Bøgetræ er egentligt bedst til frugtkasser og malerpinde sagde man i "gamle" dage, men , man godt få noget rigtigt flot ud af et stykke Bøgetræ.
Forudsætter vi at træets fugt ligger på 12-16% RF, og at drejebænken kan håndtere høje omdrejningstal, uden at træet kommer til at vibrere, er min "recept" for Bøg følgende:
F.eks en ydere diameter på 200 mm, og en dybde på emnet på ca. 120 mm, sættes omdrejningstallet så højt som bænken tillader, uden at der opstår vibrationer. Til "det grove" bruger jeg sædvanligvis en 12 mm bowl gouge med lange vinger (fingernail slibning)
Når emnet er i balance sættes hastigheden op - simpelthen så hurtigt som bænken kan "tåle", og man kan så dreje emnet helt glat - også over endetræet. Faktisk så fint at pudsning kan begrænses til f.eks korn 240-400.
Jeg bruger selv en særdeles kraftig skraber til sletspånen - faktisk en gammel hovfil, som er slebet om til formålet. Den får et fantastisk skarpt skær, og kan, på grund af at den er så "stiv" også sættes imod spånen i en vinkel, så sletspånen bliver ligesom fint "fehår".
Indvendig udhulning sker oftest med en bowlgouge, ca 10-12 mm tyk, og med lange "vinger" så den kan "Shear scrape", alternativt kan styre på fasen, og fjerne en masse træ ad gangen (Udefra og ind).
Sletspånen bliver så lavet med en 12 mm 4-kantet scraper, med en halvcirkel som skær til at lave hele indersiden af skålen.
Er der brug for en skarp overgang fra væt til bund, bruges en scraper som er tildannet til netop dette formål.
Inderside i en skål - drejet i Bøg kan være svær at få helt ren, d.v.s at man nok må påregne at der skal pudses "i bund".
Har man et problem med at komme de lange fibre til livs, kan det nok være en fordel at bruge en sanding sealer indvendigt.
Dermed bliver de lange fibre så stive, at de relativt nemt kan pudses i bund.
Nu har jeg det rigtigt godt med at bruge scrapere, andre bruger andre jern, så det er vel vigtigst at påpeje at den type jern/metode som falder en lettest, nok også er den metode som man får det bedste resultat med.
Jeg drejede 2 små emner forleden dag. Da løb bænken ca. 2700 o/min, og de blev så at sige lavet færdig i en arbejdsgang - næsten uden pudsning. Billeder følger en af dagene
