www.woodturning.dk

mener i at man laver knivskafter med rygbråd?

Hej Viktor
Stavefejl gør det sommetider vanskeligt at tale sammen...
Man kan lave knive med rugbrød. Det mørke stads under leverpostejen som holder madden sammen....
Der kommer mere lim i rugbrødet, end rugbrød. Men det ser fint, sjovt ud. Og det er så der de voksne i denne diskussion ikke helt er med på, at vi knivmagere arbejder i så meget lim/plastik. Men da materialet er stærkere end noget træ, og ser fedt ud (hvis man kan lide det) er der egentligt ikke så meget at betænke sig på...

Jeg har set noget stabiliseret, hvor jeg tror det må være en frysetørret kaktus. Det der er lærredsmircarta er stof - for eksempel cowboybuksestof - der er lagt i lag og limet sammen. Der er i princippet vist ikke rigtigt noget man ikke kan stabilisere, hvis det kan gøres helt vandfrit og er så porøst at der kan trænge lim ind i alle hulrum.... Selv går jeg med tanken om at frysetørre en agurk eller squashfrugter...

Med venlig hilsen
Mikael

Helt vandfrit. Så er øl nok ikke en god idé, men en god stærk whisky?
LOL

_________________
Gunnar Langemark
- rådgiver, alkymist og aspirerende træmand.

GUNNAR!!!!!!!!

Nu er du fandme for meget.
Undskyld sproget.
Man kommer sku da ikke plastik i god whisky (ja ikke en gang i dårlig whisky)

Det må kræve en offentlig undskyldning.

Hi hi

Mvh

tjmanden Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang

den starkels Gunnar, husk han er kunne en aspirerende træmand, men at han kan komme med sådan en forslag, pu ha Gunnar skam dig

_________________
Dont burn it, turn it.
www.Joepearson.dk

Hvem har drukket træsprit på dette forum?

for det må kunne stabiliseres
Mikael

Flotte knivblade.
På det damascerede Jørn Lund blad ses små huller og steder hvor enkeltlagene ikke sidder ordentligt sammen, sikkert pga oxidering under smedningen.
Regnes det for acceptabelt håndværk blandt danske knivbyggere?

Jeg mener bare, en hver japansk klingesmed ville have skåret sig selv op på tværs, hvis han havde lavet sådan en klinge.

Hej Stig

Hmmm.. jeg fik taget dette smukke knivblad fra Jørn Lund, da han ikke var videre øvet. Jeg har lovet aldrig at sælge kniven...
Jeg har selv brugt den en del, og det er nok også det, der kan ses. Der er noget rustdannelse på klingen... Men jeg synes det blev så fedt et foto. Der er ikke korrigeret af nogen art på det.... Der var et fantastisk lys i går formiddag....

Med venlig hilsen

Mikael

Så det er en 2. sorterings klinge.
Fint nok. Jeg troede, det var en han havde solgt.
Du har ret i at det er et fedt foto.
Du laver nogle virkelig flotte knive. Jeg skal tænke på dig, næste gang jeg står med et stykke supermase'r i hånden.
Jeg skal have rodet mase'rlageret igennem til sommer og lavet det mere overskueligt.
Nederst i bunken ligger nogle knuder, der er fra et træ, som havde en næsten Bruyere agtig farve og hårdhed.
Dem laver jeg nogle knivblokke af, når de engang ser dagens lys.

Så er weekenden ved at være ovre og en arbrejdsuge truer....
Bare sådan for at runde diskussionen om de stabiliserede materialer lidt af, vil jeg a bringe et billede af denne sag, der har nogle år på bagen... den er ikke så stor, sådan i alt vel 10 cm. Skeden er naturligvis lilla...


Med venlig hilsen

Mikael

Stabiliseret borscht?

nænæ!

Hej Mikael.
Det er flotte knive du laver. Man kan altid diskutere om behandling, det være sig stabilisering, overfladebehandling eller andet.
Du har helt tydeligt håndværket i orden.

Jeg er mest til træ, det skal jeg gerne indrømme, men ... når jeg går på jagt, har jeg min jagtkniv,
med skæfte og skede i kunsttof, og en dobbelt vipbar klinge. Den ene ende nærmest en lang smal krog der er beregnet til at åbne skindet på dyret, og den anden ende som en alm. kniv.
Jeg har en fin jagtkniv med træskæfte, men jeg ved ikke hvordan skæftet vil klare at blive
udsat for blod og snask fra opbrækning af dyr.

Smag og behag er forskelligt, men jeg synes nu det er meget sjovt at man kan stabilisere både det ene og det andet.
Er stabiliseringen noget du selv laver, eller noget du betaler dig fra?

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Hej
Stabilisering er en forholdsvis bøvlet proces, og der er kun et par stykker der laver dem herhjemme. Sort og Schou (findes på nettet) gør det med lidt af hver (jeg kommer i tanke om noget I skal se!). De holder til i det nordjyske/måske Århus og sælger også masser af mammut... Lars Tuogaard (woodstab.dk) laver også.
Typisk koster stumperne - inden - de bliver lagt i badet ikke rigtigt noget. De er ofte for ringe ti noget som helst. Men efter er der kommet priser på. Det er ikke mange stykker man får til under 250 kr. Men hvad gør det, når klingen koster på den anden side af 500 kr. og den færdige kniv kommer til at koste noget der burde starte med et to-tal?

Der er også nogen der samler stykker sammen og sender over dammen, hvor de laver stabliliseringen. Det er vistnok en blandet fornøjelse at sende værdiløst materiale til US og få de samme stykker tilbage efter 14 dage. Tolderne kan ikke forstå regnestykket. Nul værdi ud. Og helst nul værdi ind.... det er ikke så let at prissætte, hvis det er til eget forbrug...

Der er forskellige stabiliseringsprocesser, men jeg ved ikke nok om det...

Med venlig hilsen

Mikael

Det var sgu da nogle rare priser at få på bordet, når jeg skal til at lave knivblokke.
Tak for det.

Priser på skæfte træ har jeg snakket om lidt før i et inlæg.
Jeg syndes priserne er alt for dyrt i knive verden og håber ikke det tager til her i forrumet også.
Det er nu rart at vi kan hjælp/bytte/købe og sælge lidt til hinanden med fornuft.
Det koster 55kr at få stabiliseret et stykke skæftetræ og så syndes jeg der er langt op til 250-400kr som der er nogen der sælger det for.
Vi har et fælles hobby..... TRÆ........ og det der kan laves af det.

Stig.. jeg har fået og købt fantastisk stykker træ hos dig og er meget glade for at det fleste af det knive jeg laver idag er lavet af Dansk træ.
Det er jeg ret stolt af.
Jeg håber det kan fortsat

Knivehilsner

Stuart

_________________
Stuart Harvey

http://www.skotteknive.dk

"No knife...... No life"

Det er svært med at sætte pris på sit træ.

Jeg har som tidligere omtalt en mark fyldt med mazurbirk, og så vidt jeg kan regne ud er
det min pensionsopsparing. Tyskerne er lidt vilde efter mazurbirk til finer, så jeg vil ikke bare forære det væk.

Alt muligt andet træ forærer jeg enten væk, eller sælger til billige penge, så der lige er lidt til benzin og kæde til motorsaven. Mit elmetræ (som jeg har en del af) er jeg begyndt at tage lidt penge for, for på den her side af vandet er det ikke til at opdrive.

De priser knivmagerne har givet for skæftetræ, kan jeg slet ikke sætte mig ind i... det er rent optrækkeri.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Hej
Jeg synes nu ikke det er så svært at sætte pris på træ! Det er jo noget af det mest fantastiske...

Jeg var for et par år siden i den situation, at jeg skulle flytte fra Randers og til Kalundborg. I den forbindelse skulle jeg rydde mit knivværksted op. Og det betød at jeg skulle afhænde meget der var vokset op. I de hektiske dage kastede jeg stumper af fin kvalitet fra mig. Der var moseeg, lindtræstykker, elmeklodser og mange andre, der fik nye ejere (det er rart at kende drejere - min gamle chef hentede to trillebørfulde )
Tilbage blev en mindre del. De kunne bruges til at varme pølser til fraflytningsfesten...som var en varm sommerdag i juli....
Jeg tændte op og lagde tørre brændbare stykker på. De små afskær var med pokkenholt, palisander, pil, poppel, palme, platan og purpleheart - bare for at tage dem med p. Der var mange andre stykker...
Karl Johan, der har siddet ved mange lejrbål og trangiakomsammener kunne vurdere bålet til "at det brænder renere end var det af sprit!" Bålet brændte i to dage, selv om der kom en sommerbyge...

Tilbage havde jeg en flyttekasse med kun det bedste... vel egentligt nok til resten af mit liv...

Så når der længere oppe i denne tråd bliver inviteret til et komme og hente fine maser stykker, bliver det for min del med forsigtighed...jeg har jo så meget godt i forvejen - og mit værksted blev ved flytningen ikke større...

Naturligvis bliver jeg jævnlig fristet og køber endnu et (alt for) dyrt stykke træ, som jeg forsigtigt klemmer ned i den voksende kasse med gode klodser... og så er prisen mindre afgørende, hvis den er rimelig i forhold til kvaliteten...
Mange knivmagere som jeg har i øvrigt ikke plads og værktøj til at skille store stumper ad eller mulighed for at brænde resten i brændeovnen, og vil derfor kun have den rene vare. Selv om det koster, er det besværligt at komme af med "affald og rester". Som knivmager laver man ofte kniven til kunden, der køber kniven til den pris man kan enes om... og jeg tager mig naturligvis betalt for de udgifter jeg har haft...

Med venlig hilsen

Mikael