r.p.m.
Det hele er forbundet og kan reguleres, men jeg savner moment ved lave omdrejninger.
Hvad vil I anbefale mht. udveksling og Hz?
Frekvensomformeren kan jo levere mere en 50 Hz, men hvad kan motoren holde til?
Har søgt vidt og bredt, og der er delte meninger om at køre over 60Hz...

_________________
De bedste hilsner

Allan Mogensen

"If you do it right, it will last forever."


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 nov 2013, 17:01 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Du skal have gearet længere ned.
Mindste frekvens hvis du belaster af betydning: 20 Hz
Største helt sikre: 120 Hz

20Hz fordi motoren køler dårligere ved lave hastigheder. Den har kun sin egen ventilator til at skubbe luft ind forbi de ædlere dele.
Du kan sagtens køre langsommere, hvis du ikke belaster emnet, fx. fordi du svider med en flamme, sliber med en boremaskine eller sprøjtemaler.

120 Hz fordi den motor uden tvivl også findes i en 2800 omdr. version med samme tykkelse aksel, og derfor også de samme lejer. Den findes uden tvivl også til 60 Hz, og så er vi oppe på de 120 Hz.

Under og over de frekvenser ligner dovenskab, skift remmen på remhjulene i stedet og tag den derfra.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 nov 2013, 20:02 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 09 sep 2010, 11:21
Indlæg: 1390
Geografisk sted: Kongens Lyngby
På min bænk sidder en 1500W 950RPM motor. Den kører fint fra 6-180Hz, hvilket med min gearing giver 50-1500RPM
Har kørt med denne opsætning 5-6år, uden problemer med varme eller lejer.

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.


Senest rettet af Finn Guldbaek 17 nov 2013, 16:07, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 nov 2013, 20:54 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 nov 2010, 15:10
Indlæg: 371
Geografisk sted: Randers
Hej Allan,

Enig med ErlingSj omkring indstillinger af Hz for motoren.
Især de lave frekvenser kan være et problem for motoren ved længere tids kørsel.

På nogle frevensomformere kan man øge momentet ved lave omdrejninger, men der må du se i manualen.
Min gamle bænk har jeg forsynet med en frekvensomformer men beholdt muligheden for at skifte remskive. Når der skal drejes store emner geares der ned på remskiven og der kan drejes med tilpas frekvens på motoren.

Afhængig af maks. Diameter på din drejebænk skal du måske overveje størrelsen af motoren, 0,55 kW er måske i underkanten.

Jeg vil foreslå at du finder en manual på frekvensomformeren, prøv at Google navn og type, det plejer at give resultat.

Held og lykke med projektet.

Med venlig hilsen
Niels

_________________
Svære ting vil altid virke umulige, indtil de er gjort!
Her flyver spånerne fra enten en Vicmarc eller Union Graduate
http://www.traeknuden.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 nov 2013, 21:38 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 sep 2011, 21:59
Indlæg: 331
Geografisk sted: Østjylland; Randers
Hej Alle,
Tak for hurtig respons.
Har ændret på gearingen og prøvet at give den lidt gas.
Skal vist justere lidt mere, men det fungerer bedre nu.
Har dog ikke haft en klump spændt op endnu, så det er ikke helt på plads.
Men det kommer. Syntes dog at fornemme lidt for mange vibrationer omkring 100 Hz.
Har en manual og har justeret både acceleration og stoptid mv. Overvejer dog noget mere smart ekstern betjening til det, og har hørt på noget ved et firma i England.
Skulle dog være sikker på at det hele kører som det skal før jeg køber mere.

_________________
De bedste hilsner

Allan Mogensen

"If you do it right, it will last forever."


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 nov 2013, 14:45 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Finn Guldbaek skrev:
950RMP fra 6-180Hz

Finn du skriver det samme som jeg gør.
Din motor har tre sæt viklinger, derfor de 950 rpm.
Når du kører 180 Hz svarer det til et omdrejningstal på 2850 rpm.
De 6 Hz du kan starte på svarer til 18 Hz på en motor med 1 sæt viklinger (den der løber små 3.000 rpm), eller 12 Hz på en med 2 sæt viklinger (den type allmog123 og jeg kører med). Min motor starter først med at rotere ved 9 Hz, og en bænksliber vil næppe komme i gang ved under 15 Hz).
Du holder dig med andre ord inden for det område, som lejerne i motoren er designet til at kunne tåle.

50 Hz = 50 svingninger * 60 sekunder = 3000 svingninger/minut
60 Hz = 60 svingninger * 60 sekunder = 3600 svingninger/minut

En motor har aksel og lejer, der er designet så den kan klare at køre med 3600 rpm. med den belastning den nu en gang er bygget til. Det er den, fordi producenten så kan designe motorhus, aksel og lejer så de passer til alle typer omdrejninger på motorer med samme effekt (min påstand).

Med det på plads kan man bygge motorer med 1-8 sæt viklinger. De har en teoretisk hastighed ved 50 Hz (60 Hz) på
1: 3000 (3600),
2: 1500 (1800),
3: 1000 (1300),
4: 750 (900),
6: 500 (650),
8: 375 (325)
(jeg har aldrig set motorer med 5 eller 7 sæt viklinger).
Hvis man ikke vil overstige det motoren med sikkerhed kan klare, giver det så en maksimal frekvens på
1: 60 Hz
2: 120 Hz
3: 180 Hz
4: 240 Hz
6: 360 Hz
8: 480 Hz
til de forskellige motortyper.

Når allmog123 skriver, at han har fundet forskellige svar på hvor høj frekvensen må skrues op til, kan det skyldes, at de, der svarer, ikke husker at oplyse deres motors nominelle omdrejningstal. Uden den oplysning er svaret i bedste fald vildledende, i værste ødelæggende.

Det rigtige og forsvarlige svar er: Du kan skrue op for frekvensen indtil din motor roterer med 3600 rpm.
Det var jo egentlig også det svar vi begge gav, men dit svar kan ikke bruges direkte på andet end motorer med ca. 1000 rpm, og mit kun til motorer på ca 1500 rpm.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jan 2014, 00:19 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 21 dec 2013, 00:19
Indlæg: 378
Geografisk sted: Bjerringbro - Det mørke midtjylland
nu ved jeg ikke hvilken fq du har monteret på bænken, men på nogle FQ'er kan man indstille boost og switch frekvens, begge kan bruges til at sikre at man har meget moment når man kørrer med lave omdrejninger ...


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jan 2014, 10:14 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
prøv lige at søg på Google : Frekvensomformer - og der kommer nogle interessante sider op, bla. en "lærebog" fra Danfoss som ligger som pdf-fil. Den er bare på 176 sider så der er noget at gå i gang med hvis man syntes ;)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team