Det er interessant at se at dette forum både har plads til kunst, kreativitet og håndværk.
Jeg sad og kikkede på der blev drejet en kugle ved et Rømersgadetræf og kom til at filosofere over at der ikke var megen kreativitet forbundet med formen, men at lave kuglen på frihånd, det var godt nok håndværk som ville noget. Da jeg var i det tænksomme hjørne fortsatte tankerækken. Det er sådan lidt hipt at være kreativ, at finde på nye interessante former, som man kan glædes ved. Men håndværket . . . Kuglen var jo ganske vanskelig at lave, men hvad hvis vi nu bare tager et stykke træ og drejer en cylinder? Det er vel det simpleste man kan lave på en drejebænk. Men, begynder man at stille krav til for det første at tingen skal være en cylinder . . . altså samme diameter i hele længden plus minus ingenting . . . og for det andet definerer en diameter . . . så tror jeg sørme det kræver øvelse.
Så jeg er lige ved at sige at kunsten består i at lave den første og håndværket består i at lave den anden ligesom den første.
Jeg skrev også noget mere, men da havde jeg forlængst sluppet jordforbindelsen, så det blev slettet
