|
Jeg må jo hellere fortælle lidt om hvad det er jeg har fået gjort ved min Union Graduate, nu jeg har snakket så meget om den.
For det første har jeg skiftet spindlen, så jeg har M33 i begge sider, om MK2 i siden over den lille vange. Jeg fandt frem til, at det var bedre end at bruge gevindbøsninger, da det ville resultere i, at jeg fik en mindre drejedybde, og en alt for ustabil gang. Derudover havde jeg besluttet mig for, at jeg ville have en frekvensomformer i. Den er uundværlig,, når man skal dreje skåle. For at få frekvensomformer i, så var Michael nødt til at skifte motoren også, da den udover ikke at passe til frekvensomformeren var en brandfælde i sig selv. Sådan en gammel motor er jo ikke støvtæt, og Michael fortalte, at der ikke skulle andet end en gnist til at antænde det varme støv. Derfor fik jeg monteret en 1 Hk motor i stedet for den 0,75 Hk motor der sad i i forvejen. Frekvensomformeren er indstillet til 15-100 Hz, for Michael sagde, at hvis man sætter den længere ned, så risikerer man, at brænde motoren af, fordi den ingen køling får.
Til frekvensomformeren har jeg fået en af de der skrueknapper, og en frem/bakknap, og de er monteret i en kasse på en magnet, så jeg flytte den derhen, hvor den nu ikke er i vejen, men så jeg stadig har mulighed for at stoppe bænken uden at skulle om på den anden side, hvis noget går galt. Derudover er det bare mega rart at have den ved hånden. Frekvensomformeren skal bygges ind i et støvtæt kammer i bunden af bænken, men dertil er jeg ikke rigtig nået endnu. havde først lavet noget, men silikonen kunne ikke tørre, og så faldt det fra hinanden igen.
Jeg fik skiftet lejerne og de der fedt-smørehuller til lejerne.
Så bad jeg også om at få lavet en forlængervange på 20 cm til den høje vange, men den har vist sig overflødig, og alt andet lige en smule for stor, men sådan er det desværre. Jeg satser på, at jeg kan bruge den, hvis jeg skal lave meget dybe skåle med stor diameter.
Det eneste jeg mangler nu er en bøtte Hammerit maling til bænken. Jeg tror nok den skal være rød, men har ikke undersøgt hvilke farver man kan få.
Den kører som en drøm, og den siger egentlig ikke så meget. Det man hører mest er Frekvensomformeren, der larmer lidt, fordi den er giver lidt mere power. den kan godt være lydløs, men det går ud over momentet.
_________________ Hilsen Peter Alt er pænt på en eller anden måde - det er bare lige med at finde vinklen og afstanden 
|