www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 03 aug 2026, 18:29

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 12 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 23 feb 2012, 14:44 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 okt 2011, 22:57
Indlæg: 127
Geografisk sted: Lynge, Nordsjælland
Hejsa,

Jeg er nok nødt til at etablere noget udsugning fra/omkring drejebænken.

Mit værksted ligger i kælderen, lige ved siden af vaskekælderen, og der er ikke altid enighed om hvor meget støv der er acceptabelt på det rene vasketøj. Og det må erkendes at en drejebænk sviner lidt....

Så nu skal jeg have lavet en udsugningsløsning. Jeg forestillede mig noget med en spånsuger, nogle rør og et hul i væggen til udblæsningsluften.

Spm 1: Hvilke spånsugere kan anbefales? Den billigste fra Onkel Harald? Jeg har i forvejen en festo støvsuger som jeg bruger til rundsaven, men posen er ikke ret stor på den.
Spm 2: Kan sådan en spånsuger tage det fine støv fra slibningen eller skal man have fat i noget andet/bedre?
Spm 3: Hvis jeg laver hul i væggen hvor meget støv kommer der så "med ud" (her tænker jeg på naboen)

Hvad har I andre gjort? Har kigget lidt på forummet og der er mange forskellige løsninger på dette problem - nogle mere hjemmegjorte end andre..!

Vh

Rasmus


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 feb 2012, 14:51 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 jun 2010, 13:22
Indlæg: 2456
Geografisk sted: Ballerup
Jeg planlægger at sætte min udenfor i et skur og så føre rør ind til drejebænken, så kan det støve så meget det vil derude !!!

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 feb 2012, 15:13 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 okt 2011, 22:57
Indlæg: 127
Geografisk sted: Lynge, Nordsjælland
martin_r skrev:
Jeg planlægger at sætte min udenfor i et skur og så føre rør ind til drejebænken, så kan det støve så meget det vil derude !!!


Det var egentlig en god idé - bortset fra at der er er 15 meter til det nærmeste sted jeg kan, lovligt, bygge et skur.

Rasmus


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 feb 2012, 16:08 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
Husk lige at tænke lidt på hvad man egentligt ønsker at "slippe af" med:

1: Drejespåner kan altid skovles op i en sæk, og de støver minimalt,
2: De fine "sletdrejningsspåner" er jo nærmest Fe-hår, og støver også kun minimalt.
3: PUDSESTØV er den store skurk, og det er så her man skal kigge på hvad man har behov for:

3.1 : Et SPÅNSUGNINGSANLÆG dækker vel ikke lige behovet, da det grundlæggende er beregnet til at suge SPÅNER væk, og aflevere dem pænt og ordentligt i f.eks en sæk x- antal meter fra oprindelsesstedet,
3.2: PUDSESTØV fra TØRT træ, dannes i store mængder når man begynder med korn 80 og tager hele turen op til f.eks korn 800, og jo finere kornstørrelse desto finere støv - og også farligere støv.
3.2.1 Overvejer man at lade "filterluften" gå direkte tilbage i værkstedet bør man kalkulere med at der frigives ret store mængder "Svævestøv", som maks er så store som den åbning fliterposen har - d.v.s det grove fanges, det fine kommer tilbage til dine næsebor
3.3: Mellemslibning af en lakforseglet overflade: Her anvendes normalt korn 280 - 400. D.v.s en masse fint støv som man jo gerne skal have "fanget".

I korte træk kan man sige at der er behov for følgende:

1: Spånsug : Kan sandsynligvis undværes. Kost og fejebakke og en sæk tager sig af det problem.
2: Fjernelse af støv fra pudsning af tørt træ: Da det normalt er ret store mængder støv som frigives i denne operation, bør man se på et sugeanlæg som, som minimum kan klare følgende:

A: Fange partikler på max 1 mymm, helst finere. Det vil normalt betyde et sug på min. 2000 m3 pr.time, hvor sugestudsen placeres tæt på området hvor man pudser. Slange/rør diameter er normalt 80-100 mm. Motor 2 hk (masser af andre muligheder)
B: Det farligste støv er SVÆVESTØVET, som normalt IKKE fanges i de sugeanlæg som er til rådighed i markedet.

Svævestøv "fanges" lettest og mest effektivt med et specialfilter som er designet specifikt til formålet, og som er i stand til af filtrere de meget små partikler svævestøv består af.
De fleste af disse filteranlæg er lavet sålede at de kan stilles til x-antal timer sug, således at man filtere luften i værkstedet effektivt over længere tid - og dermed også opfanger de helt fine svævepartikler.

Af hensyn til EL-Forbruget - og dermed regningerne, bør man sætte evt. sug op i samråd med folk som har forstand på disse emner. Det kan hurtigt blive særdeles omkostningstungt hvis man f.eks tror man kan bruge et spånsug til at fjerne svævestøv. ;)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 feb 2012, 17:26 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 feb 2008, 12:50
Indlæg: 621
Geografisk sted: Elling/Frederikshavn
Hej Rasmus.
Jeg har en såkaldt spånsuger. Den suger ikke mange spåner, men er udmærket til at tage støv fra. Så navnet spånsuger er egentlig en lidt dårlig betegnelse. Ulempen ved den er, at den har en filterpose som i sagens natur ikke kan være 100% tæt og derfor vil give en vis mængde støv, og så larmer den en del - høreværn med radio er en dejlig ting. Jeg har derudover et svævestøvsfilter ( Jet AFS 500 ) monteret i loftet. Disse to ting i kombination løser mit indeklima meget fint. Bagdelen ved at have en direkte udsugning er efter min mening at man derved også flytter en hel del varme ud sammen med støvet - vel vidende at det er mere sundt at fryse lidt end at stå og indånde træstøv. Jeg har monteret spirorør fra drejebænk, båndsav, båndsliber og afretter hen til sugeren. Ved hver maskine er der et spjæld som kan lukke af for sugeluften så det kun er den maskine der bruges der får hele suget. Hvis du kigger lidt på hvad Steffen ( hvis jeg husker ret) skriver om luftfiltrering kan du få en god ide til et hjemmelavet svævestøvsfilter.

_________________
Hilsener Bent K
"Der er altid noget inde i et stykke træ - det skal bare findes"


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 feb 2012, 22:44 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 maj 2008, 11:02
Indlæg: 938
Geografisk sted: Frederikshavn
Jeg har et "papirharmonikafilter" på min spånsuger. Det er bedre til at holde støv tilbage end stofposer. Var direkte anbefalet fra fabrikken, da jeg fik den for mange år siden.

_________________
Mvh
Kaj S.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 feb 2012, 22:54 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 apr 2011, 18:25
Indlæg: 289
Geografisk sted: Brønshøj KBH
Hvad med om fruen fik et tørrestativ i haven og en paraply hvis der skulle komme lidt fra oven :shock: ;) :D

_________________
Værktøj&træ er godt...
Meget værktøj&træ er meget godt :)

Medlem af knivklubben

"Stuarts Disiple"


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2012, 16:06 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 okt 2011, 22:57
Indlæg: 127
Geografisk sted: Lynge, Nordsjælland
boatbuilder skrev:
Hvad med om fruen fik et tørrestativ i haven og en paraply hvis der skulle komme lidt fra oven :shock: ;) :D


Hvis du du lige sender dit nummer - så ringer min hustru til dig - og så forklarer du hende lige din idé. ok? :mrgreen: :mrgreen:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2012, 16:10 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 okt 2011, 22:57
Indlæg: 127
Geografisk sted: Lynge, Nordsjælland
BjoernA skrev:
Husk lige at tænke lidt på hvad man egentligt ønsker at "slippe af" med:
**edit**
3: PUDSESTØV er den store skurk, og det er så her man skal kigge på hvad man har behov for:

Svævestøv "fanges" lettest og mest effektivt med et specialfilter som er designet specifikt til formålet, og som er i stand til af filtrere de meget små partikler svævestøv består af.
De fleste af disse filteranlæg er lavet sålede at de kan stilles til x-antal timer sug, således at man filtere luften i værkstedet effektivt over længere tid - og dermed også opfanger de helt fine svævepartikler.



Bjørn,

Det er en ikke uvæsentlig pointe du har der. Tror måske at et sådant filter er en god idé under alle omstændigheder idet det der klages mest over er det fine støv der ligger som et fint lag i det meste af kælderen!
Det jeg i virkeligheden har brug for er vel undertryk i værkstedet, således at støvet ikke ender alle mulige steder end i udsugningen, det kan sådant et filtervel ikke klare?
Der er heller ikke noget ved at suge al varmen ud af værkstedet..

Tilbage i tænkeboksen.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 feb 2012, 16:47 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
Det er netop det der med "tænkeboxen" som kan gøre at resultatet bliver så husets frue klapper mildt i hænderne, og fortæller dig at du da er dygtig når du kan sørge for at selv de fine støv ikke fordeler sig i hele huset- og at varmen ikke forsvinder ud til spurvene samtidigt.

Tag en god snak med en som har forstand på det der med filter og træstøv. Det koster nok, men det betaler sig i den sidste ende.

PS. Jeg hører til de heldige, hvor værkstedet ligger skilt fra huset, og hvor jeg så kan støve uden at genere andre end mig selv.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 dec 2012, 09:12 
Offline
spånbunke

Tilmeldt: 14 dec 2009, 13:49
Indlæg: 69
Geografisk sted: Løkken
Her er lige gaven til den der skal have lavet noget spånsug

http://damonline.dk/catalog/333

Glædelig jul

_________________
Mvh
Asbjørn


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 dec 2012, 09:20 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 jun 2010, 13:22
Indlæg: 2456
Geografisk sted: Ballerup
tror det er lige småt nok, der kommer mange spåner når der laves vinpropper ;)

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 12 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team