www.woodturning.dk

Jeg kan ikke huske om vi har haft noget om at blege træ oppe og vende.
Hvis nogen kan huske om vi har vil jeg gerne have et tips.
Hvis nogen i øvrigt har erfaringer med at blege træ hærer jeg ger ne herom.
Jeg har set smukke næsten kridhvide skåle fremvist, men mangler en beskrivelse af hvordan man gør.
På forhånd, Tak.
Bjarne

_________________
Ingen dag ved bænken uden at prøve nyt!
- og ingen dag ved bænken uden at bruge det allerede indlærte!

Jeg har været med til at blege møbler i bøg.Og der købte vi brintoverilte hos materialisten og den var på ca 50% (husk hansker) Det blandede vi i forholdet 2 liter brintoverilte til en liter vand.Lod det tørre godt Min. 24 timer og sleb det med 240 sandpapir.Vi forsøgte at blande det stærkere men det gjorde ingen forskel.Da vi brugte en vaskebænk at stå ved,når vi smurte det på begyndte den efter et års til at selvantænde rundt om sømmene, som den var banket sammen med.Hvorfor ved jeg ikke men metallet og brintoverolten gjorde åbenbart et eller andet.

_________________
Ingen er forpligtiget ud over sine evner.


Medlem af klubben NOVA DVR XP

"Blejning" af træ er en noget "dobbeltrettet" opgave at kaste sig ud i:

1: Hvis der er tale om misfarvning af træet p.g.a svamp etc, vil det normalt være nok at vaske grundigt i en konsentreret CITRONSYREOPLØSNING, og derefter skylle grundigt af, så alle syresaltene kommer væk igen. PAS GODT PÅ HUD OG ØJNE, OG SØRG FOR GOD UDSUGNING.

2:Blejning af træets ved er en helt anden sag, og i bund og grund umulig, med mindre man kan gennemblege det totale volume træ.
Man kan, i nogle tilfælde bruge KAUSTISK SODA eller STÆRK SYRE, men begge disse stærkt ætsende væsker vil kun kunne angribe/blege OVERFLADEN af træet, og, en sådan blejning er ikke stabil over tid. Bleget træ vil - under indflydelse af solens UV-stråler ændre farve igen - gulne/mørkne.

Både stoffer som kaustisk soda og alle former for syrer er særdeles risikable at arbejde med, så, PAS PÅ, og VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT UNDGÅ FEJL OG ULYKKER:
DET KAN IKKE UNDERSTREGES NOK, AT DISSE STOFFER ÆTSER KRAFTIGT, OG AT DE BLIVER VED MED AT ÆTSE INDTIL DE ER SKYLLET AF IGEN.

Træ som er "kemisk bleget" overfladebehandles nomalt med en eller anden form for HVIDTONING. mange kender det sikkert fra alle de problemer folk havde med fyrretræslofterne, hvor man måtte "tone" overfladerne for at undgå at de blev for mørke over tid.

Mange kender sikkert også de "tonede" Egrtræsmøbler som kom frem på et tidspunkt. Hvis man kigger på dem i dag, ser de nok ud som Egetræ normalt ser ud.

Nyd i stedet træets naturlige farver og varme, og husk at beundre de smukke - og holdbare overflader man kan opnå ved at arbejde sammen med naturen- ikke imod naturen (Så taber man generelt på forhånd)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Jeg havde engang en bog om dekoration af drejede ting.
Skrevet af en eller anden englænderinde.
Desværre har jeg lånt den ud, til hvem husker jeg ikke, men væk er den.

Jeg mener, hun brugte koncentreret klorin ( clorine bleach) til den slags opgaver.

Du husker rigtigt Stig, Clorine Bleach var meget brugt i UK i gammel tid, og har sikkert kostet en del af de gamle møbelfolk både liv og helbred. KLOR i vandlig opløsning er jo KLORIN, og kloren fordamper jo - det stads, og er særdeles aggresivt med lungevæv etc.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Et meget kraftigt middel er brintoveilte (30 procent) plus ammoniak i forholdet 10 dele brintoverilte og en til to dele ammoniak (salmiakspiritus). Det er meget kraftige sager, og bør ikke anvendes i et lukket rum. På grund af terrorlovgivningen er det vist ikke muligt at købe en 30 procents brintoverilte mere, men vist nok kun en 3 procents opløsning. Blandinge påføres med pensel og skal have lov ar tørre. Blandingen virker.

_________________
Per

Meget kan lade sig gøre, når man prøver!

http://www.kreativtraedrejning.dk

Hvad med at tilbyde folk lidt dynamit - med kort lunte, det er da en hurtigere måde at komme af med livet på.

OBS: HOLD JER LANGT VÆK FRA DENNE BLANDING. DEN BØR KUN BRUGES AF SPECIALUDDANNEDE FOLK MED DE RIGTIGE VÆRNEMIDLER.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Ja det er skrappe sager. Jeg har i ca. 12 år lavet noget der ligner denne blanding, til at blege pletter på syntetiske tæpper.

Men man skal 'bare' bruge dette åndedrætsværn fra 3M, så går det fint:

Type: 4279

Beskytter mod: FFABEK1P3D

Organiske dampe, uorganiske og sure gasser samt ammoniak op til 10 x GV eller 1000 ppm, laveste værdi sætter grænsen. Partikler op til 50 x GV Brug af ammoniak, methylamin, klorin, blegemiddel, klorbrinte, svovldioxid, svovlbrinte, opløsningsmidler.

Husk at brintoverilte og salmiak skal blandes umiddelbart før brug. Blandingen kan ikke gemmes, den 'dør'.

LAD VÆRE MED AT EKSPERIMENTERE MED DETTE FØR I HAR SIKKERHEDEN I ORDEN.

_________________
Venlig hilsen Bjørn

'Ingen kan alt, men alle kan noget'

Låner lige tråden nu da Stig snakkede om en bog.
Så tænkte jeg om du Stig kunnne anbefale en bog med foto's af Træer og Træstammer ?

Se evt tråden. http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=904

Undskyld forstyrrelsen

_________________
Mvh

Michal Juul

Nej, beklager.
Det er godt nok mange år siden, jeg havde brug for en felthåndbog om træer.

Hej Michael

Prøv at lede efter:
Træer i Danmark

Roger Philips
Forlaget Danmark

København 1983

Copyright Roger Philips 1978

bind 1 isbn 87-15-07693-8
bind 2 isbn 87-15-07694-6
komplet isbn 87-15-07683-0

Jeg har dem selv (arvestykke)

mvh og god jagt

tjmanden Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang

Til Bjørn.
Det er rigtigt at britoverilte og ammoniak er et hidsig blegemiddel, men brugt under sikre omstændigheder fungerer det særdeles godt. Vi skal jo også tage os i agt for det støv vi som trædrejere producerer.

Til Michal.
Politikken har udgivet en særdeles god bog. Den hedder "Danmarks træer og buske". Nu har det jo lige været Jul, men bogen kan helt bestemt lånes på det lokale bibliotek.

_________________
Per

Meget kan lade sig gøre, når man prøver!

http://www.kreativtraedrejning.dk

Mange tak Torben
Jeg er igang med og lede.

_________________
Mvh

Michal Juul

Jeg har de nævnte bøger. Jeg tror, at jeg fandt dem på et bogudsalg, eller også kom min søster med dem, fordi hun havde fået dem via en bogklub.
Det er udmærkede bøger med mange illustrationer, dog ikke så meget af barken, og vist ingen af vedet. Jeg havde gerne set begge dele. Det er ikke en dansk bog. Den er oversat og bearbejdet til danske forhold af Søren Ødum, som på daværende tidspunkt var ansat ved Landbohøjskolens Arboret i Hørsholm.

_________________
Mvh
Kaj S.

Jeg bliver ejer af de 2 samme bøger imorgen. Til den nette sum af kr. 75,-

Kaj S. Mht barken så er der denne side som måske kan hjælpe lidt http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=11&a=0&c=46

_________________
Mvh

Michal Juul

Tak for tippet. Fin side - og jeg håber, at du bliver glad for bøgerne. Jeg synes ikke, du har givet for meget for dem.

_________________
Mvh
Kaj S.

Hej med jer

Jeg vil lige give mit B7 med her. Med en 30% brintoverilte og konc. amoniakvand i forholdene 1/3 så har i lavet det vi kemiker kalder basisk piranha. Det skal i sku holde jer fra! Der findes forskellige piranha opløsninger fælles for all er at de omsætter organisk materiale (læs JER!). dvs. at selv meget små mængder som ved en fejl rammer jeres tøj eller hud omgående vil omsætte tøjet og derefter huden til et brunt/sort materiale som kan skrabes af. En dråbe på huden vil lave et hul på 2-5 mm lige ned i huden inden for 1-5 sec. Ca 100 ml af blandningen kan omsætte 1 hel skive rubrød med spejepølse på (vi bruger denne demonstration til at få vore studerende til at forstå faren ved dette) - prøv at omsætte det til et uheld på jeres arm. Der næst så heler sårne meget dåligt da alt væv er væk og man først skal til at vokse nye blodåre til det beskadiget område.

HOLD JER FRA ALLE PIRANHA BLANDINGER SURE SOM BASISKE!

Jeg bruger forskellige piranha opløsninger ifm. mit arbejde og disse blandninger har vi mere respekt for end vi har for harmløse ting som nitroglycerin. Vi har garvet kemiker som forlader lokalet når blandningen laves og kommer tilbage når jeg er færdig.

Jeg gentager lige
HOLD JER FRA ALLE PIRANHA BLANDINGER SURE SOM BASISKE - DE ER IKKE RISIKOEN VÆRD!


Mogens

Hej igen

Jeg glemte lige helt at man kan bruge oxalsyre til at blege træ med. Anvend passendene værnemidler, Hansker og Briller. Simpel påsmøring af en god kraftig opløsning med pensel. Skyld med vand og tør af med klud.

Et andet godt stof er kaliumpermanganat. Det farver lella og skal efterbehandles med oxalsyre.

Det virker på fyr træ - jeg har ingen erfaring med andre træsorter. Det blev engang meget brugt til lofter, men formange øjnskader har sat en stopper for det.

Måske nogle har erfaringer med oxalsyren på andet træ?

Vi ses
Mogens

[quote="Kemi-Hinge"]Hej med jer

Jeg vil lige give mit B7 med her. Med en 30% brintoverilte og konc. amoniakvand i forholdene 1/3 så har i lavet det vi kemiker kalder basisk piranha. Det skal i sku holde jer fra! Der findes forskellige piranha opløsninger fælles for all er at de omsætter organisk materiale (læs JER!). dvs. at selv meget små mængder som ved en fejl rammer jeres tøj eller hud omgående vil omsætte tøjet og derefter huden til et brunt/sort materiale som kan skrabes af. En dråbe på huden vil lave et hul på 2-5 mm lige ned i huden inden for 1-5 sec. Ca 100 ml af blandningen kan omsætte 1 hel skive rubrød med spejepølse på (vi bruger denne demonstration til at få vore studerende til at forstå faren ved dette) - prøv at omsætte det til et uheld på jeres arm. Der næst så heler sårne meget dåligt da alt væv er væk og man først skal til at vokse nye blodåre til det beskadiget område.

HOLD JER FRA ALLE PIRANHA BLANDINGER SURE SOM BASISKE!

Fin måde at beskrive tingene på Mogens, håber bare at alle drejerne SAMT deres omkringstående forstår hvor farligt det er med disse blandinger.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

[quote="Kemi-Hinge"]Hej igen

Jeg glemte lige helt at man kan bruge oxalsyre til at blege træ med. Anvend passendene værnemidler, Hansker og Briller. Simpel påsmøring af en god kraftig opløsning med pensel. Skyld med vand og tør af med klud.

Et andet godt stof er kaliumpermanganat. Det farver lella og skal efterbehandles med oxalsyre.

Det virker på fyr træ - jeg har ingen erfaring med andre træsorter. Det blev engang meget brugt til lofter, men formange øjnskader har sat en stopper for det.

Måske nogle har erfaringer med oxalsyren på andet træ?

Oxalsyre blev tidligere anvendt meget på f.eks Bøgetræ for at frembringe "HVID BØG". Det går også ret fint sålænge man overfladebehandler med en 2-komponent syrehærdende lak. Til disse overfladebehandlinger blev der fremstillet "justerede hærdere" så man kunne kontrollere afhærdningen og flydetid på en fornuftig måde.

Oxalsyre under de fleste olier kan jo resultere i "pletter"/glansforandringerog gulning.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Syrehærdende lak er noget skidt at få ind i drejeværkstedet.

Bjarne, jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er du vil have bleget? Siden du spørger om det.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Hej Kaj.
Jeg sad såmænd og så på en af mine favoritdrejeres hjemmeside:
http://www.billluce.com
Prøv selv at se denne side og se en af hans hvide skåle, så forstår du, hvorfor jeg gerne vil vide hvordan man bleger.
Her er også hentet inspiration til skåle med rund bund.
Bjarne

_________________
Ingen dag ved bænken uden at prøve nyt!
- og ingen dag ved bænken uden at bruge det allerede indlærte!

Hej igen

Når jeg ser de skåle tænker jeg titandioxid. Prøv med følgende fremgangsmetode:
Køb i matas (eller ligende bix) noget hvid bolcher farve (titandioxid) og bland det med alm. husholdningssprit. Hold det under konstant omrøring og pensel derefter skålene med dette tynde sjap. Flere gange gør den mere hvid. Lad evt tøre ind imellem. Luft ud når du gør det.

Titandioxid er suspenderbart i sprit, vand, ol. Men ikke i olie, terpentin, ol. Så hagen ved denne metode at at man skal give en olie badseret lak for at stabiliser overfladen.

Jeg har til stor glæde malet min datters fyrplanke gulv via ovenstående metode. Og jeg lærte lidt.

Hvis du ved et tilfælde får lavet en skjold (formeget eller for lidt titandioxid) så kan det nemt trække ud med en pensel med rent sprit. Under mine experimenter fandt jeg også at den effekt med at titandioxiden har et tykker lag ved det bløde ved og tynder ved det hårde (altså fremhæver årringene) kan forstærkes ved at "vaske" titandioxiden af igen med sprit på pensel. (Virker på fyr træ).

Nå men lærdommen er at sprit flytter rundt på titandioxiden - prøv dig frem til du ser det du vil have. Fikser med en oliebadseret lak (50% lak/50% terpentin). Slib fint hvis træet rejser sig og giv 2 lag lak. Det gav en helt utrolig finish på gulvet.

Jeg brugte uritan gulvlak (Teknos), bolche farve (fra urtegaarden) og sprit (fra brusen).

Prøv det det vil give den effekt som er vist på skålene.

Mogens

Hvis man er til "Hvidtoning" findes der et stort antal produkter til rådighed. Slå et slag ind til f.eks en Sadolin, Flügger eller anden farvehandel og se hvad de har på hylderne.

Der findes en del vandbaserede lakker med "Hvidtoning" (Titandioxid) - og der findes også typer som er egnet til "Blejning" på lyse træsorter (Ahorn f.eks)

Som Kemi-Hinge har gjort: påføre en spritopløsning med titandioxid, for at overfladebehandle med en PU-lak (Spritopløst tror jeg), kræver god ventilation, og er nok ikke lige noget jeg ville bruge selv, når der findes vandbaserede - færdiglavede produkter.

Problemet med de færdigblandede produkter kan måske være, at man måske skal påføre et par lag extra, men omvendt er en jævn pudsning mulig, og man bør kunne få den ønskede "blejningseffekt" frem. jeg vil også tro det er nemmere at få en jævn "blejning" frem når Titandioxiden er bundet i lakken, i stedet for at skulle bøvle med at få den jævn ved at påføre en sprit/Titandioxid blanding (Titanen synker jo lynhurtigt til bunds, så rørrre lynhurtigt, påføre endnu hurtigene, rørre igen - påføre igen osv. Phuha, sved påpanden)


Hvis man omvendt søger at opnå den effekt Kemi-hinge beskriver: Stor konsentration på sommerveddet, lav toning på vinterveddet, så kan sprit/Titandioxid metoden være fin. Der er bare et "Hich-op" : Spritten - og dermed lidt vand, får fiberene på træets overflade til at stritte som pindsvin - uden at man har mulighed for at "låse" dem så de kan slibes af. Det er b.la derfor en PU-laker velegnet, den lægger sig i et fyldigt lag, og en enkelt mellemslibning vil i mange tilfælde være nok på et gulv. Hvordan det ser ud på et drejet emne ved jeg ikke.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej igen igen

Bjørn du har jo ret - brug de vandbadseret produkter.

Jeg syntes bare ikke at de gav den effekt jeg gerne ville have på mit nye gulv. Titandioxiden som er dispergeret i en PU lak giver en overflade hvor titandioxiden ligger "ovenpå" træet - i lakken at forstå. Hvor det jeg opnåde var at pigmentet lå nede i træet og bliver derved opfattet som en del af træet. Jeg havde prøvet begge ting inden og valgte den svære og bøvlet løsning - men jeg har også fået et resultat der efter. Træet er super flot at se på og der ser IKKE ud som om jeg har pigmenteret det.

Men Bjørn har sdaig ret - prøv de vandbadseret først. Hvis ikke de lever op til forventningerne kunne den anden metode afprøves.

Hep
Mogens

Hej Mogens,

Når du nu har valgt den "svære"- og tunge vej til et godt pigmentresultat, er der bare lige et enkelt punkt at være opmærksom på på et lidt senere tidspunkt:

Vær opmærksom på de steder hvor slidet på overfladen er stort. Hvis man slider igennem lakken opstår der meget hurtigt "sorte/grå" pletter som er nærmest umulige at reparere væk igen, uden at man er nødt til at slibe helt i bund. Det er heller ikke uden problemer da den "gamle" lak nok er gulnet noget over tid, hvorfor man let får både en glans- som en farveforskel.

Husk også, at når du ikke har Titandioxid blandet ind i lakken, viser evt. slid sig hurtigere, og "sorte" ridser (Fra gummisåler) svejser hurtigt ned i lakoverfladen hvor overfladen er slidt af og man er "nede" i de mere porøse lag.

Men flot er dit gulv, helt sikkert - pas på det, ikk

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Der er også den gamle løsning, der blev brugt tidligere til hvidskuring af gulve og borde.
Jeg fik opskriften af en gammel maler da jeg ville lave hvidskurede gulve.
Jeg havde selvfølgelig hovedet fuldt af alle mulige præparater fra diverse leverandører, og
så fik jeg en skideballe af maleren ... " skal det være hvidskuret og holdbart, eller hvad?"

1. Man smører sit træ ind i kalklud ... husk handsker. lad tørre 24 timer.
2. Afvask træet med en opløsning af 1 dl. sæbespåner til en liter varmt vand. Der må gerne efterlades rigeligt med sæbeopløsningen på træet. Det skal ikke aftørres.
3. Gentag afvaskningen med ovennævnte opløsning i 7 dage, med 24 timers mellemrum.
4. På ottendedagen vaskes der med varmt sæbespånevand, i normal opløsning.

Det virker på både gulve, borde og døre. Når det bliver lidt nusset, vasker man af med sæbespånevand.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Jeg er sikker på at Fru. Petersens fade- skåle og andre smukt drejede emner "oser" af "hvidhed", og efterhånden som man får lagt "pindsvinet" ned bliver det da sikkert helt smukt.

Metoden er helt rigtig, og efterhånden som man får givet træet nok "sæbelud" bliver overfladen særdeles resistent, og farven holder sig.

Ønsker man at "friske" den hvide farve op efterhånden som den ser lidt "nusset" ud, kan man bare skrabe et lag sæbe af og så pudse let med ståluld, og en ny gang sæbevand. Så er den hjemme igen, men hvordan salaten smager skal jeg lade være usagt.

Kalklud/sæbe blev tidligere brugt hovedsageligt på Fyrretræ og Eg.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Tja, BjørnA.
Kunne være du skulle prøve at lave en salatskål efter den oprskrift. Jeg gør ikke ... og måske alligevel gør jeg det nok en dag.

Men hvis man vedligeholder gulve og borde med en mild opløsning med sæbespåner er der såmænd ikke noget at skrabe af. Det er noget pladder. Jeg har set mange flotte gulve der er blevet ødelagt fordi folk
bruger brun sæbe. Og hvad sker der med brun sæbe?

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Brun sæbe virker jo "fettet" - og er "fettet", og danner en hinde (Fettet) på træets overflade. Sæbespåner "Fetter" ikke da spånerne opløses totalt, og dermed trænger ind i træet. med andre ord, der efterlades så at sige ikke noget på overfladen, som ikke kan aftørres umiddelbart - når man nu er godt igang med at lave sig et smukt plankegulv.

Ultimatvt må man jo igang med en mursten, sand og salt og en masse vand, men det er et enormt arbejde, og er vel ikke egnet i et hus.

Du har ret Kaj, det kunne egenligt være lidt interessant at experimentere lidt med denne form for blejning/Hvidtoning/sæbespånbehandling, men så ender man jo nok i den grøft md brug af sprit/lak etc, og det er jeg selv nok ikke særligt villig til.

jeg har 3 rådrejede Ahorn skåle stående som skal færdigdrejes engang i foråret, og jeg vil nok følge Stig's råd om en grundig afvaskning i koncentreret citronsyre, så det bliver jo lidt spændende at se hvordan de "falder ud". Lykkes det ikke helt, kunne et alternativ jo så være at sortbejdse dem på ydersiden (ref. Bjarnes fotos), og, så har man jo igen lært noget nyt.

Pas på armen, det er nok fa----- svært at styre et drejejern med gipsen.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262