BjørnB skrev:
Hvor meget af godstykkelsen skærer man væk når man skærer gevind? ½ mm, 1mm?
0.5 * (Kvadratrod 3) * gevindets stigning ~ 0.86 * stigningen.
Gevindets stigning er lig med afstanden mellem to toppe.
Tværsnittet af et gevind er en ligesidet trekant. Deler du den med højden, får du to retvinklede trekanter, hvor sidelængderne er a, b og c.
a er den halve stigning, b er den højde (dybde) du søger og c er gevindets stigning.
a²+b² = c²
eller
(c/2)² + b² = c²
eller
b² = c² - (c/2)²
Med en stigning på 2 giver det:
b² = 2² - (2/2)² = 4 - 1 = 3
derfor er b= kvadratroden af 3 (~1.73) når stigningen er 2
Er stigningen 1 får du
b² = 1² - ½² = 1 - 0.25
b er kvadratroden af 0.75 = 0.86
og er den 0.75 bliver det så
b² ~ √(0,75²−0,37²) ~ 0,65
Citat:
Er det smartere/nemmere at lave det på en metaldrejebænk?
Kun hvis du har en og kan bruge den til gevindskæring.
En drejebænk vil give dig friheden til at lave gevind med den stigning du finder passende og i de tykkelser du vil have - det er jo rart nok. Om du kan få spændt et rør op og skære gevind i det uden at det hele krummer sig sammen er jeg lidt mere i tvivl om, og skal du til at fremstille det af massive stænger begynder taxameteret hurtigt at tikke højt.
Et nippelrør har en stigning på 1. De metriske 10 mm gevind har stigningerne 1.25 (fin) og 1.5 (normal/grov). Hvis størrelsen på 10 mm passer dig, kan du jo evt slagte en gammel fatning og bruge dens møtrik sammen med nippelrøret.
Skal du selv skære indvendigt gevind til et nippelrør, starter det med et 8.8 - 9 mm hul, og du vil ikke kunne skære gevindet helt i bund i hullet.
Har du ikke en metalbænk kunne dette være en anden måde at løse opgaven:
Køb en 10 eller 12 mm bræddebolt og to møtrikker til den. Bolten skal være så lang, så den har en glat hals i den længde du ønsker dit rør.
Skær hovedet af bolten med en vinkelsliber.
Spænd de to møtrikker sammen på gevindstykket, sæt den i bænken eller en søjleboremaskine og slib den ene møtrik rund med vinkelsliberen, mens bolten kører rundt. Slut evt. med en fin fil.
Bor et hul i passende længde og dybde fra den ende, hvor møtrikkerne sidder.
Sav gevindet af i en passende længde.
Sæt den slebne møtrik i låget, og resten af bolten i kroppen med gevindstumpen stikkende op.
Bare en ide - jeg har ikke efterprøvet det.
Problemet er, at bræddebolte har groft gevind, så det er begrænset hvor stort et hul du kan bore.