www.woodturning.dk

Er der nogen, der kan komme med lidt tør teori om drejehastighed
- altså emnets hastighed i forhold til værktøjet ved drejning?
Hvad er den ideelle hastighed - og hvad er den maksimale?
Alle skriver, at man skal sænke hastigheden ved større diameter emne.
Logik for perlehøns, men jeg har kun kunnet læse og Google mig
frem til nogle tal, der er nævnt i en bisætning og uden noget videre forklaring.
Jeg har tallet 26 feet (~8meter/sekund) et par steder og en tysk hjemmeside
nævner muligheder som 10, 20 og 30 meter/sekund!!

Der er pænt med teori at finde om metaldrejning, men der må vel også være
nogle værdier for træbearbejdsning.
Træsort, fugtighed osv. må vel spille en vis rolle, så lad os tage
udgangspunkt i tørt bøgetræ og et emne, der er tykt nok til at vibrationer
som følge af værktøjts tryk ikke er noget praktisk problem.

Nogen bud? Gerne med henvisning til kilden.

VH,
Lars

_________________
Undgå at handle med skysmotor.co.uk, de sender døde grise i stedet for de varer man bestiller, tæver gamle damer og spammer forum.

Hej Lars
her er en tabel over omdrejningstal.
Hilsen Birger

_________________
PROMAT - Hva´ellers ?

Jeg har lagt mærke til, at min drejehastighed er forskellig fra bænk til bænk. En dårlig bænk kan selvfølgelig ikke trække ret mange omd. Men selv gode bænke har forskellige "svingningspunkt". Ramatøren kører feks. Langsommere end min kramper. Jeg tror at det et en kombination af lejer og vægt?

Birger, det er præcis dén tabel, jeg skriver om med de 10, 20 og 30 meter
pr. sekund.
Jeg ville lave en tilsvarende "på dansk" men kun med en enkelt kurve, men
jeg kan ikke finde nogen forklaringer til, hvad de forskellige kurver afspejler.
Jo, én skriver at de højere hastigheder er mege anlendelige til blødere træ
(nåletræ?), men...?
Men tak for svaret.

VH,
Lars

_________________
Undgå at handle med skysmotor.co.uk, de sender døde grise i stedet for de varer man bestiller, tæver gamle damer og spammer forum.

Gundtoft, jeg efterlyser ideel skærehastighed helt uafhængig af, hvad
den enkelte bænk kan levere, rent teknisk.

VH,
Lars

_________________
Undgå at handle med skysmotor.co.uk, de sender døde grise i stedet for de varer man bestiller, tæver gamle damer og spammer forum.

Hej lars,

Her kommer du ind på noget af det helt centrale omkring "spåntagning i træ", og vel også lige DET punkt/område omkring trædrejning som er sværest at beskrive i tabeller og kurver, og i grunden lige præcis det som "skiller" amatøren fra proffen.

Det er jo netop også derfor at der tilbydes så mange drejekurser - netop, hvor de grundlæggende erfaringer/viden omkring spåntagning i træ, hastighed på bænken, spåntykkelser, sletdrejning, osv, osv,osv ---------. Det er jo "uendelighedens marked", da den rigtige spåntagning - med de "rigtige" hastigheder - den rigtige fugtighed i træet - osv, osv --------- jo i den sidste ende lægger grunden for et godt resultat - enten man lakkerer, bruger olie, vox etc, eller ingenting.

Lidt groft sagt (med et smil i øjet) kan man vel sige: Jo flere timer du bruger ved bænken, desto nemmere går det med at finde den - for dig, bedste hastighed, slibning/form på jernet, overflade, pudsning etc, etc, -----------.

Jeg tror jeg har mødt mere end 500 trædrejere (nok nærmere 1000) igennem årene rundt omkring i verden, og jeg mindes ikke at der har været bare 2 som drejede (og alt det andet) på samme måde.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Du kan læse dig til alt Lars, men ikke til den følelse man få når man rammer den perfekt hastighed og spåner flyver , variable hastigheds knappen skal brugs, det er spil af tid at prøve at læse sig til det og så mener man kan brug det til noget når det ikke er vedr. produktions arbejde, det er hånd arbejdet vi laver ikke ens arted maskine ting, men........ være sine laster

_________________
Dont burn it, turn it.
www.Joepearson.dk

Hejsa Lars

Jeg syntes umiddelbart at den grønne linje ser helt fin ud som vejledende, jeg kører i hvert tilfælde ikke hurtigere end det den viser.

NB. Når træet er rundt !!

_________________
Venlig hilsen
Asger-P

http://asger-p.dk/tredrejer/tredrejer.php
New program for storing clips, mails bookmarks and manipulating clip text.
See the Video: http://asger-p.dk/software/macromenu.php#QuickTour

Jeg bruger højeste hastighed lige før der kommer vibrationer i bænken.

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!

Jeg vil gi Joe og Martin ret. Man kan ikke læse sig til det men det er SÅ tydeligt at mærke på maskinen , hvis man bruger trinløs hastighed, at lige her kører det godt. Det drejer sig om at få så høj hastighed som muligt og det er tydeligt at høre på bænken hvornår den skal skrues lidt ned.

_________________
Ingen er forpligtiget ud over sine evner.


Medlem af klubben NOVA DVR XP

Det er jo lige præcist derfor en frekvensomformer er et MUST på enhver trædrejebænk, ikk

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Idet der jo tydeligvis aldrig er lavet drejede emner før frekvensomformeren kom til!

jamen Stig dog, tidens nymodens bekvemmelighedder er da ikke at foragte, og en frekvensomformer hører da med til dette, ikk ?.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Tak til for de seneste kommentarer.
Jeg er helt sikkerr på, at I har ret i at man erfarer sig til,
hvornår drejning fungerer optimalt.
Min tanke var mere at prøve at lave et lille værktøj til begyndere,
der gerne vil dreje uden unødig risiko.
Man skal jo godt i gang for at få nogle erfaringer inden man får et
emne i hovedet.
[Her var et billedeksempel. Det er fjernet for at ingen skal bruge det
i den tro, at det viser fakta]
Skitsen VISTE, hvad jeg havde tænkt mig - men det er altså
kun en skitse, IKKE et færdigt produkt til brug.

VH,
Lars

_________________
Undgå at handle med skysmotor.co.uk, de sender døde grise i stedet for de varer man bestiller, tæver gamle damer og spammer forum.

Lars din indsats er jo prisværdig, men jeg er bange for den er dømt til at mislykkes eller blive et usandsynlig stort og uoverskueligt arbejde. Metalfolk har det på nogen områder nemmere, for de arbejder i veldefinerede homogene materialer. Der gør træfolk slet ikke. Så der er nok mange variable du skal tage hensyn til. Jeg ryster i flæng ud af ærmet:
[list=]
- Træsort
- Vandprocent
- retåret eller knudret
- hvor tæt ligger årerne
- hvor længe har det lagret
[/list]
Med dit eksempel er der det problem at det ikke giver anvisninger på hvornår den ene eller den anden kurve bør vælges

Ups - der kom jeg til at lyde som en sur gammel mand . . . men sur er jeg i hvert fald ikke.

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig

Lars

Den der tabel på tysk anviser at 10m/sek er den ideelle hastighed til drejning og at 30 m/sek er det hurtigst tilladelige. Hvad betyder det? Det kunne som et gæt betyde at over 30 m/sek er der stor risiko for at emnet "eksploderer" på grund af at centrifugalkraften trækker det fra hinanden.

Helle for ikke at stå i nærheden når det sker

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig

Hej Jørgen.
Du sætter præcis fingeren på det, jeg efterlyste:
Hvis eksemplet skulle blive til virkelighed, så skulle der
konkret viden til.
Selvfølgelig ville det højest være en viden med forbehold for
skjulte fejl og mangler i træet osv. osv.
Men uden viden bliver det kun et gæt - og indtil man har
opnået erfaring (forhåbentlig uden uheld), kan det kun
blive ukvalificerede gæt.
Billedeksemplet fjerner jeg om lidt - det var kun lige præcis dét:
En illustration af, hvordan man ville kunne bruge en
sådan kurve.

Fred være med projektet

VH,
Lars

_________________
Undgå at handle med skysmotor.co.uk, de sender døde grise i stedet for de varer man bestiller, tæver gamle damer og spammer forum.

Viden og erfaringer er det vi alle lever af på den ene eller den anden måde.

Men at skaffe viden - og ikke bare erfaring - er slet ikke så let.

Fine Wood Working et interessant amerikansk blad om alle former for træarbejde lavede for år tilbage en test af styrken for forskellige hjørnesamlinger. En af de samlinger der var store forventninger til var den traditionelle samling med tap og langhul. Der er sikkert et par snedkere som kan korrigere mine fagtermer. Tap og langhul var ikke den stærkeste. Tap og langhul "forstærket" med dyvler var svagere endnu. En tykkere tap gjorde samlingen stærkere. Men, præcis der står den sag i dag. Ingen ved noget helt sikkert.

Nu havde man anvendt traditionelle samlinger i århundreder og nu ville man ikke nøjes med erfaringer, men have mur og nagelfast viden og så lykkedes det alligevel ikke fordi opgaven voksede jo mere man gravede sig ned i den. Hvad var den optimale tykkelse på tappen? Skulle det være en straffet tap? (der er en korrekt term for dette). Ville forholdet være afhængigt af træsort og anden beskaffenhed af træet? Kunne en anden lim klare opgaven bedre? Man endte med at afdække flere spørgsmål end svar.

Så Lars du skal ikke være ked af det . . . du er ikke alene

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig