www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 09 aug 2026, 10:46

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Bænksliber
Indlæg: 04 sep 2013, 11:43 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 12 okt 2012, 23:40
Indlæg: 4
Geografisk sted: Østjylland
Hej Forum.

Til slibning af drejerør og andet har jeg en 125mm bænksliber, men de to slibesten er klar til udskiftning. Nu er mit spørgsmål, skal jeg anskaffe mig en større eller blot udskifte de to slibesten?
Hvilken jig til slibning af drejerør vil i anbefale mig at købe?
Ved ikke om der tidligere er svaret på tilsvarende.
Mvh J.V.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 sep 2013, 08:34 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Hej J.V.,

Det er et meget godt spørgsmål, som nok ikke har et entydigt svar.

En 125 mm bænksliber er nok ikke det bedst for drejerør, da der bliver lidt for meget hulning på dem. 150 mm er bedre, og 200 mm meget bedre. 200 mm 1500 o/m er nok det ideelle, men ikke til at finde blandt de prisbillige. Du har brug for korn 80 till 120 for slibning. Norton 3X er gode.

En ny bænksliber vil nok have de grå, grove slibesten monteret, så de bør skiftes ud til hvide eller blå slibesten, beregnede til at slibe HS stål - så allerede dér er der en ekstra omkostning.

Jeg er personlig ikke til vådslibning, men der er mange som foretrækker en Tormek eller den billigere Scheppach kopi. der er nok nogen som kommer med bud på hvorfor de er bedre.

Det er meget langt ude på prisskalaen, men jeg overvejer at skifte en af mine gamle, slidte Norton sten ud med en CBN (Cubic Boron Nitride) sten, som har fået ekstremt gode anbefalinger i USA.

Oneways Wolverine Jig er nok den mest anerkendte jig til slibning - men den kan laves i træ med lidt snilde.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 sep 2013, 13:05 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Agerbundsen skrev:
200 mm 1500 o/m

Mener du mon ikke 2800 - 2950 omdrejninger?

J.V.: 150 og 200 mm sten kan bruges til de når samme lille størrelse (så lille, så de laver for meget hulning). Det er derfor billigere i slibesten at købe en 200 mm sliber - den holder meget meget længere tid.
De kan alle sammen snurre rundt, men kig grundigt på hvor meget eller lidt man kan indstille landet. Det skal både kunne følge med ind når stenen slides mindre og vippes i den vinkel, du har brug for.
Til slibning af skær er motorstørrelsen uden betydning. Presser du en 380W motor så omdrejningerne falder, så trykker du alligevel for hårdt.
Brug den lille 125 mm sliber til grovslibning, evt. med en ny, grov slibesten (hvis ellers pladsen tillader det).

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 sep 2013, 13:32 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 19 nov 2009, 14:32
Indlæg: 1737
Geografisk sted: Fjelsø, Vesthimmerland
Jeg er mest til vådsliber og vil gerne anbefale Scheppach's, som er til at få hos Harald Nyborg for 598,- (best. nr. 2102)og så købe en Tormek jig, eks. hos Dorch & Danola http://dorchdanola-netbutik.dk/product/ ... -185-4450/ til 395,- samt en vinkelmåler http://dorchdanola-netbutik.dk/product/ ... -100-4474/ til 125,-
Det bliver godt nok lidt over 1000 kr., men skal du ud og købe to nye sten plus en jig til din bestående bænksliber, som samtidig kører alt for hurtigt (IMO), så kommer du nok der op alligevel.
Jeg bruger selv ovenstående og er vældig glad og tilfreds med det.
Jeg har dog købt mine jigs hos http://www.axminster.co.uk , hvor jeg handler meget, men de kan godt nok ikke hamle op med de priser, som D&D fører i øjeblikket på Tormegs ting (tilbud)

Der er for øvrigt masser af tråde her på forum om vådsliber vs. tørsliber, slibejigs m.m.

_________________
Med venlig hilsen

Kai Ingemann

Der står Axminster AWVSWL 1200 på min drejebænk :-)
https://www.facebook.com/kai.i.kristiansen


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 sep 2013, 14:33 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
ErlingSj skrev:
Agerbundsen skrev:
200 mm 1500 o/m

Mener du mon ikke 2800 - 2950 omdrejninger?


Næhhhh, Erling, det er skam 1500 o/m synkront, altså en fire-polet motor, som nok i realiteten kører omkring de 1450. I United Bluff, hvor en to-polet motor synkront kører 3600 o/m er det bedste til drejejern at bruge en fire-polet motor, som så kører lidt under de 1800 o/m. Du må huske at jeg stadig har en del maskiner, som var født til at køre på 60 Hertz - og oven i købet nogle på 115 Volt. Rundsav, spånsuger, afretter og tykkelseshøvl kører alle 20% for langsomt, men det virker meget godt. Da nogle af dem kommer til at køre samtidigt, er de alle monteret med tre-fasede stik, selvom de kun bruger én fase. Stikpropperne er forbundet så de tager forskellige faser, så de kan køre på én 16 A tre-faset gruppe. Rundsaven har sin egen 20 A gruppe.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 sep 2013, 22:28 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 12 okt 2012, 23:40
Indlæg: 4
Geografisk sted: Østjylland
Hej og tak for jeres tilbagemeldinger vedr. Bænksliber.
Jeg vil overveje at skifte til vådslibning og derfor tildels følge kaj's anbefalinger.
Dejligt, at der altid er villige drejere som står klar med råd og vejledning.

Mvh. J.V.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team