Jeg ville lige sove på det før jeg skrev en kommentar.
Først og fremmest vil jeg sige at det er ærgerligt at I ikke kunne klare dette 'bag kulisserne'. Det kan ikke undgåes at der bliver sendt negative vibrationer, når de 3 "topfolk" ikke kan forliges.
Men jeg føler også at vi ikke har den bedste stemning på forum i øjeblikket, så selv dem der altid har en kommentar er tavse i øjeblikket. Jo, selvfølgelig har det også noget med feriesæson at gøre, men jeg tror ikke det er hele forklaringen.
Om du skal melde dig 'ud af klubben' eller ikke Kaj, må selvfølgelig være op til dig selv. Det er måske et lidt tyndt grundlag: At du mener at forum er blevet en formidlingscentral.
Men jeg kan til fulde støtte dig i, at der godt må stilles nogle minimumskrav for medlemsskab. Personligt mener jeg at en mere eller mindre diffus geografisk placering må høre med til en af disse minimumskrav. Jeg er overbevist om at flertallet på forum har den samme holdning.
Jeg har også gået i overvejelser om at kvitte dette forum, men jeg har valgt den vattede holdning, at tilslutte mig det tavse flertal.
Hvorfor? Fordi jeg har igennem længere tid blevet mere og mere skuffet over Administrator og de 2 redaktører. I sin tid kom jeg med et forslag til at vi skulle have et logo. Det blev så vedtaget. Der blev udskrevet en konkurrence. Der var 3 vindere af denne konkurrence. Den ene vinder fik ikke sin præmie før jeg i lang tid havde kæftet op om hvor den befandt sig.
Det trak ud og trak ud med at få lavet et færdigt logo. Ja, jeg ved godt at der også var sygdom med i billedet. Da det til sidst lykkedes at få lavet et endeligt logo, skulle betalingen være at der blev drejet nogle ting. Her efterlyste jeg nogle frivillige til at dreje i noget træ som 'logodamen' havde stående (noget knastørt smuldrende kirsebær). Administrator og en redaktør meldte sig sammen med BjørnA og Bjarne. Nu er der i hvert fald gået over et ½ år, og BjørnA og Bjarne har for længst leveret nogle flotte ting, men de 2 andre har endnu ikke kommet med noget.
For 2½ måned siden spurgte jeg om logo'et ikke midlertidigt kunne komme op på banneret i vores forum (der er jo før blevet talt om at forum måske ikke har sin endelige udformning). Her var svaret:
Citat:
Jo helt sikkert jeg skiver det i bogen og ser på det når jeg har tid til det.
Det er en udtalelse der er en politiker værdig!
Så jeg må indrømme at jeg er blevet noget træt af at gøre noget for dette forum.
Og nu kan Administrator så smide mig ud eller give mig det røde kort, om han vil
