|
Fra Ingeniørens hjemmeside.
Trist - først Elm, så Ask og nu Kastanietræet.
Bakteriekræft slår danske kastanjetræer ihjel
Såkaldt bakteriekræft, der har ramt halvdelen af hestekastanjerne i det sydøstlige England, er nu gået til angreb på danske træer. De kan ikke overleve sygdommen. Af Sanne Wittrup 8. aug 2013 kl. 05:40
Store hestekastanjetræer står nøgne og triste trods forår og sommer flere steder i Danmark. De er højst sandsynligt ramt af en ny sygdom, som hedder Pseudomonas Syringae pv. Aesculi – på dansk kaldet bakteriekræft.
Sygdommen giver barken mørke pletter og får stammen til at lække en slags slim. Træet kan ikke overleve sygdommen.
Ifølge seniorrådgiver Iben M. Thomsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet er bakteriekræft ikke officielt konstateret til Danmark, men hun er ret sikker på, at den er her og allerede har angrebet en del hestekastanjetræer.
»I år har jeg fået flere og flere meldinger om kastanjetræer, der er syge, og her er mit bedste gæt er, at det er bakteriekræften, der er på spil,« siger hun.
Kastanjetræ, der er angrebet af bakteriekræft
Kastanjetræerne med grimt og trist løv kan dog også skyldes den såkaldte minér-møl eller salt- og tørkeskader, men i de tilfælde ser man ikke pletter og slim, eller at træerne helt taber bladene og dør. Angriber kun hestekastanjer
Iben M. Thomsen forklarer, at sygdommen – som kun angriber hestekastanjen og både den hvide og den røde – også er observeret i Frankrig, Holland og England. Ifølge en britisk opgørelse har den ramt halvdelen af hestekastanjerne i det sydøstlige England.
»Vi forventer, at bakteriekræften breder sig, og det er træls, at kastanjerne nu får en ekstra sygdom at slås med oven i minérmøllene, som dog ikke medfører træets død,« siger hun.
Iben M. Thomsen tilføjer, at man endnu har ret få erfaringer med, hvor hurtigt sygdommen slår træerne i ihjel, så hun råder til, at man bare lader kastanjetræerne stå, så længe man synes, de er pæne:
»Ellers må man fælde træerne og plante noget andet. Jeg synes ikke, man skal fare ud og fælde de syge træer – måske bortset fra få syge træer i en ellers rask kastanje-allé, så man undgår smitte af de raske træer,« siger hun.
Sygdommen kommer som nævnt fra udlandet, men man ved ikke så meget om, hvordan den spredes. Lokalt sker det formentlig med vand, insekter, beskæring og smittede plantedele, herunder bark.
Smitte over større afstande, inklusive introduktion af sygdommen i Europa, er sandsynligvis sket via import af smittede, men symptomløse prydtræer. Beskæring kan sprede sygdommen
Ifølge Iben M. Thomsen kan beskæring af syge træer overføre smitte til raske træer, hvis man ikke rengør redskaberne bagefter, ligesom flis fra syge træer ikke må bruges til afdækning.
Denne specielle variation af bakterien kan ikke smitte andre træsorter.
Naturstyrelsen kender ikke til problemet. Da kastanjen ikke er et oprindeligt dansk træ, har man som myndighed heller ikke forpligtigelse til at beskytte kastanjen, oplyser styrelsens pressekontakt.
_________________ Svære ting vil altid virke umulige, indtil de er gjort!Her flyver spånerne fra enten en Vicmarc eller Union Graduate http://www.traeknuden.dk
|