|
Når så mange el-apparater er til 230 v skyldes det nok, at det har alle installeret. Det ideelle til motordrift er 3x400v, altså 3 faser, det giver jævn belastning af nettet, og den laveste strømstyrke (ampere), Ang. Spænding, så er de 400 volt spændingen mellem faserne, spændingen mellem fase og nul er 230 v, og asynkron motorer (det hedder de) kan principielt køre på 3x230 v, og ved kunstgreb (v.h.a. en kondensator) kan man forskyde en fase 90 grader så motoren kan køre på denne strøm, men virkningsgraden bliver ringere, og al strømmen skal tages fra en fase, d.v.s. kravet til strømstyrken skal være over 5x så stort som ved 3x400 v (3x for en fase x400/230 for lavere spænding x en slat for dårligere virkningsgrad) . Hvis motoren er af en vis størrelse vil kravet til strømstyrken sætte en grænse for mulighederne for at køre på 230v. Snak med din elektriker om hvor stor en motor din installation kan trække, jeg vil mene, at 1½ til måske 2 HP skulle kunne lade sig gøre.
Med hensyn til 400 v i husholdnindsmaskiner, så havde vi, da vi boede i Risskov, et oliefyr, som var til 3x400 v, men det lavede montøren om til 1x230 v, og begrundelsen var, at motoren kunne brænde sammen, hvis 1 sikring sprang, og motoren kørte videre på 2 faser, småmotorer er normalt ikke sikret med motorværn, kun alm sikringer, det kan også være medvirkende til at man ikke mere kan få 300v vaskemaskiner. Venlig hilsen erling_j
|