Det er et dejligt fad, som junior jo nok får sit "hyr" med at få smidt på gulvet, ikk
Det er jo dejligt at se at H-olien komme i god brug rundt omkring, og at man kan bruge den til det der tiltænkt, nemlig at kunne lave en god - og slidstærk overflade direkte på bænken, uden at man skal "pudse sig til støvskyer" op til højere end korn 400 (som er noget at de fineste pudsepapir som kan skære fibrene). Finere end korn 400 er = nærmest polering af træet.
For knivfolket er sagen en smugle anderledes, idet de ikke har muligheden for pudse mens emnet roterer. De en jo tvunget til - langt hen ad vejen, at pudse ved "håndkraft", og da de, i mange tilfælde sætter forskellige materialer sammen i et knivfæste, kan det være en særedels langvarig- og krævende process.
Den "håndholdte slibeprocess" betyder også at det er meget sværere at kontrollere om man får "renskåret" alle fibrene tilfredsstillende. Det er jo derfor KnivMichael "peger" så kraftigt på behovet for at pudse sig hele vejen op til f.eks korn 12-1600, netop for at komme dertil at man kan få den rette "Bund" på træets overflade til at kunne behandle overfladen til den glød og glans man ønsker.
På drejede emner, hvor man kan "rette overfladen til" forholdsvist nemt ved at pudse omhyggeligt f.eks. starte med korn 180, og så vende omdr. ved korn 240, vende omdr. igen korn 380/400, og slutte af med BjørnB's polerpads - så er overfladen jo klar til 2-3 gange H-olie, og når den er jævn og hærdet, kan man polerer overfladen op mens emnet roterer, og man kan få temperaturen lidt op.
Det kan knivfolket sjældent. Den må omhyggeligt forme/pudse fæstet, og det er nok derfor mange gerne vil bruge de tætte/tunge/olieholdige træsorter, som ikke behøver imprægnering. Omvendt bruger de ofte de acrylstabiliserede træstykker som kan købes rundt omkring. De er uendeligt nemmere at bruge, men er omvendt enormt afhængigt af at de bliver pudset "ridsefrit". Enhver lille ridse i acrylen ses igennem den ellers færdigbehandlede polih overflade.
De ridser som er en pestilens i stabiliseret træ (synrtes jeg), undgår man helt ved at imnprægnere sit knivtræ selv. feks med H-pen olie. (Man kan også bruge Linolie eller Danish Oil f.eks)
Bruger man f.eks H-pen olie får man, når olien er udhærdet, en "sej" overflade, hvor fibrene er stive, og kan pudses jævnt af, men, hvor der ikke fremkommer riidser i overfladen - simpelthen fordi træet er en smugle flexibelt, og dermed "fjedre lidt" når det udsættes for tryk (fra pudsningen).
Da Imprægneringen og den efterfølgende overfladebehandling er "forenelige" opnår man at transprerancen (gennemskindeligheden) er meget klar, og at man derfor kan opnå en særdeles høj glans, uden at det er nødvendigt at anvende div. friction polish/glinsemiddler.
Det skal lige nævnes at, hvis man anvender Linolie til imprægnering, og påfører Danish oil - H-olie eller ren Canaubervox som slutbehandling, kan man opleve at overfladen "rynker" over tid, og at overfladen kan antage et lidt "gråligt udseende".