Jeg vil sige: du lægger hårdt ud!

Det er en fin og spændende ting du har drejet. Er du rigtig nybegynder eller bare nybegynder på din nye drejebænk?
Den ydre facon på selve æsken . . . jeg har det svært med at kalde en rund tingest for en æske . . . er jo så enkelt som den kan være, men alligevel gennemført.
Jeg er lidt i tvivl om fini . . . fi . . . "dutten på toppen". Ideen er rigtig god med en fin kontrast mellem de to træsorter og din udførelse OK hen ad vejen. Det ser ud på billedet som om de helt fine detaljer ikke står så knivskarpt, som man kunne ønske. Ser det ud som om der er begyndende revner i foden af "dutten"?
Når jeg sidder og kikker lidt på tingen, bliver jeg i tvivl om, om "dutten" er for kompliceret i faconen i forhold til den meget enkle og stramme udformning af selve æsken.
Jeg kunne godt tænke mig at se billeder af bunden og af indersiden af æsken. Det er svært at se din vægtykkelse og slet ikke muligt at se din udførelse af hulrummet.