-
Som allerede fortalt herinde, har jeg altså, efter hvad vist nærmest må kaldes en strøtanke,
fået købt mig dennehersens lille borddrejebænk, og da den første "ægte" pennepind ramte lejligheden,
opdagede jeg den kedelige side af drejeriet.
Følgende må vel nok betegnes "absolutte begyndervanskeligheder" med ringe relevans for den erfarne drejer,
men det er tilladt at trække på smilebåndet og og godte sig over,
man i det mindste ikke er (eller nogensinde har været) så trædum.
Til mit forsvar, har jeg kun at sige:
Fri oversættelse:INKOMPETENCE
Hvis du ærligt tror, du kan kompensere for manglende evne ved at fordoble din indsats,
er der ingen grænser for, hvad du ikke kan...Indledningsvis blev der eksperimenteret med lidt 10mm og 12mm bøgerundstok fra Bauhaus,
men da en "ægte" pennepind i form af et stykke ormeædt Butternut (
Juglans cinerea)
+ lidt andet fra USA ramte adressen, fandt jeg ud af, hvor kedeligt det er at gøre firkantede ting runde.
Og hvor frustrerende maskineri kan være, når man springer det med manualer over
Uden at kny, valgte jeg den mest fredsommelige holdedims og satte igang:

- hvilket hurtigt viste sig at være en fejl.
For dimsen i kombination med min komplette mangel på erfaring gjorde,
den ikke kunne holde på noget som helst.
Hele tiden bremsedes træklodsen op, og hele tiden skulle der spændes efter.
Efter ganske kort tid blev holdedimsen udskiftet med den noget mere aggressivt udseende fætter her:

- hvilket blot resulterede i, den åd sig en rille i enden på træet.
Her må jeg lige forsvare maskineriet lidt, for når jeg tænker tilbage, må jeg erkende,
at jeg nok ikke havde spændt træet godt nok fast mellem de to holdere.
Heldigvis havde jeg, da jeg bestilte drejebænken, i et øjebliks uforudset klarsyn
også valgt at købe det ekstraudstyr, der findes til DB250'ern:

- så nu kom turen til den ultimative 4kants-holdedims. Her ville træet umuligt kunne "køre friløb":


Men på dimsen her spændes hver enkelt side separat, så her er rig mulighed for centrerings-problemer.
Løsningen blev kun at dreje et lille stykke, og derefter skifte til den runde udgave,
der spænder alle 3 "kløer" samtidigt, og dermed centrerer perfekt.
Og så var det bare at kaste sig ud i kedsomheden:



Lidt interessant er det dog, når det er en ny træsort der skal runddrejes,
men når det er flere af samme slags - GAAAB!
Men belønningen er det værd, i form af en bunke dejligt lettilgængelige pennepinde,
der er klar til det, der er det sjove - at forme træ.

Og den helt store belønning i form af en flødekaramel for veludført oprydning...

