www.woodturning.dk

Når jeg limer padouk sammen med lyst træ, f.eks ahorn og oliebehandler det, så sker der gerne en afsmitning fra den røde farve til den lyse. Er der en metode til at undgå dette?
Jeg ved godt at man bruger padouk til farveudvinding, så det er jo ikke unaturligt at det sker.

_________________
Mvh
Kaj S.

hej,

Du tager en almindelig hvid snedkerlim, og blander ca. 10 % vand i limen.

Denne blanding påfører du så de flader som senere skal limes sammen.

Limblandingen skal påføres jævnt og ikke i for tykt et lag. Lad limblandingen tørrer i 1 døgn, og påfør så ny lim oven på den tørrede limblaning.

Nu burde du kunne lime de forskellige træsorter sammen uden at der sker en overførsel af farvepigment.

Bare husk at der skal et meget højt spændetryk til, og du må sikre dig at limfugerne er helt tætte. Det vil i praksis betyde at der ikke bør være mere end max 10 cm mellem hver skruetvinge - og der skal bruges godt med fingerkræfter.

God fornøjelse.

PS: Glemte lige at nævne at du også kan påføre denne limblanding på siderne - d.v.s at du afspærrer mod at pigment kan overføres uden for limfugerne.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Brug evt. en sanding sealer før du går i gang med olien.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Pas på med enhver form for sanding sealer.. farvepigmentet i Paduk er særdeles opløseligt i kulbrinte opløsningsmiddel såvel som sprit. Det betyder at konsentrationen af pigment i sealeren vil blive meget højt, og da pigmentet også opløses i vand - og da sealeren ikke er diffitionstæt, er risikoen stor for at der sker en misfarvning aligevel.

Det kan også ske med brug af lim, men risikoen er generelt mindre.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Tak for svarene. Jeg må forsøge, om jeg kan undgå er del af afsmitningen, men det anede mig nok, at det ikke er nemt.

_________________
Mvh
Kaj S.

BjørnA

Per Froholdt anbefaler i en af sine bøger, at man ikke bruger hvid PVA-lim til laminerede emner, da den varme der opstår under drejningen kan få limen til at slippe.
Har du gode erfaringer med hvid snedkerlim?

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig

Jeg har drejet mange ting, som er limet med hvid snedkerlim, og har aldrig haft problemer. Jeg bruger sjældent andet, det kan dog ske, at jeg bruger PU lim. Til penne bruger jeg tokomponentlim.

_________________
Mvh
Kaj S.

Det største problem når folk limer træ sammen er såmænd ikke valg af lim, men at der ikke sættes nok pressetryk på, og at der ikke påføres nok lim, SAMT AT LIMENS "ÅBENTID" OVERSKRIDES - OG SÅ KAN DET GÅ GALT UANSET HVILKEN LIM MAN VÆLGER.

Forskellen mellem de forskellige limtyper er meget stor, men for dem alle gælder at der SKAL etableres tilstrækkeligt pressetryk, og - i MEGET generelle termer betyder det:

1 : PVAc lim (Hvid snedkerlim) : min. 6 kg/CM2, helst 8 kg/m2
2: PU lim (Skumlim): min 2 kg/cm2, helst 6-8 kg/cm2
3: Epoxylim (2-komponent : Min 2 kg/m2 (Fyldig limfuge), tæt limfuge 6-8 kg/m2

Generelt gælder:

Nåletræsarter: Enkeltsidet påføring er sædvanligvis nok,
Hårdtræsarter: Dobbeltsidet påføring er at foretrække.

Limmængde påført:

Hvid lim : Typisk 250 - 300 g/m2
Pu-lim : 100-200 g/m2
Epoxylim: 100 - 150 g/m2

HUSK: Pressetryk gælder for HELE LIMFLADEN. Det betyder at pressetrykket SKAL fordeles, og det er dermed ikke ok at der f.eks er 25 cm mellem skruetvingerne.

Hvid lim kan sædvsnligvis tåle op mod 60-80 C, nogle typer endnu mere, så det bør ikke være et problem at dreje i.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

BjørnA

Tak for de oplysninger.

Min afdøde far, som var snedker, docerede altid, at der skulle lim på begge flader, selvom man kunne mene det var tilstrækkeligt at komme rigeligt lim på den ene flade og derefter lade pressetrykket fordele limen på den anden flade. Jeg har efterfølgende altid påført lim på begge limflader uanset anbefalingen på limflasken . . . måske i lidt for rigelige mængder

Teknikken med at forlime med en tynd limblanding kaldte han "limdrinkning" og vi brugte den engang hvor to porøse overflader skulle limes sammen.

Det sværeste med den hvide lim, synes jeg, er at den har kort åbentid. Dvs, emnerne skal føjes sammen inden der er gået ca 5 minutter efter det første emne har fået påført lim. Jeg kan simpelthen ikke huske om pressetrykket skal etableres med det samme, eller om de to flader bare ikke må ligge åbne i længere tid. Ved du det?

Fine Woodworking havde i 2007 en interessant artikel, hvor man afprøvede styrken af en række forskellige samlingstyper med forskellige limtyper. Konklusionen understøtter dit udsagn om at valget af lim er mindre afgørende for samlingens styrke. Det var dog en overraskelse at PU-lim viste sig at være forholdsvis svag. Faktisk en del svagere end gammeldags varm snedkerlim. Noget af svagheden kan måske have noget med at gøre at PU-lim kræver en meget tæt limfuge og at den kan være vanskellig at opnå ved nogen typer samlinger.

Lige så overraskende var det at samlingerne med epoxylim ikke var væsentlig stærkere end samlingerne med PVA-lim.

For mig betyder det, at valget af lim afhænger mere af andre egenskaber ved limfugen end lige den endelige styrke. Det kan være varmebestandighed, fugtbetandighed, åbentid, eller om fugen kan åbnes igen uden skade på de enkelte dele osv.

Violinbyggere sværger således til gammeldags varm snedkerlim af to årsager. For det første kan fugen åbnes igen uden skade på enkeltdele. Og for det andet er det en stiv limfuge, som ikke kryber.

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig

hej Jørgen,

Det er en meget fin forklaring du giver, og som, i velvalgte - korte rammer helt korrekt ind i midten af "limning af træ".

Lidt uddybning:

1: ÅBEN- Åbentid : Er vigtig ved limning af VANDBASEREDE limtyper (hovedsageligt), og er den tid man bør lade et limet emne ligge "åbent" inden limfladerne samles og det sættes under tryk.

1.1: LUKKET - Åbentid : Er den tid man har til rådighed fra at limfugerne er lagt sammen til emnet er sat under tryk,

2: Spændetid : Er den tid som der er behov for, for at limfugen har opnået tilstrækkelig Kohæsion og Adhæsion til at emnerne ikke falder fra hinanden igen, resp. at limfugerne "trækker sig" og "åbner".

3: EFTERTØRRING/HÆRDNING: De fleste vandbaserede/thermoplastiske lime (PVAc/hvid lim) har en efterhærdningstid/20 C på op til 7 døgn, og man bør ikke (som amatør) vidreforbejde emnet før efter at den tid er gået, således at limfugen har opnået maximal styrke og stabillitet.

4: De fleste alment tilgængelige Hvide lime/PVAC lime, falder under 2 fugtresistens grupper.

Såkaldt : D1/D2 som betyder at limfugerne ikke har særlig modstandsdygtighed hvis de udsættes for fugt/vand,
D3/D4 som betyder at den hærdede limfuge har stor reststens mod vand, og kan tåle - selv ret kraftig påvirkning
af fugt/vand.

5: Der findes diverse 2-komponente PVAc lime i markedet, men de er ikke at anbefale for amatører (syntes jeg).

6: "Limdrikning" er specielt egnet for PVAc lime, og er også velegnet som "Primer" for mange andre limtyper (PU; Epoxy etc).

7: Hvide lime/PVAc lime er "Thermoplastiske". D.v.s at de ændre !"Hårdhed" efter temperatur. Jo højere temperatur limfugen udsættes for, desto blødere bliver den hærdede lim,.

De almindelige D1/D2 lime, tåler op til 40 C (nogle mer, nogle mindre), hvor de fleste D3/D4 PVAC lime tålet væsentligt højere temperaturer. (Vinduer og Døre er sædvanligvis limet med D3/D4 PVAC lime, hvor f.eks et sydvendt vindue jo udsættes for ganske stor opvarmning uden at samlingerne destrueres. Hvis sådanne samlinger "kun" var limet med en D1/D2 PVAc lim, ville vinduet simpelthen falde fra hinanden i løbet af kort tid).

Der findes en masse information om limning på internettet, og firmaer som f.eks Casco, har udgivet særdeles fin information om emnet.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej BjørnA

Jammen tak, så fik jeg ryddet en misforståelse af vejen . Jeg troede at åbentid var den maksimale tid der måtte forløbe inden to limflader trykkes sammen efter de har fået påført lim. Som jeg læser din forklaring så skal PVA-lim ligge åbent i 5 minutter inden limfladerne føres sammen

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig

Nej, så enkelt er det ikke.

Forskellige PVAc lime har forskelligt "vandindhold", og er meget forskellige med hvordan "vandet" i limen trænger ind i træet, og demed også hvor lang "Åbentid" man har til rådighed før limfuger skal være sat under tryk.

Det er (også) derfor det mange gange er en fordel at påføre lim dobbeltsidet, samt at påføre "Rigeligt" med lim.

Lidt teoretiek kan man sige at en PVAc lim generelt skal påføres med ca 200 g/m2 limflade (enkelt eller dobbeltside: d.v.s:

Påfører man enkeltsidet, påfører man ca 200 g/m2, som så - på grund af den store "lagtykkelse" giver en ret lang åbentid.
Påfører man dobbeltsidet ( 2 x 100 g/M2) bliver "Åbentiden" væsentligt kortere på grund af den mindre lagtykkelse.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262