|
det der med at koge ben rene, så de kan bruges - gøres relativt let - men man må være forberedt på at husets frue kan have nogle - knap så venlige kommentarer.
Jeg foretager al min "benkogning" i mit hyggelige værksted, på en dertil indkøbt el-varme/kogeplade, en 5 l støbejernsgryde med glaslåg, og med den i væggen indbyggede suger kørende, så går det. 1: Rens så meget af marven ud af benene som muligt, og læg dem i kogende vand 2: tilsæt lidt opvaskemiddel, eller maskinvaskesæbe, bare sørg for at det ikke kommer til at koge så meget at det begynder at skumme, samt, at maskinvaskesæben er beregnet til kogetemperatur. 3: lad nu det hele småkoge i ca. 5-6 timer, og skum overfladen regelmæssigt, og husk at erstatte det vand som fordamper. 4: Når al fedtet er afkogt, OG, det er muligt at fjerne evt sener som kan side særdeles godt fast -læg benene til tørring. 5: når benene er helt tørre, skæres de op til det men ønsker, og stykkerne lægges i en brintoverilteopløsning i nogle minutter (Husk hansker - og udsugning). Opløsningen behøver ikke være for kraftig, 3-5 % er nok. 6: Tør de blegede ben af og lad dem tørre igen. 7: Påfør en gang hvid vaselineolie - og den hvide farve bevares rigtigt godt, men, undgå at påføre olie hvis de færdig forarbejdede benstykker på nogen måde skal limes fast på et eller andet.
Det der med klorin er absolut ikke at anbefale. Klor er og bliver noget farligt stas, og der ophobes en del fri klor i benene, hvorfra det så kan fordampe etc., og så er det ikke godt for huden heller- rigtigt skidt faktisk.
Den lange kogetid er begrundet i at det sikre at benene ikke "lugter" af "døde mus" når man skær i dem, da så at sige alt protein også er kogt ud, og så er der ikke mere som kan forårsage lugtgener.
_________________ Bjørn AndersenModus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262
|