|
[quote="Alan Christoffersen"} En ting jeg tror der holder folk fra aktivt at deltage i diskussionerne er lang og belærende indlæg, hvor der tales "ned" til folk, og indlæg som hele tiden fremhæver simple sikkerhedsmæssige ting som er nærmest logik for burhøns. Når disse hyppige indlæg kommer fra folk der i forvejen er maget aktiv på forummet, så kan det virke lidt overvældende, og folk holder sig fra at skrive her, men nøjes med at læse. Har jeg ret? Alan[/quote]
Nej, det synes jeg faktisk ikke, at du har.
1. Rasmus skal rydde op. Det skal Rasmus bestemt ikke, han skal definere nogle principper for hvordan, der skal ryddes op, og så skal forummet (altså php-scriptet eller et cron-job) gøre det, efter de retningslinjer han definerer.
2. Tale ned. Det er en forudsætning for et godt forum, at der er uinteressante ting! Jeg har været på (fysisk) visit i dit værksted, og jeg er helt klar over, at du er i en anden trædrejer-klasse, end jeg er. Derfor vil noget af det, jeg spørger om / svarer på her på forum, være elementært for dig. På den anden side, er der ting, jeg er bedre til end NN, som står og skal finde ud af, hvordan man gør det ene eller andet - ting som jeg kan, og som jeg gerne vil bruge tid på at forklare. Det kan være noget, som du ganske vidst også kan, men som du måske synes, er lidt for banalt til, at du vil bruge tid på at skrive et svar om. Hvis jeg svarer på det banale og du på det sofistikerede, får vi et rigtigt godt forum. Er mit svar noget sludder, kan du jo så komme med et lille "æ-høm", som både NN og jeg kan lære noget af.
3. Holde sig fra at skrive Det eneste kritikpunkt jeg har overfor dette forum er beslutningen om, at man skal være medlem for at se billeder. Fjern det krav, slet alle medlemmer, som hverken har læst eller skrevet inden for det sidste års tid, og lad os komme videre med måske 100-150 aktive medlemmer, der læser og/eller skriver af og til. Lad alverden se, hvor aktive vi i virkeligheden er. Det tror jeg, er en bedre politik, og måske vil det en dag lykkes mig at få Rasmus overbevist om rigtigheden.
Vi skal fremme en kultur, hvor alle skriver svar på det, de kender svaret på, og hvor visse medlemmer "lukker debatten", når de skriver et svar. Læs mit spørgsmål om rengøring, og BjørnA's svar. Spørgsmål stillet, svaret givet, og der er sådan set ikke mere at komme efter. Den tråd kan mange have glæde af at læse, og det uddybende svar gør, at der ikke rigtigt er nogen grund til at forlænge den.
Vi skal også have tråde med mange medlemmers svar, som fx. den om "hvilken drejebænk skal jeg købe, når jeg gerne vil dreje nogle fastelavnskøller". Her gav flere medlemmer deres bud på et godt råd, og der var da virkelig svar, som gav forskellige synsvinkler, som spørgeren kunne tænke over.
Du bruger vendingen "belærende", og her er jeg enig med dig. Indlæg skal være i formen "jeg ved - her er min viden" og ikke "jeg ved bedre, du er dum" stilen. Men det synes jeg da også er den gennemgående tendens på dette forum. Af og til kan man som svarer tage fejl af spørgerens niveau, og derfor komme til at skrive på en måde, som kan virke nedladende eller bedrevidende, men det må spørgeren altså lære at leve med. Hellere et svar, som har for mange forklaringer med, end et, der har for få.
Der er en andet lidt sjovt problemstilling i tråden om kniplepinde. Jeg forklarede, hvordan man kunne lave pindene ved at udnytte konussen i spindlen, og en anden bruger, hvordan den fremgangsmåde var alt for dyr, når man brugte træ til 375 kr / kg. Spørgeren stod altså tilbage med to svar: Mit, som er godt, hvis man saver en massiv bordplade op og laver den om til en masse kniplepinde, og det andet, hvis man køber ædelttræ i dyre domme, og bruger det. Jeg synes, at det er en styrke, at forummet giver plads til begge svar, hvorefter det er op til spørgeren at vælge den teknik, der passer ham bedst. Man skal naturligvis som svarer være lidt hårdhudet, for at se sin "helt rigtige løsning" erstattet af en anden "helt rigtig løsning", men det er en del af spillets regler, når man er aktiv på et forum.
4. Lange indlæg Jeg lever af at programmere og skrive dokumentation - så for mig er skriverier noget, der løber ud af fingrene. Det gør så også, at jeg meget hurtigt kan skrive en hel masse = lange indlæg. Jeg beklager, hvis det er generende - jeg er lidt miljøskadet. Når jeg ser på, hvad andre skriver, så synes jeg egentlig, at lange indlæg er en god ting. De sender et signal om, at den, der skriver, har brugt tid på at tænke over et spørgsmål, og på at formulere et uddybende svar ud fra spørgerens formodede forudsætninger. Hvis skribenten så oven i købet ved, hvad han skriver om, så er det helt fint for mig - jo længere jo bedre. Det vigtige er, at man som læser holder spørgsmålet for øje. Er det et begynder-spørgsmål, så må man acceptere, at svaret er langt og detaljeret, mens et "ekspert til ekspert" spørgsmål kan udløse et svar, der ligner stenografi. Spørger du(Alan) om, hvor hurtigt en 40 cm klods af valnød skal rotere, er "77 RPM" et passende svar (som ikke ret mange vil forstå), er det en begynder, der stiller spørgsmålet, vil et langt svar være meget bedre. På et godt forum er der plads til begge dele - og det synes jeg egentlig, at der er på dette.
Det kunne måske være en ide at lave en "Novice" eller "Begynder" gruppe, hvor alle forventede at se "dumme" spørgsmål med detaljerede svar fra erfarne brugere. Det kan Rasmus (som er lidt puritansk på det punkt) jo overveje.
_________________ Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!
|