Problemet med Linolie er at den har nogle - i trædrejerøjne, kedelige egenskaber (Syntes jeg):
1: Den gulner over tid,
2: Den er særdeles følsom for lys, bliver lysere ved lyspåvirkning, bliver mørkere ved at stå mørkt,
3: Den har tendens til at "krybe" i overfladen hvis man får påført lidt for meget,
4: Den er utrolig længe om at "hærde" inde i træet,
5: Den har tendens til at give "Blooming"/gråtone da vand/fugt utrolig nemt "fanges" i olien, og den fugt er næten umulig at få ud.
6: Dens smeltepunkt er relativt lavt,
7: Fedtsyrekæderne i linolie "forsæber" let, og dermed reduceres overfladens resistens mod snavs og vand væsentligt,
8: Linolie er ikke "fingerpring" sikker, tager man lidt for hårdt, efterlader man sit fingeraftryk, og det kan være særdeles vanskeligt at fjerne det igen,
9: Glansen falder hurtigt - over tid, og skal ofte under "genbehandling" for at "holde".
10: bruges linolie f.eks til salatskåle, kan der opstå en belægning hvor Linolien omdannes af den syre som normalt findes i salatdressing. Syren trænger dybt ind i træet, og der kan opstå en "grålig" belægning på skålen. Den er normalt ikke farlig, men er ikke god at se på og så er der brug for extra vedligeholdelse.
Laver man den gamle Danish oil som Agerbundsen henviser til, har man et utal af muligheder for at lave sig et produkt som er rigtigt godt, og som kan bruges i mange sammenhænge, men, den er stadig baseret på Linolie.
Problemet med alle de formuleringer af Danish Oil jeg kender (og det er mange), alle betyder at:
1: Min 3 påføringer for at give nogen glans,
2: Minimum 3-5 påføringer for at give dybde(Luster) på mørke træsorter,
3: 5-10 påføringer er ønskeligt hvis man (på drejede emner, hvor man har både endetræ, og langfiber) hvis man vil opnå en god resistens.
4: Afhængig af den valgte lak/fernistype bestemmes lagtykkelse/befugtning, men dermed undgår man ikke linoliens "kedelige" egenskaber som beskrevet ovenfor.
5: Man ender sædvanligvis op med en formulering som har relativt lavt "tørstofindhold" for, specifikt at undgå "creeping", og så er man (efter min mening) lige vidt.
6: Man skal være en tålmodig type for at bruge Danish Oil, det kan jo tage uger før man har et brugbart resultat.
H-olien er dyr, meget dyr faktisk, men som med næsten alting i dagens Danmark, kunne den laves væsentligt billigere hvis man kunne lave den "kommersielt" - og det betyder i større mængder. Der er en enorm forskel på at kunne indkøbe få liter af de enkelte råvarer, imod hvis man kunne håndterer en hel 1000 l container
Nå, men, da jeg grundlæggende har lavet H-olien til eget forbrug, og jeg er rigtig glad for den, betyder det sådan set at jeg er bedøvende ligeglad om andre gider bruge den. Det var såmænd bare et tilbud, man kan bruge eller lade være
