www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 26 jul 2026, 10:05

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 06 feb 2010, 22:30 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 apr 2008, 23:55
Indlæg: 510
Geografisk sted: Ude på landet på Fyn i nærheden af Ørbæk
Jeg har søgt i butikker og på nettet efter sanding sealer.

En færdiglavet koster f.eks:
Linå: 500 ml. 198,75 kr
Knifefor life: 500ml. 199,00 kr
PF-design: 500ml. 199,00 kr
Promat har den også, men jeg kender ikke prisen.
Med runde tal koster det 400 kr/l.
Så kan man lære at spare på det.

Jeg har forgæves været en del omkring for at finde celluloselak, både i butikker, som jeg har besøgt, og på nettet.

Der er imidlertid anden mulighed.
Trip Trap laver en spritlak, hvis indhold i følge sikkerhedsdatabladet er

Nitrocellulose 5-10%, som er det indholdsstof vi går efter,
Ethoxypropanol 21-26%, som er en fortynder og
Ethanol 35-45%, som er en anden fortynder.
Sikkerhedsdatabladet gør ikke rede for de sidste 19 - 39%.

http://www.ttwoodcare.com/dokumenter/sikkerhedsdatablade/Dansk/DA%20Spritlak.pdf

Jeg har prøvet at fortynde spritlakken med husholdningssprit.
Det går ikke. Lakken fælder ud i klumper. Jeg har ikke prøvet at opvarme blandingen for om muligt at få lakken opløst igen.

Så har jeg prøvet at fortynde spritlakken med cellulosefortynder.
Det går fint, selv ved de cirka 3°C, som der er i mit værksted om vinteren.
Jeg har afprøvet blandingen, og det virker efter hensigten.

Trip Trap spritlak fås i alle de byggemarkeder og farvehandlere, hvor jeg har ledt.
Det koster i omegnen af 132,00 kr for 3/4 l.
De havde også allesammen cellulosefortynder til cirka 60 kr/l, evt. 5 l for 300 kr.
Køber man 3/4 l lak og 3 l cellulosefortynder har man 3,75 l sanding sealer til 312 kr. Det er 83,25 kr/l

Man skal sørge for at undgå hudkontakt, og man skal sørge for grundig udluftning, evt. udsugning, når man arbejder med cellulosefortynder.

Venlig hilsen Jens


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 feb 2010, 19:29 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 mar 2008, 15:26
Indlæg: 4115
Geografisk sted: Hvalsø
En hvilken som helst celluloselak ( møbellak) fortyndet i 1/3 med cellulosefortynder virker fint som cellulose sandingsealer.
Jeg har aldrig brugt andet.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team