www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 05 aug 2026, 19:26

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 01 jun 2012, 18:09 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Jeg søger lidt råd om sortfarvning af våd eg.
Har prøvet eddike med ståluld opløst. Det giver meget hurtigt en sort overflade, men farven trænger ikke rigtigt ind i træet. Eftersom det rejser overfladen en smule, er det nødvendigt med en let slibning efterfølgende, og så ryger farven mere eller mindre.
En skål har stået 14 dage i en lukket plastkasse med et glas med 3D salmiakspiritus. Skålen er i dag nærmere brun end sort, ganske kønt, men slet ikke i samme indfarvning som eddikeblandingen.
Er der en, der kan give mig et tip om, hvordan jeg får tilstrækkeligt koncentreret ammoniak - hvis det er det, der skal til?
Hvis jeg gerne vil sprittørre skålen, skal det så ske før eller efter farvningen?

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 jun 2012, 21:34 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 nov 2010, 12:21
Indlæg: 535
Geografisk sted: Ringsted
Øhhh - Per Froholdt nævner metoden i en af sine bøger. Det er mit klare indtryk at du skal have lidt mere tålmodighed. Processen er ikke overstået på nogle få uger, men til gengæld er farven mere dybdegående. Jeg har ingen personlige erfaringer

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 jun 2012, 21:51 
Offline
lille spån

Tilmeldt: 06 maj 2011, 19:37
Indlæg: 39
Geografisk sted: Holstebro
Jeg har det sidste år eksperiementeret med farvning af eg, da jeg bruger sort træ i mine segment-ting.

Jeg har prøvet 2 "typer" eg.
1. 40mm. møbelplade som jeg havde fået oplyst var "europæisk eg". Det var stammer som var sendt til Kina, hvor det var forarbejdet til bordplader, hvorefter bordpladerne var blevet sendt tilbage til Danmark for at blive monteret til færdige emner.
2. Egetræ som jeg for 9 år siden fik lov til at udpege til fældning i en egeskov i Midtjylland. Stammen var 50-60cm i diameter og 4m. lang. Den lå i 3 år inden savning i 50mm. planker. Derefter lagt til tørring i en lade med 40mm. støer mellem de enkelte planker.

Ved farvning blev begge typer egeplankerne savet op i 40x40mm og 700mm. lange stykker, lagt i et plastickar med låg, på en metalriste på nogle tynde lister. Der blev hældt ca. en ½ liter 3 dobbet salmiak i karet, og låget blev tapet til så amoniakdampene ikke kunne slippe ud. Det fik lov til at stå i mindst en måned. Træstykkerne lå ikke i væsken, men på små tynde lister.

For type 1 blev træet kun farvet lysbrunt helt igennem.
For type 2 blev træet farvet meget mørkt helt igennem, så når det er bearbejdet og har fået noget olie eller anden overfladebehandling, er det næsten sort.

Jeg har efterfølgende haft begge typer liggende til tørre i en ½ år.
Type 1 bliver lidt lysere.
Type 2 bliver ved med at have den sorte farve

Det var mine foreløbige erfaringer, men der er sikkert andre måder at farve eg på.
Husk at læse sikkerhedsforskrifterne når der arbejdes med 3 dobbelt salmiak, da det er stærke sager.
Mvh. Gunner Nygaard


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 jun 2012, 22:41 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
tag et kig på denne hjemmeside. Firmaet i Brande er nok verdensledende i disse specielle teknologier som der diskuteres omkring både sort eg, varmebehandlet træ etc.

http://www.wtt.dk/underpunktA.asp?sub=124

For år tilbage var de særdeles hjælpsomme for en god snak om både deres resultater og de muligheder teknologierne giver.

Man bør lige være opmærksom på - som Gunnar nygård er inde på, at boniteten (vækststedet) betyder rigtigt meget for hvor hurtigt den sorte farve opstår ved NH3 behandling.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jun 2012, 13:00 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Gunner Nygaard skrev:
... og låget blev tapet til så amoniakdampene ikke kunne slippe ud.

Det er nok der, det er gået galt.
Da jeg lettede på låget, var der ikke mærkbar lugt, så de magiske dampe er sikkert forsvundet.
Tak for svaret.

BjørnA: Interessant læsning på den hjemmeside du linkede til, men det med vakuum er noget jeg kun har med at gøre, når min kone af og til beskriver indholdet i mit hoved.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jun 2012, 16:47 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 feb 2009, 11:04
Indlæg: 1595
Geografisk sted: Hvidovre
Ja kvinder kan være uhyggeligt præcise.

Nu er jeg mand og alligevel synes jeg at du på trods af vacuum har mange spændende ting i hovedet.

Mvh

Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team