ErlingSj skrev:
Jakob ud over at følge BjørnA's vejledning burde du nok også have limet et lag på af gangen, startende med de største.
Det ville have givet dig en mulighed for at bruge mange flere tvinger på de store flader, og altså at få et større tryk pr cm².
Hvis du lader bænken køre helt utroligt langsomt, slår klodserne ikke så hårdt, når (næppe hvis) de ryger fra hinanden.
Beklager, men der en hel stribe af risikomomenter i den konstruktion som kan lede til at det hele går i kredsløb:
1: De enkelte ringe er skåret af en plade som indeholder endetræssamlinger af en eller anden slags. Dette betyder en ringe mekanisk styrke i de enkelte ringe,
2: Limfugerne er alt for tykke pga lavt spændetryk, og der er områder hvor der så at sige ikke er lim nok og områder hvor der er alt for meget.
3: Når vægtykkelsen efterfølgende bliver drejet ned f.eks. til en tykkelse på 1 cm, OG, formen bliver endnu mere "rund", falder limningsarealet voldsomt, hvilket igen vil medføre at væggens mekaniske styrke forringes. samtidigt bliver endetræsarealet også reduceret voldsomt, hvilket kan ende med at der ikke er nogen mekanisk styrke tilbage.
4: da limen har tilført en del fugt (vand) til træet, vil der ske en efterfølgende udtørring - som igen vil bevirke at træfibrene rundt om limfugerne vil trække sig sammen. Derved opstår en forstærket risiko for at limfugen, som er mekanisk svag i forvejen på grund af for tyk limfuge og dårlig limfordeling (der er kun limet enkeltsidet) og for lavt tryk, ikke kan klare de centrifugalkræfter som opstår nå bænken drejer rundt.
5: På grund at opfugtning/affugtning rundt omkring limfugerne vil der opstå en vis ovalitet, hvilket kan ses da de enkelte ringe IKKE er lagt op så spændingerne i de enkelte ringe udlignes. (endetræet burde være orienteret så de enkelte ringe forskyde i forhold til hinanden med 360 : antal ringe = forskudt antal grader.
Nu behøver det jo ikke gå så galt, men Jacob må meget gerne tage alle de sikkerhedsforanstaltninger han kan finde inden han begynder at dreje

_________________
Bjørn AndersenModus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262