www.woodturning.dk

I går aftes i Kælderen i Rømersgade udspandt der sig en rigtig god diskution omkring rådrejning, behov for pudsning og afspærring af træet generelt.

jeg havde lidt svært ved at forklare hvordan jeg har valgt at gøre disse ting, og har derfor valgt at bruge en rådrejet Robinie skål på D= 20 cm, som stammer fra den store Robinie vi fældede hos John Helm i November 2012.

Skålen blev rådrejet umiddelbart efter fældningen, og ydersiden blev gjort HELT færdig, d.v.s at ydersiden er pudset til K240 og der er påført 1 x vådt i vådt H-olie, som så er hærdet ud direkte. træfugten var da 25 %RF.

Her til morgen var træfugten faldet til 16 % RF, og skålen viste ingen (næsten) ovalitet da den blev sat i chucken.

På fotos ses tydeligt at træets sap er bakterie angrebet (sorte pletter), men det ses også at kernetræet ikke er angrebet, heller ikke på den ubehandlede indvendige kurve.

Diskutionen i går gik meget på hvordan man kan undgå at pudse alt for meget, specielt på skålens indvendige side.

Diskutionen omkring brugen af U-jern etc kontra skrabere, er jo universal, men min foretrukne metode til indvendig drejning er så absolut div. skrabere, som alle er lavet/tildannet af f.eks. hul stemmejern, gamle Hovfile, HSS 14 mm rundjern, et udslidt 10 mm U-jern etc, MEN, alle indvendige overflader jeg laver er lavet med disse, OG, pudsning er normalt ikke nødvendigt - før jeg skal til at lave den færdige overflade.

På den viste Robinieskål er den indvendige side rendrejet og den har fået en gang olie, men, den skal igen ud i skuret og tørre ned til 10-12% RF, og det tager nok endnu nogle måneder.

Slibning af diverse jern gav også anledning til en del snak, og bare for at vise hvor simpelt det kan gøres er der her et par fotos af min lille vådsliber - som for mig er "uerstattelig" og tilfulde gør "jobbet" ligeså godt som de store vådslibere som koster en formue.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Fint nok Bjørn.
Men du forklarede også noget om forskellen på lys og mørk kogelim.
Kunne du ikke gentage på skrift her, incl. produktnavne eller typer.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

vedr. Fugthærdende PU-Lim (en-komponent) :

Grundlæggende findes der to typer på det danske marked:

1: Den mørke : leverandører f.eks. Casco og Danalim,
og
2: Den lyse : Vist nok også både Casco og Danalim,

Der er også andre leverandører, men dem kender jeg ikke så godt. (F.eks Bostik)

teknisk:

Den mørke type har en ret lang hærdetid, normalt op mod 6 timer/20 c. Denne type reagerer godt med fugt, og reagerer med fugt i træet allerede fra ca. 10% RF.

Den lyse type, har et noget andet reaktionsmønster, og har normalt brugt for en højere fugt% for at reager tilfredsstillende, normalt 12-14%Rf.
Er der ikke fugt nok til stede, kan udhærdningstiden blive særdeles lang - faktisk så lang at reaktionen "går i stå", hvorfor limningsstyrken bliver for dårlig. Dette kan også ske med den mørke type, men ses sjældent med de fugtigheds procenter vi normalt arbejder med.

Hærdetiden er normalt nogenlunde den samme som for den mørke, men på den korte bane virker den lyse type væsentligt mere "sej" hvor den mørke type danner en "tør skum", som er meget nemmere at fjerne.

Begge typer "skummer" op ved reaktion med fugt. Hvis træet er meget tørt, kan det være nødvendigt at påføre lidt vand/fugt for at få reaktionen til at forløbe korrekt.

En anden væsentlig forskel mellem de to typer er at den lyse normalt ikke hæfter særlig godt mod metal, hvor den mørke type både "befugter" træet og hæfter bedre.

Denne beskrivelse er særdeles generel. Der findes forskellige råvareleverandører, hvorfor man må sørge for at læse brugsanvisningen for det valgte produkt grundigt, og man skal altid bruge hansker når man håndterer denne type lim.

Hvis der er interesse for det kan vi lave en lille "Limnings seance" i Rømersgadekælderen ved lejlighed.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Jeg kan se på Bjørns svar at det du kalder kogelim er det vi i byggebranchen i dag kalder
PU lim eller skumlim, før i tiden blev det kaldt Duracol på samme måde som spånplader
blev kaldt Novopan plader. Jeg så det første gang i min læretid 76-79 og jeg kan tydeligt
huske det hipe der var omkring denne nye lim der kunne lime under vand og som var
ualmindeligt vandfast.
Der er grundlæggende ingen forskel på mørk og lys PU lim ud over farven, jeg har dog hørt
flere sælgere sige at den lyse krævede større pressetryk, men når jeg læser de tekniske
specifikationer så er der ikke denne forskel.

Links til datablade hos Nordcoll dem der så vidt jeg ved introducerede Duracol
http://www.nordcoll.dk/templates/nordco ... D%20DK.pdf
http://www.nordcoll.dk/templates/nordco ... D%20DK.pdf

I dag laves PU lim af alle de store lim leverandører så her er datablade fra Dana Lim
http://www.danalim.dk/fileadmin/editors ... dk/421.pdf
http://www.danalim.dk/fileadmin/editors ... dk/422.pdf

Bostik har i mange år haft en type PU lim der kun skulle presses i 2 timer hvor det normale er
4 timer, men nu lancerer NordColl også en express type.

Både mørk og lys PU lim, limer godt metal mod træ og er derfor så vidt jeg ved den fortrukne
lim når det gælder rustfrit stål på spånplade (industri køkkenborde), man skal dog huske at
slibe metallet med groft sandpapir (korn 60) helst med båndpudser så man virkeligt får en
stor overflade. Endvidere så skal træpladen fugtes let med en forstøver sprøjte.

P.s. man skal kun kaste sig ud i at bruge PU lim hvis man har behovet og man har mulighed
for at anvende det fornødne pressetryk 2-10 kg/cm2.

_________________
Venlig hilsen
Asger-P

http://asger-p.dk/tredrejer/tredrejer.php
New program for storing clips, mails bookmarks and manipulating clip text.
See the Video: http://asger-p.dk/software/macromenu.php#QuickTour

PU-lim blev anset for at have en meget stærk limfuge. Fine Wood Working Magazine lavede en lille test hvor det viste sig at en PU-limfuge er forholdsvis svag . . . faktisk en del svagere end en limfuge fra en almindelig hvid snedkerlim. Dette var en overraskelse for de som foretog testen.

Læren af dette og andet er at der ikke er nogen materialer som er suverænt gode til alting. Der er materialer som passer til opgaven og nogen som passer mindre godt til opgaven.

Man kan sige at hvid snedkerlim er uegnet hvis det er til ubeskyttet udendørs brug. Så er det helt ligegyldigt hvor god og stærk limen er når den er tør, for den mister sine limende egenskaber når den bliver våd.

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig

Diskutionen i Rømersgade gik mest på anvendelsen af PU-lim til limning af metalrør mod træ i penne. Ved denne specifikke anvendelse er PU-lim nok noget nær optimal da den både hæfter godt til en kombination af træ og metal, men også at den skummer op, og dermed "lukke" en del af de små revner som ofte opstår når træ af så små dimminsioner bores ud.

Anvendes PU-lim til andre formål, gælder der helt andre forhold, men det ændre ikke på at forskellen imellem den lyse typ og den mørke type er ret markant, og at man skal sørge for at PU-limen får fugt nok til at hærdeprocessen (polymerizeringen) kan ske 100%.

Testen som blev vist i Fine Woodworking dækker IKKE brug af PU-lim i penne.

Hvis du er interesseret, tag et kig på: http://www.gorillatough.com/

Her findes et stort antal hemvisninger til anvendelse af PU-lime (og andre).

Som Asger skriver, blev den "gamle" type, Duracol 65 opfundet tilbage i 1970'erne, og den lim danner vel stadig grundlag for langt de fleste typer som sælges i det danske marked nu om stunder.

Med venlig hilsen, Pensioneret Teknisk direktør i Nordcoll A/S

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

At du har været Teknisk direktør ved Nordcoll, gør altså ikke at det du skriver bliver sandt.
Min erfaring siger at du ikke har ret, men det gør det selvfølgelig ikke alene, så jeg ringede
til NordColl, hvor jeg talte med Laboratoriechef Lone Pedersen og hun fortalte at den eneste
forskel er farven og åbentiden som det ses i skemaet hun sendte (se billedet).
Jeg talte også med en tekniker ved Dana Lim og hos dem er der kun farven til forskel, altså
ingen forskel i åbentiden.

_________________
Venlig hilsen
Asger-P

http://asger-p.dk/tredrejer/tredrejer.php
New program for storing clips, mails bookmarks and manipulating clip text.
See the Video: http://asger-p.dk/software/macromenu.php#QuickTour

Asger-P, da jeg gik i skole var det stor forskel på 7.000 og 1.800, men meget har selvfølgelig også ændret sig siden

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.

Tja, det oprindelige skema for disse to lime har jeg såmænd selv lavet, så det er vel ikke så underligt at jeg - sådan nogenlunde ved hvad der står.

Sagt på den lidt mere "nørdede måde" har viscositeten (Tyktflydenhed) en gevaldigt masse at betyde for hvordan limen formår at trænge ind i en træstruktur (Der er mange andre parametre som også betyder en masse, men lad det ligge).

I "gammel tid" hed Nordcoll's (F.Heimann & Co.)typer bare Duracol 65 mørk og Duracol 65 Lys, og med mindre de har ændret den lyse type gevaldigt - og som ikke fremgår af den dataoversigt du vise, er- og bliver den lyse type ikke egnet til penne.

Det er bare min mening. Andre kan selvfølgelig have en anden opfattelse/erfaring.

PS: Jeg har nok arbejdet mere med PU-lim (fugthærdende, 1-komponente) end de fleste, og kender deres styrker og - ikke mindst svagheder ganske godt, og jeg vil selv fravælge den lyse type totalt til at lime penne hvor der indgår træ og metal.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Ja der er forskel på 7.000 og 1.800, men den er næsten ikke mærkbar i praksis,
så jeg skrev til Lone ved Nordcoll og fik dette svar, jeg citerer:

Hej igen,

Ja den lyse er tyndest, men faktisk vil jeg sige de ligger i samme viskositetsområde,
lidt ala ketchup - dvs. limen bliver hængende på underlaget!

Med venlig hilsen/Best regards
Lone Pedersen

citat slut.

Så den lyse er altså lidt tyndere end den mørke, med min logik vil det give den lyse
en lille fordel når det gælder om at komme ind i træet, men det er jo bare min logik.

_________________
Venlig hilsen
Asger-P

http://asger-p.dk/tredrejer/tredrejer.php
New program for storing clips, mails bookmarks and manipulating clip text.
See the Video: http://asger-p.dk/software/macromenu.php#QuickTour