Det er meget muligt, at jeg skulle holde min mund lukket, og vente til det driver over, men jeg vælger noget andet.
Mange af Jer der udtaler Jer, gør det på baggrund af det I føler for personen Stig, mere end på baggrund af hvad jeg rent faktisk har skrevet. Jeg vil slet ikke diskutere, hvad der er skrevet, for det kan vi blot gå ind på tråden og se.
Det er muligt at der er kadaverdiciplin her på sitet, men det er ikke en mentalitet jeg går ind for. Om ledelsen af sitet så ønsker mig her på siden, må jeg så bøje mig for. Stig har ytret sig negativt i tråden, og jeg har givet igen. Hvis nogen har et problem med det, må de personer se at få det løst. Jeg synes det er tåbeligt at jeg bliver beskyldt for at rakke ned på håndværket, og dets traditioner - vis mig éet eneste sted hvor jeg har ytret mig således her på siden.
Jeg har fundet hjemmesiden
http://www.woodturnersresource.com hvor der er en meget mere åben tone, og ikke så meget jantelov. Det er nok her jeg fremover vil lægge min tid og energi. Så I kan roligt sige til Stig at han godt kan komme tilbage igen. Jeg er medlem af mange fora, og medadministrator på et af dem. Jeg har aldrig set så indædt en mentalitet som her. I har ikke meget at tilbyde mig, og I ønsker mig ikke her. Så det er vist rimelig enkelt ...
Moderator : du må gerne slette min account, der er ikke grund til at den ligger og fylder plads op, når jeg ikke bruger den fremover.
Jeg er ked af at folk er blevet stødt, men jeg er ikke ked af mine holdninger og mine udtalelser. Dem vil jeg altid stå ved - uanset om det er i den virtuelle- eller den rigtige verden.
- Søren