www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 19 aug 2026, 21:18

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 14 jul 2013, 12:01 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 nov 2010, 12:21
Indlæg: 535
Geografisk sted: Ringsted
For en del tid siden fik jeg nogle planker thuja af Stig. Det var meningen de skulle anvendes til lister til drivhuset. Meen, drivhuset er ert "helvede" af trykimprægneret træ, så jeg syntes ikke rigtig de hørte hjemme der.

Heldigvis viste det sig at fyldningen i havedøren havde set sin bedste tid, så her var et oplagt emne.

Thuja, et træ som jeg hidtil kun har set på rod og altså ikke havde noget praktisk kendskab til. Det skulle snart ændre sig. Lad mig lige vise det endelige resultat.

Vedhæftet fil:
DSCF1591v4 (2).JPG


Men jeg skulle en del fejltagelser igennem inden jeg nåede så langt.

Vedhæftet fil:
DSCF0793v2.JPG


Det så eller lovende ud da en planke kom i værkstedet. Jeg ville skære op i passende længder og så kløve i passende tykkelser. Jeg mente jeg kunne kløve så jeg fik tre skiver af passende tykkelse ud af hver. Det var helt klart en fejltagelse. Jeg fik tre skiver ud af det og de var allesammen for tynde til formålet. Når først de var blevet rettet af ville der ikke være megen materialetykkelse tilbage. Så hele den ene planke er stort set gået til spilde. Det var godt nok nedtur.

Der var ikke andet at gøre end at begynde forfra med en ny planke og en del erfaring mere med i bagagen. Det lykkedes i denne omgang at få brugbare brædder ud af det og de blev også limet sammen, så der kom en passende plade ud af det. Lidt forsøg og opmåling med fræserjernet måtte der også til:

Vedhæftet fil:
DSCF0804v2.JPG


Så var det bare at se om fræseren kunne levere en nogenlunde acceptabelt resultat.

Vedhæftet fil:
DSCF1583 (2)v2.JPG


Dette var et acceptabelt resultat, selv om endetræet var lidt groft. Så den omhyggeligt sammenlimede plade blev fræset; først på ende træet og derefter på langs. Den sidste finish skulle laves og jeg forsøgte at høvle med en håndhøvl, men det blev ikke helt vellykket. Der blev for mange oprifter, så jeg valgte at pudse med båndsliberen. Dette skulle vise sig heller ikke at være uden problemer. Overfladen blev rigtig fin, men der var en egenskab ved træet, som jeg endu ikke havde opdaget.

Vedhæftet fil:
DSCF1592 (2)v2.JPG


Thuja er meget let og meget stift på langs af årene, som billedet tydeligt viser. Men på tværs af årene er det meget bøjeligt:

Vedhæftet fil:
DSCF1593 (2)v2.JPG


Noget jeg ikke helt var opmærksom på, da jeg pudsede overfladen. Jeg havde spændt fyldningen i høvlebænken så årene lå på langs af bænken og det vil sige at en del af pladen ikke var understøttet fordi den ragede ud over kanalen bagerst på bænken. Så da jeg pudsede blev resultatet pænt på overfladen, men pladen blev af noget varierende tykkelse.

Imidlertid havde jeg ikke lyst til at begynde forfra en tredie gang og valgte at acceptere at pladen ikke er helt lige tyk over det hele. Så fik den bare tre gange maling på alle sider og blev monteret i døren. Heldigvis var ingen af vore to katte løbet med målet.

Tak til Stig for træet.

Til dette formål er det helt perfekt fordi det er så let. Det skulle erstatte en malet masonitplade og det var ikke sikkert døren kunne bære alt for megen yderligere vægt.

Tror jeg thuja er godt drejetræ? Hmm - jeg har ingen drejebænk endnu, men det tror jeg ikke det vil være.

Vedhæftet fil:
DSCF1585 (2)v2.JPG


Her er vist en lille skæreprøve jeg lavede efter fyldningen var færdig. Mine jern er ikke superskarpe, som Torben bemærkede på pindesnittertræffet, så det kan være derfor det ikke lykkedes så godt. Træet er ekstremt eftergivende og sejt på tværs af årene, så det er meget vanskelligt at få lavet et rent snit. På langs af årene går det nogenlunde. Således fik jeg en ny fyldning til terrassedøren og blev en hel del klogere.


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jul 2013, 13:12 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
Thuja er fint at dreje i, men, husk meget skarpe jern og høj hastighed.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 13 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team